Da Toni Morrison døde 5. august 2019, mistede vi én af verdens mest indflydelsesrige litterære stemmer.

Men Toni Morrison var ikke et litterært vidunderbarn. Da hendes debutroman 'The Bluest Eye' (på dansk ‘Blå, blå øjne’, red.) blev udgivet, var hun 39 år gammel.

Hendes sidste bog ‘God help the child : A novel’ så dagens lys, da hun var 84 år gammel.

Toni Morrison udgav 4 romaner, 4 børnebøger, adskillige essays og andre faglitterære værker, efter hun var fyldt 70 år.

I den henseende er Toni Morrison langt fra unik; mange forfattere producerer vigtigt arbejde, langt efter de er fyldt 70, 80 og endda 90.

Herman Wouk var eksempelvis 97 år, da han udgav sin sidste bog ‘The Lawgiver’.

Lys i horisonten

Disse litterære bedrifter er med til at kaste lys over en afgørende pointe: Alder lader ikke til at mindske vores evne til at tale, skrive eller tilegne os et nyt ordforråd.

Måske bliver vores syn dårligere eller vores erindring mindre skarp, men til sammenligning er vores evne til at producere og forstå sprog velbevaret langt ind i alderdommen.

I vores bog ‘Changing Minds: How Aging Affects Language and How Language Affects Aging’ belyser min medforfatter Richard M. Roberts og jeg en del af de seneste forskning om sprog og aldring.

For personer, som frygter at miste deres sprogevner, i takt med at de bliver ældre, er der lys i horisonten.

Sproglæring er for livet

Nogle aspekter af vores sprogfærdigheder bliver faktisk bedre i løbet af voksenalderen, for eksempel vores viden om ordenes betydning.

Et studie fandt eksempelvis, at ældre, som boede i ældrebeboelse i nærheden af Chicago, i gennemsnit havde et ordforråd på 21.000 ord.

Forskerne granskede også en gruppe studerende, og her var gennemsnitsordforrådet blot 16.000 ord.

Et andet studie fandt, at ældre hebræisk-talende forsøgsdeltagere med en gennemsnitsalder på 75 år præsterede bedre end henholdsvis unge og midaldrende deltagere, når de skulle bestemme ordenes betydning.

'Kanariefuglen i kulminen'

Men vores sprogevner kan også være som ‘kanariefuglen i kulminen’: Som et varsel om mental svækkelse flere årtier, før problemerne kommer op til overfladen.

I 1996 granskede epidemiologen David Snowdon i fællesskab med et forskerteam en række essays skrevet af kvinder, som var blevet nonner.

Forskerne fandt, at den grammatiske kompleksitet i de forskellige essays skrevet af kvinderne, da de trådte ind i ordenen, kunne forudsige, hvilke nonner ville udvikle demens flere årtier senere (talrige nonner har doneret deres hjerner til forskningen, hvilket åbner for muligheden for en endelig demensdiagnose).

Toni Morrisons forfatterskab blev på ingen måde svækket af, at hun blev ældre, men forblev derimod klart og fokuseret.

Andre forfattere er knapt så heldige. Iris Murdochs sidste roman 'Jackson’s Dilemma' bærer til en vis grad præg af kognitiv svækkelse. Iris Murdoch døde fire år efter udgivelsen, og efter at hun var blevet diagnosticeret med den uhelbredelige og dødelige Alzheimers sygdom.

Læs hele livet

Vi kan bevare evnen til at skrive og læse langt op i årene. Det er vigtigt, at vi bruger disse evner, fordi de kan være med til at afværge kognitiv svækkelse.

For eksempel viser forskning, at dagbogsskrivning kan mindske risikoen for udviklingen af forskellige former for demens (her i blandt Alzheimers) markant.

Det at læse skønlitteratur er associeret med længere levetid.

Et omfattende studie fra Yale University School of Public Health, USA, fandt, at personer, som læser mindst 30 minutter om dagen, i gennemsnit lever næsten to år længere end personer, som ikke læser.

Effekten varede ved, selv efter at forskerne tog højde for faktorer som køn, uddannelse og helbred.

Forskningen indikerer, at fantasiens arbejde med at konstruere et fiktivt univers ‘smører’ vores kognitive tandhjul.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Ældre med hang til krydsord og svære spil har skarpere hjerner

Vores sprog er forbundet med helbred og levetid

Vores sprog følger os livet igennem, og derfor er det heller ikke overraskende, at det er tæt forbundet med vores helbred og levetid.

Forskerne afdækker stadig flere aspekter omkring sprog og aldring.

Eksempelvis har et studie fra juli 2019 fundet, at læringen af et fremmedsprog i en senere alder kan forbedre de kognitive funktioner.

Den røde tråd, som løber igennem størstedelen af forskningen og resultaterne, er, at vi ved at skrive, læse og tale kan hjælpe os selv på vej mod en sund alderdom.

Kun ganske få af os besidder Toni Morrisons talent, men vi kan alle høste mange fordele ved at fortsætte med at spille med vores litterære muskler.

Roger J. Kreuz hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Langsomme og hurtige sprog formidler samme mængde information

LÆS OGSÅ: Emojis ødelægger ikke sproget: De er en naturlig erstatning for gestikulationer