Så let kan chefen ødelægge trivslen på arbejdspladsen
Chefen kan kun i ringe grad få en præst eller en renovationsarbejder til at brænde for jobbet. Og der skal ikke meget til, før chefen ødelægger medarbejdernes følelse af, at deres arbejde er meningsfyldt.
trivsel arbejdsmiljø chef ansat leder psykologi motivation tilsidesættelse meningsfuld

Også ubehagelige opgaver giver mening. Advarselsklokkerne behøver ikke at ringe, selvom du ikke føler mening med arbejdsopgaverne hele tiden og hver dag; det er nemlig kun de allerfærreste, der gør det.

Også ubehagelige opgaver giver mening. Advarselsklokkerne behøver ikke at ringe, selvom du ikke føler mening med arbejdsopgaverne hele tiden og hver dag; det er nemlig kun de allerfærreste, der gør det.

Der er et norsk ordsprog, der lyder: Det er lettere at tæmme en vild laks end at puste liv i en død sild.

Den pointe ser et nyt, britisk studie ud til at bekræfte på både godt og ondt, hvad angår chefens rolle på arbejdspladsen.

Studiet viser nemlig, at det er begrænset, hvor meget en chef kan opmuntre de ansatte til at opleve deres job som meningsfuldt. Og samtidig har cheferne desværre også stor mulighed for at ødelægge trivslen.

LÆS OGSÅ: Chefen giver depression – ikke arbejds-mængden

Tilsidesættelse er sjældent godt

Der skal ikke meget til, før chefen kan få de ansatte til at undre sig over, hvorfor de i det hele taget arbejder der.

Det viser det nye studie, som for nyligt blev publiceret i tidsskriftet MIT Sloan Management Review.

Forskernes budskab til cheferne lyder: Hold dig på afstand, og tilsidesæt ikke de ansattes meninger for meget.

LÆS OGSÅ: Sladder er godt for arbejdsmiljøet

Individuelt, hvad medarbejderne opfatter som meningsfuldt

Tidligere studier har vist, at motivation hos den enkelte er vigtigere end lønnen. Men hvad er meningsfuldt arbejde?

Ifølge forskerne adskiller motivation sig fra andre holdninger, som den ansatte har til jobbet, såsom engagement og følelsen af forpligtigelse.

I stedet ser det i højere grad ud til, at det er meget personligt og individuelt betinget, om den ansatte føler, at arbejdet, der udføres, er meningsfuldt. 

Det er en følelse, som måske dukker op hos den enkelte, når den ansatte reflekterer over sit job.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er nogle chefer elendige?

Meningsfyldt arbejde motivation medarbejder leder chef

Det er meget personligt og individuelt betinget, om den ansatte føler, at arbejdet, der udføres, er meningsfuldt. (Foto: Shutterstock)

Forsøgsdeltagere kom fra 10 forskellige erhverv

Hvordan måler man så, om den ansatte har et meningsfuldt arbejde?

Forskerne interviewede 135 personer, der arbejdede inden for 10 meget forskellige erhverv; alt lige fra præster til renovationsarbejdere.

Studiet blev udført af en ekspert i ansattes engagement, professor Katie Bailey ved Sussex School of Business, management og Economics og Adrian Madden fra Greenwich Business School.

At føle, at man hjælper andre, er meningsfuldt

Forskerne spurgte de ansatte, om de havde oplevet øjeblikke eller tilfælde, hvor de følte, at deres arbejde var meningsfuldt.

Når vi oplever, at arbejdet er meningsfuldt, sker det ofte, når vi føler, at der er sammenhæng mellem vores arbejde og den større mening med vores liv, fortæller professor Bailey i en artikel i MIT Sloan.

LÆS OGSÅ: Lidt narcissisme gør chefen god

Forskerne identificerede også fem kendetegn, der indikerer, om arbejdet bliver oplevet som meningsfuldt. Enkelte er overraskende:

  1. Mange oplever, at deres arbejde er meningsfuldt, hvis det betyder mere for andre end dem selv.
     
  2. Det er ikke kun de arbejdsopgaver, som skaber glæde, der giver mening. Ansatte føler også, at deres arbejde er meningsfuldt, selvom de foretager sig noget ubehageligt, som er skyld i ubehagelige tanker eller følelser.
     
  3. Følelsen af meningsfuldhed kommer oftere i korte glimt som stærke oplevelser end som en jævn, konstant følelse. Det er kun de færreste, som føler, at deres arbejde er meningsfuldt hele tiden. 
     
