Emojis ødelægger ikke sproget: De er en naturlig erstatning for gestikulationer
I stedet for at bekymre os om, hvorvidt emojis er ved at blive en erstatning for sprog, bør vi fejre, at emojis beriger vores onlinekommunikation ved at tilføje gestikulationer til vores onlinesprog, skriver forsker.
Emoji lingvistik sprog gestikulationer håndtegn grammatik rytme kommunikation online ord morfemer lyde sms tegnsprog symboler

Emojis legemliggør vores online-kommunikation ved at påtage sig gestikulationernes rolle. (Illustration: Shutterstock)

Emojis legemliggør vores online-kommunikation ved at påtage sig gestikulationernes rolle. (Illustration: Shutterstock)

I dag mødes vi og hænger ud på de sociale medier. Men bare fordi vi ikke længere er ansigt til ansigt med de personer, vi snakker med, betyder det ikke, at vores kommunikation er fuldstændig ulegemliggjort.

I de seneste tre årtier har psykologer, sprogforskere, antropologer og alskens forskere forsøgt at forstå, hvordan vi mennesker benytter gestikulationer samt forholdet mellem gestikulation og tale.

Forskningen har demonstreret, at gestikulationerne har adskillige kategorier, og at hver enkelt har deres eget forhold til ordene, som vi bruger på samme tid.

 

 

Hvad har gestikulationer og emojis til fælles?

I en forskningsartikel, som jeg skrev i samarbejde med min kollega Gretchen McCulloch, demonstrerer vi, at det samme gælder for emojis.

Måden, vi bruger emojis i vores digitale kommunikation, ligner måden, vi bruger gestikulation, når vi taler.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvad har gestikulationer og emojis til fælles?

Vi kan opdele tale i bestanddele:

  • Sætninger består af ord.
  • Ord består af morfemer (den mindste sproglige enhed med et selvstændigt betydningsindhold.)
  • Morfemer består af lyde.

Tegnsprog har de samme egenskaber som det talte sprog - for eksempel grammatik - men med håndtegn i stedet for lyde.

Tegnsprog har visse fordele i forbindelse med komplekse udtryk i forhold til talte sprog, men også i tegnsprog benytter brugerne gestikulation.

LÆS OGSÅ: Studie: Brug af emojis får en underviser til at fremstå dummere, men venlig

Emojis har ikke en specifik betydning

Gestikulation og emojis kan ikke opdeles i mindre enheder, og det er heller ikke let at bruge dem til at danne længere ord eller sætninger (det ender let som en meget klodset udgave af sproget).

Selv om vi alle har vores favoritter, er der ikke en 'grammatisk' forskel på  og ; det handler mest om konteksten.

 kan være vores egen hund, en hund vi så i skoven eller en illustration af vores forkærlighed for hundehvalpe over killinger.

Visse gestikulationer giver mening selv helt uden sprog, blandt andet ,OK  og held og lykke .

Disse symboler har fundet vej til emoji-verdenen, hvor de har fået en symbolsk mening, for eksempel 'fersken' , som typisk bliver brugt til ikke-illustrativt at repræsentere en bagdel.

Mange symboler og emojis har ikke en specifik betydning. 

Så lad os kaste et blik på de forskellige måder, emojis bliver brugt til at kommunikere på. Vi bruger almindeligt benyttede teoretiske rammer som reference.

 

 

Illustrative og metaforiske emojis

Illustrative gestikulationer bruges til at indikere egenskaber som form, brug eller bevægelse - eksempelvis den klassiske: ‘Fisken var stor’.

Tilsvarende bruger vi ofte emojis til at illustrere, hvad beskeden går ud på. 

Hvis vi ønsker tillykke med fødselsdagen, kan vi bruge en række forskellige emojis, som kage med lys , et stykke kage , ballon eller en indpakket gave .

 

 

Det er ikke grammatisk korrekt at skrive 'fødselsdagen tillykke', men der findes ikke en 'korrekt' emoji-sekvens, ligesom der heller ikke findes en korrekt måde at beskrive størrelsen på fisken ved hjælp af gestikulationer.

Vi bruger også gestikulationer og emojis på en metaforisk måde. I modsætning til 'en stor fisk' har 'en stor ide' ikke en fysisk størrelse, men vi kan gestikulere ideens størrelse.

Vores analyse viser også, at vi typisk bruger 'top-emojis' om noget godt.

Rytmen understreger meningen

Vi bruger også rytme til at skabe opmærksomhed gennem repeterende 'rytme-mønstre'.

Vi gør det samme med emojis, for eksempel ved hjælp af 'dobbelt-klappet'  som har rødder i afro-amerikansk engelsk-etnolekt.

 

 

De emfatiske rytme-mønstre forklarer noget om almindelige emojis sat sammen på stribe.

Da vi så på emoji-sekvensen var de mest almindelige mønstre rene gentagelser som to græder af grin-emojis  eller delvis gentagelse som to hjerte-øjne og et kys .

Gentagelse som eftertryk forekommer sjældent (men er muligt) med ord, men det er meget almindeligt, både når vi gestikulerer og bruger emojis.

Derudover så vi også på gestikulationer, der hjælper ved at udtrykke hensigten med en ytring - om vi er fornøjede eller ambivalente .

Emojis har begrænsninger

Der er selvfølgelig forskel på at tale ansigt til ansigt og så online.

Gestikulationer og tale er tæt synkroniserede, på en måde som emojis og sms-beskeder ikke er.

Mulighederne for at udtrykke sig med gestikulationer er kun begrænsede af, hvad vi kan gøre med hænder og krop.

Emojis er derimod  begrænsede til det (på nuværende tidspunkt) 2.823 symboler godkendt af Unicode Consortium (non-profit-organisation).

På trods af begrænsningerne bruger vi de tilgængelige online-ressoucer til at gøre, hvad vi har gjort ansigt til ansigt igennem flere tusinde år.

Ved at sammenholde forskning i gestikulationer og internet-lingvistik argumenterer vi for, at der er langt flere lighedspunkter mellem emojis og gestikulationer, end der er mellem emojis og grammatik.

I stedet for at bekymre os om, hvorvidt emojis er ved at blive en erstatning for sprog, bør vi fejre, at emojis beriger vores onlinekommunikation ved at introducere gestikulationer til vores onlinesprog.

Lauren Gawne medstifter af Lingthusiasm og modtager støtte fra Lingthusiasm Patreon. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Emoji er ikke en trussel mod sproget

LÆS OGSÅ: Emojis i arbejdsmailen får dig til at virke inkompetent

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.