Skoleforsker: Derfor klarer indvandrer-drenge sig dårligt i skolen

Drenge med anden etnisk baggrund køres ud på et sidespor i uddannelsessystemet som resultat af en ond cirkel.

Nogle lærere er endda med til at forværre problemet, fordi de ser skævt til drengene og opgiver dem.

Det siger lektor Laura Gilliam fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet.

Hun mener, at lærerne i stedet skal motivere de etniske minoritetsdrenge og arbejde på at bryde den onde cirkel ved at vise drengene, at de kan lide dem, og at de tror på, at de er kloge nok.

Hver tredje dreng med indvandrerbaggrund består ikke afgangsprøven

Opfordringen kommer, efter at en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slår fast, at både førstegenerationsindvandrere og efterkommere – og især drengene – klarer sig langt dårligere i folkeskolens afgangsprøve end etnisk danske elever (se faktaboks).

33 procent af drengene med indvandrerbaggrund opnår ikke karakteren 2 eller derover i både matematik og dansk, mens det til sammenligning er 15,7 procent af de etnisk danske drenge, der ikke formår at bestå begge fag, viser analysen.

Et lignende billede blev tegnet sidste år i en undersøgelse foretaget af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA). Og billedet er dystert, for de etniske minoritetsdrenges dårlige karakterer er et stærkt tegn på, hvordan det kommer til at gå dem senere i livet, forklarer professor Jacob Nielsen Arendt fra KORA.

»Denne her gruppe får rigtig svært ved at komme ind på ungdomsuddannelserne. De er nødt til at søge andre veje, og nogle af dem vil klare sig, men gennemsnitligt set vil de få det rigtig svært,« siger Jacob Nielsen Arendt og peger på, at der er en overrepræsentation af etniske minoritetsdrenge, der ikke får en uddannelse, og som begår kriminalitet.

Indvandrere og efterkommere har et svært udgangspunkt

Laura Gilliam påpeger, at undersøgelsen ikke har taget højde for sociale variable og dermed ikke viser, om forskellen afspejler sociale forskelle, samt at skoler i udsatte områder, hvor etniske minoritetselever ofte går, er dårligere stillet end danske skoler generelt.

Ikke desto mindre har etniske minoritetsdrenge en særlig problemstilling, som også er velkendt i andre lande, fortæller Laura Gilliam og nævner sorte amerikanere i USA og afrocaribiske elever i England som eksempler.

»Der er et mønster i, at indvandrerbefolkningens drenge klarer sig dårligere og ofte ender i en modkultur, hvor de ikke engagerer sig og kommer i modstrid med skolen,« siger Laura Gilliam, der forsker i pædagogisk antropologi og har lavet feltstudier med fokus på netop indvandrere og integration i skolen.

Hun peger på, at problemet starter ved, at de etniske minoritetselever er sat bagud, inden de overhovedet begynder deres uddannelse.

»Både etniske minoritetspiger og -drenge – på tværs af etniske og religiøse grupper – er dårligere stillet fra start, fordi de oftest ikke kan sproget på samme måde som deres etnisk danske kammerater. En del af børnene kender heller ikke de kulturelle former, der værdsættes i skolen,« forklarer Laura Gilliam.

Hård maskulinitet passer ikke ind i skolen

Ifølge den nye analyse klarer piger sig generelt bedre end drenge i folkeskolens afgangsprøve. Men forskellen mellem kønnene er mere udtalt blandt etniske minoritetselever.

»Pigerne klarer det bedre end drengene, fordi de ofte engagerer sig mere i skoleprojektet, men også fordi de bliver modtaget på en anden måde af lærerne end de etniske minoritetsdrenge. Jeg oplever i mine feltstudier, at de bliver mødt som nogle, som det er lidt synd for, fordi man forestiller sig, at de er undertrykte derhjemme. Den måde, mange af disse piger opfører sig på, passer også godt ind i skolen,« fortæller Laura Gilliam.

Blandt drenge med anden etnisk baggrund er der til gengæld blevet udviklet en adfærdsnorm, der demonstrativt afviser alt det, der værdsættes i skolen, forklarer hun.