  4. En oplevelse af meningsfuldhed kommer oftere, når vi tænker tilbage på det, som vi har udført.
     
  5. Arbejde bliver ofte opfattet som meningsfuldt, når vi betragter det i forhold til vores personlige livserfaringer og ikke bare isoleret i arbejdssammenhæng.

Også ubehagelige opgaver giver altså mening for os. Advarselsklokkerne behøver derfor ikke at ringe, selvom du ikke føler, der er mening med dine arbejdsopgaver hele tiden og hver dag; det er nemlig kun de allerfærreste, der gør det.

Meningsfyldt arbejde motivation medarbejder leder chef

Mange oplever, at deres arbejde er meningsfuldt, hvis det betyder mere for andre end dem selv. (Foto: Shutterstock)

Hvad dræber følelsen af meningsfuldhed?

Forskerne spurgte også de ansatte om, de i visse situationer tænkte:  Hvad er meningen med dette job?

Ud fra svarene identificerede forskerne syv ‘dødssynder’, der kan give medarbejderne en følelse af meningsløshed. 

Her er tre af dem:

  • Den ene 'dødssynd' er forhold på arbejdet, der gør, at de ansatte må gå på kompromis med deres egne værdier.
     
  • Den anden er ledere, der tilsidesætter de ansattes holdninger.
     
  • En tredje dødssynd er, når ansatte er nødt til at cutte båndene til kollegaer eller andre mennesker, som de har et gensidigt understøttende forhold til.

Lederen kan godt spille en positiv rolle

Professor Bård Kuvaas ved Handelshøjskolen BI i Oslo mener, at det nye studie er interessant, men han har alligevel visse indvendinger.

»At medarbejderne kun nævner lederens rolle, når de oplever, at lederen reducerer oplevelsen af meningsfuldhed, betyder jo ikke, at ledere ikke kan spille en positiv rolle for medarbejderens oplevelse af mening med arbejdet,« påpeger han.

LÆS OGSÅ: Innovation: Flere kvindelige chefer giver flere nye produkter

»Hvis en leder er god til at tale meningen med jobbet eller organisationen op - for eksempel at den dækker kundernes behov, løser sociale opgaver og lignende - vil medarbejderen i større grad se det meningsfulde i, at de udfører disse opgaver, skriver Kuvaas i en e-mail til forskning.no.

Lederen kan have en stor del af æren

Lederen kan altså være en betydelig positiv kilde til oplevelsen af meningsfuldhed, uden at medarbejderen angiver lederen som kilden til oplevelsen, mener Kuvaas.

»Det bliver understøttet af kvantitativ forskning af arbejdspladsernes egenskaber. Kilder til meningsfuldhed i arbejdet er for eksempel graden af autonomi - altså de ansattes mulighed for at styre deres egen arbejdsdag - tilbagemeldinger, opgaveidentitet og opgavebetydning.

LÆS OGSÅ: Folk med brede munde er bedre ledere

Alle disse aspekter er stærkt afhængige af det forhold, de ansatte har til lederen, eller andre egenskaber ved lederen set fra medarbejderens synsvinkel, påpeger Kuvaas.

Derfor er der en kløft mellem datagrundlaget og det, der bliver fremstillet som hovedfundet i studiet, mener han.

Kuvaas synes også, at formatet i det forskningstidsskrift, hvor studiet er publiceret, er lidt specielt, fordi der står meget lidt om hvilken metode, som er blevet brugt.

Meningsfyldt arbejde motivation medarbejder leder chef

Medarbejderne nævner ofte lederens rolle, når de oplever, at lederen reducerer oplevelsen af meningsfuldhed på arbejdspladsen. Men det betyder faktisk ikke, at ledere ikke kan spille en positiv rolle for medarbejderens oplevelse af mening med arbejdet. (Foto: Shutterstock)

Få de ansatte til at blomstre

Det er en stor udfordring at hjælpe de ansatte til at føle, at arbejdet er meningsfuldt.

Men fordelene for både de ansatte og virksomhederne er endnu større, hvis det lykkes, skriver studiets forfattere.

»Virksomhederne, som det lykkes for, er bedre rustede til at tiltrække og beholde motiverede medarbejdere. Og det har de behov for for at kunne skabe en arbejdsplads, hvor de ansatte blomstrer. Så vil virksomheden stå bedre rustet fremover,« slutter Madden.

©forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk