Simpelt trick afslører, om batteriet er fladt
De fleste kender det godt - man står med en håndfuld batterier, som man ikke aner om er flade eller ej. Ved hjælp af et simpelt trick, der ikke kræver noget udstyr, kan du tjekke, om batterierne virker - og hér bliver det også forklaret, hvorfor de hopper.

 

Til tider kan det virke som om, batterierne er i stand til til formere sig i de mørke skuffer rundt omkring i huset. Når de ikke virker længere, hiver børnene dem ud af legetøjet, og de flade, livløse batterier bliver rodet sammen med de nye. 

Nu kan man med en helt enkel test afgøre om batteriet er fladt eller ej: Man lader batteriet falde ned imod en hård overflade, og de flade batterier hopper.

Denne teori er blevet mødt med temmelig meget skepsis, og mange har påstået, at den overhovedet ikke har et videnskabligt grundlag.

Men nu er sagen afgjort. Rygtet er blevet godkendt af forskerene fra Princeton University i en peer-reviewed undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Materials Chemistry.

Undersøgelsen viser, at jo fladere batteriet er - desto mere hopper det. Hoppet blev målt ved at lade batterierne falde ned på en plade af plexiglas og så måle højden på hoppet. Korrelationen ophører, når halvdelen af batteriet er opbrugt.

Udover at fjerne al tvivl om metodens nytteværdi, har forfatterne også regnet ud, hvorfor batteriernes egenskaber og højde på hoppene ændrer sig, som de bliver afladet.

Hvordan virker et batteri?

De fleste engangsbatterier består af to kamre. Det ene er en positiv elektrode (katode), som indeholder mangandioxid. Det andet er en negativ elektrode (anode), som indeholder zink i en geléagtig opløsning og kaliumhydroxid, som er det strømbærende stof. Det alkaline batteri har fået sit navn fra elektrolytten, kaliumhydroxid, som er alkalisk.

  1. Når de to ender af batteriet forbindes, reagerer zink med kaliumhydroxid i anoden.
  2. Det får elektronerne til at strømme til mangandioxid i katoden, hvilket danner elektricitet. Imens denne proces står på, reagerer de forskellige kemikalier ved at danne zinkdioxid og en anden form for  mangandioxid.
  3. Når alt zink har reageret, er der ikke noget der får elektronerne til at strømme, og så er batteriet fladt.

Holdet fra Princeton University dissekerede adskillige batterier, som var på forskellige stadier af afladning, og undersøgte derefter indeholdet af dem under et mikroskop. De opdagede, at når batteriet var ved at blive fladt, skete der en fysisk, såvel som kemisk, forandring i batteriet.

Man kan ikke se på et batteri om det er opbrugt - men det er meget let at teste, om der stadig er liv i det. (Foto:Huguette Roe/Shutterstock)

Zinkdioxid formes omkring zinkpartiklerne i den geléagtige opløsning, hvilket langsomt gør opløsningen hård - nærmest som ler, der bliver til keramik. Materialet er i starten tætpakket med partikler, og iltningsprocessen skaber små broer mellem partiklerne. Derved produceres et materiale, der minder om et netværk af sammenkædede fjedre, som får det til at hoppe.

Enhver, som hat tabt en kage på gulvet, ved godt at kagen ikke hopper - men det kan være, at den kageformen, den lå i, gør.

Det højeste hop er, når batteriet er cirka halvt fuldt, og højden på hoppet flader ud, selvom der stadig dannes zinkdioxid.

Så, hvis det hopper, ved vi, at batteriet ikke er nyt - selvom det er ikke et udtryk for, at batteriet er helt fladt. Men det er stadig en let og hurtig måde at tjekke om, der ligger friske batterier blandt de mange flade i de halvglemte skuffer rundt omkring.
 

Mark Lorch hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

The Conversation

 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.