Skal man samle græsset op, når man slår græs?
Har du nogensinde undret dig over, hvad man skal gøre med det overskydende græs efter en omgang med græsslåmaskinen? Det har en af vores læsere i hvert fald, og her kommer svaret.
Slå græs skal man samle græsset op

Det afklippede græs fungerer som gratis gødning for resten af plænen, hvis man ikke samler det op. Man dog godt supplere med kunstgødning, hvis man alligevel foretrækker at fjerne det løse græs. (Foto: Shutterstock)

Det afklippede græs fungerer som gratis gødning for resten af plænen, hvis man ikke samler det op. Man dog godt supplere med kunstgødning, hvis man alligevel foretrækker at fjerne det løse græs. (Foto: Shutterstock)

Sommervarmen er trykkende. Du har lige brugt den sidste halve time på at kampsvede hele græsplænen rundt med et gammelt skrummel af en maskine, der sprøjter græs til alle sider.

Din genbo har en smart maskine, der selv samler græsset op undervejs. Han griner fjoget af dig, og siger følgende:

»Så mangler du jo bare lige at samle al græsset op, ellers bliver din plæne høj og grim.«

Men gør den det? 

Det har vores læser, Ruth Ettrup, undret sig over. Hun skriver:

»Min genbo samler græsset op, når han slår plænen, for som han siger, ellers bliver plænen højere, passer det? Og hvad er bedst, at lade græsset ligge eller samle det op?«

For at få et kvalificeret svar, er Spørg Videnskaben gået til Karen Søegaard, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi - Jordbrugsproduktion og Bæredygtighed ved Aarhus Universitet.

Regnorme laver græs om til gødning

Først og fremmest må vi finde ud af, hvad der sker, når græsset nu ligger der, og om det er godt eller dårligt.

»Det nyslåede græs falder ned mellem det friske græs, og her ligger det, indtil regnorme og bakterier omdanner det til kvælstof, kalium og fosfor, som dit græs kan bruge som næring,« siger Karen Søegaard.

Hun forklarer, at den ekstra gødning giver en kraftigere græsproduktion, der bliver meget grøn og tæt, og dermed flot.

Mindre gødning giver lysere græs

Umiddelbart lyder det jo meget godt, hvis man lader græsstumperne ligge, men hvad sker der så, hvis man samler græsset op?

»Hvis man fjerner græsstumperne, så får plænen ikke lige så meget gødning, og den bliver derfor lysere, og mælkebøtter har faktisk også nemmere ved at skyde op, fordi den bliver mindre tæt,« siger Karen Søegaard.

Husk at slå græs – en gang imellem

Det er altså ikke helt dumt at lade sit nyslåede græs ligge, men der er ingen regler uden undtagelser. Hvis man ikke har slået græs i meget lang tid, så er det nemlig bedst at samle græsset op.

»Hvis det er meget langt, så er det bedst for plænen, hvis man fjerner de lange stængler. De kan nemlig ikke rigtig falde ned mellem de friske græsstrå, og derfor ligger de og blokerer for sollyset, og så kan græsset ikke foretage sin livsnødvendige fotosyntese, som får græsset til at gro,« siger Karen Søegaard.

Har man været på en lang ferie, så er det altså bedst at indsamle græsstumperne, men ellers ikke.

Det lyder som om, det er bedst at slå sin plæne så ofte som muligt, men kan det virkelig passe?

Græsset gror hurtigere, jo mere du slår det

Ifølge Karen Søegaard, så gror græsset hurtigere, hvis du klipper det konstant.

»Jeg kan ikke specifikt sige, hvor meget det er, men planterne har nogle hormoner, som styrer væksten, og de bliver påvirkede, når man slår sit græs ofte, og græsplanterne sætter derfor flere skud ud,« siger Karen Søegaard.

En tæt plæne er jo en pæn plæne, så på den baggrund kan man godt komme i arbejdstøjet og slå sin plæne ofte, men hvis man ikke vil have, at den skal gro alt for meget, så kan man godt slappe lidt af.

Vi takker for de gode spørgsmål og svar, og så håber vi, at Ruth Ettrup blev klogere end sin genbo. Om ikke andet er der i hvert fald en T-shirt, man snildt kan have på, når man slår græs, på vej med posten.

Vil du også have fingre i sådan en, så kan du sende Spørg Videnskaben et spørgsmål på mailadressen: sv@videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.