»Over tid er der blevet skabt en modkultur, som ligner meget arbejderklassens kulturelle former i tidligere generationer. Når man ikke klarer sig godt i skolen og kan se, at sådan nogle drenge som mig ofte ikke får job bagefter, så begynder man at opgive det her projekt med at gå i skole og få uddannelse, afvise det med skolemodstand og i stedet søge styrke et andet sted.«

»Det kan drengene finde i sådan en hård maskulinitet, hvor de finder sammen om at være seje og hårde. Det gør det sværere at være den pæne dreng, der overholder skolens regler og normer, for det bliver der set skævt til i sådan nogle drengegrupper. Derfor bliver selv drenge, som oplever, at de kan noget i skolen, revet med og må agere seje for ikke at være udenfor,« forklarer Laura Gilliam.

Lærere opgiver og ser skævt til drengene

Hun kalder det en ond cirkel, der bliver forværret af, at lærerne får et dårligt indtryk af de etniske minoritetsdrenge.

»Lærerne begynder at se skævt til etniske minoritetsdrenge generelt, når de har oplevet problemer med mange af den samme type drenge. De bliver i højere grad kategoriseret som ballademagere og forstået som nogle værre nogle. Jeg oplever desværre, at de her drenge bliver opgivet, og at man ikke forventer, at de kan blive dygtige.«

»Nogle lærere bidrager, som jeg ser det, til den her onde cirkel, fordi de hurtigere forestiller sig, at en dreng med sort hår ikke er så dygtig og har en tendens til at lave ballade. Og det rammer også dem, der ikke er engageret i den modkulturelle form. Hvis lærerne ser lidt skævt til dem, og de bliver mødt med negative forventninger, så har de heller ikke så meget motivation for at gå ind i projektet,« siger Laura Gilliam.

Godt forhold til læreren kan bryde ond cirkel

Hun understreger dog, at lærerne er meget forskellige. Der er mange, der vil drengene det godt, og hun har oplevet lærere, der har formået at bryde den onde cirkel og få de etniske minoritetsdrenge til at engagere sig i skolen.

»Det, der gør den største forskel, er, at drengene oplever, at de er velsete i skolen. Jeg har været i forskellige klasser og lave feltarbejde, og i nogle klasser kan man se noget helt andet: Drengene ser godt nok seje ud, men de laver deres ting i skolen. Det er simpelthen båret af deres relation til lærerne, som viser drengene, at de tror på dem, og at de har en forventning om, at de er søde og rare mennesker. Det virker banalt, men det kan gøre en forskel i forhold til at give drengene troen på, at de er vellidte og godt kan noget i skolen,« siger Laura Gilliam.

Hun tilføjer, at de fleste unge fyre, der har lagt den hårde form og balladen bag sig, fortæller, at det var en lærer eller en pædagog, der troede på dem, som gjorde forskellen.

Hun har også oplevet, at det især går godt i de klasser, hvor læreren har et godt forhold til de drenge, de andre drenge ser op til.

»Hvis læreren har en god relation til de drenge, så er der større tendens til, at de samarbejder med læreren og indirekte viser de andre drenge, at det er OK for dem at gøre det samme. Det bliver mere legitimt at gå op i skolen, hvis de mest toneangivende drenge gør det. Men hvis lærerne og de ledende drenge er på konfliktkurs, bliver det til gengæld tæt på helt umuligt at få de andre drenge med,« fortæller Laura Gilliam.

De flersproglige ressourcer bør bruges i skolen

Både Laura Gilliam og Jacob Nielsen Arendt peger på, at det kan hjælpe de unge med indvandrerbaggrunde, hvis de får lov til at bruge de sproglige ressourcer, som de har med hjemmefra.

Flere undersøgelser viser eksempelvis, at modersmålsundervisning har en synlig, positiv effekt på etniske minoritetsbørns resultater i dansk og matematik.

»Ved at få styrket sit modersmål på en måde, så man bliver bedre til at formulere sig, kan man få nogle succesoplevelser, så man ikke er bagud fra startlinjen,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Laura Gilliam mener, at de etniske minoritetsbørns flersprogethed i højere grad bør bruges direkte i danskundervisningen, og hun mener også, at de har andre ressourcer, som kan sættes i spil i skolen.

»Jeg synes, at man i skolen skal være meget mere inkluderende i forhold til at trække på de ting, som de her børn kan hjemmefra – både i forhold til deres sprog, deres viden og deres erfaringer. Man skal vise, at det de kan hjemmefra også er relevant i skolen, så de får en oplevelse af at være nogle, der har ressourcer i stedet for hele tiden at være nogle, der er forkerte,« siger Laura Gilliam.