Mere end 800 samfundsforskere og -studerende fra hele verden var i sidste uge samlet i Bergen for at deltage i 'World Social Science Forum'. Forskning.no benyttede lejligheden til at tage temperaturen på samfundsforskningen ved at få en snak med seks af deltagerne.
Alle fik samme spørgsmål: 'Hvad ser du som de vigtigste udfordringer for samfundsvidenskaben i tiden fremover?'
Mere balance og behov for ændring
Sam Moyo er direktør for 'African Institute for Agrarian Studies' i Zimbabwe.
»I Afrika forsøger alle at få fat i land, mineraler, tømmer og andre resurser. Mit institut arbejder med landbrugspolitik og økonomi.«
Moyo er den officielle repræsentant for afrikansk samfundsvidenskab på konferencen, gennem at han er præsident i CODESRIA (Council for the Development of Social Science Research in Africa).
Den erfarne konferencedeltager ser under alle omstændigheder en vigtig udfordring for samfundsvidenskaben:
»Når vi mødes på konferencer som denne, skal der være bedre balance i temaer og i perspektiver. Det er ikke helt så slemt som for ti år siden, men syd-perspektiverne er i stærkt mindretal, og vestlig dominans fortsætter.«
Moyo er optaget af, at det går for langsomt med de nødvendige, sociale forandringer for hovedparten af verdens befolkning.
»Der er behov for forandring, men de globale magtsystemer består, nye konflikter opstår og klimaforandringer rammer udviklingslandene. Vi har behov for en ny forståelse af konflikt og forholdet mellem det globale, det nationale og det lokale. Her kan samfundsforskere bidrage med deres viden og forskning.«
»Afrikansk samfundsvidenskab har desuden behov for støtte for at kunne videreudvikle sig. Vi håber på, at der vil blive investeret langt mere i samfundsforskningen i syd,« siger Moyo.
Samfundsforskere når ikke ud
Polymnia Zagefka er græker, men arbejder i Frankrig som førsteamanuensis i sociologi på 'University of Sorbonne Nouvelle'. Hun forsker i uddannelse, arbejde og køn, og sammenligner forholdene i Latinamerika, Nordamerika og Europa.
Hun deltager i konferencen, fordi hun er en af redaktørerne på næste udgivelse af 'World Social Science Report', som kommer i 2010.
»Den vigtigste udfordring for samfundsforskere fremover, er at få deres forskning kommunikeret ud,« mener Zagefka.
»Alt for megen samfundsvidenskab er 'lost in translation'. Samfundsforskere formår ikke at fremvise deres resultater, og myndighederne vil ikke sætte sig ind i samfundsvidenskabelig litteratur.«
»Selvfølgelig bruges samfundsforskere som opinionsledere i medierne, og som rådgivere ansat i det offentlige, i industrien og næringslivet. Og politikere hyrer eksperter omkring unge, valg eller køn, når de har behov for deres viden.«
»Men beslutningstagerne går ikke i dybden. Samfundsforskere skal trænge igennem med forskningsbaseret viden og få formidlet deres videnskabelige produktion,« mener Zagefka.
Vil være blikkenslager
Bernt Hagtvet er professor i statsvidenskab på Universitetet i Oslo. Han forsker i alt for meget, i følge ham selv, men i hvert fald i nordisk demokrati, totalitære regimer og menneskerettigheder, og fik udgivet en bog om folkemord i fjor.
På spørgsmålet om hvad der er de vigtigste udfordringer for samfundsvidenskaben fremover, svarer han:
»Efter at have hørt Jon Elsters indledning om samfundsforskningen, er jeg blevet nedtrykt over at være samfundsforsker. Hans kriterier gør det for krævende, og får os til at indse, hvor lidt vi har opnået, siden Aristoteles.«
»Først vil jeg læse Elsters bog 'Explaining Social Behavior', som forklarer hvad vi gør, hvad adfærd er. Så vil jeg være blikkenslager. For så bliver det sådan, at hvis jeg laver noget, så kommer der noget ud af det!«
Uligheder, multikulturalisme og klima
Derese G. Kassa er sociolog fra Etiopien. Han arbejder på 'Addis Abeba University', hvor han forsker i forholdet mellem stat og samfund i Etiopien og andre afrikanske lande. Kassa mener at samfundsforskningen har tre vigtige udfordringer fremover.
»Den første er de voksende uligheder i verden, både internt i lande og landene imellem. Rigdom er koncentreret på få mennesker og lande. Arbejdsløshed og usikkerhed omkring mad, sundhed og sikkerhed er hverdag for de mange.«
»Kapitalismens markedstænkning skader. Alt kan sælges, alt bliver en handelsvare. Hvem ville for nogle år siden have troet at vand kunne sælges, nu drikker alle af flaske. Om nogle år, hvis ikke udviklingen stoppes, vil de sælge luft. Samfundsforskere kan bidrage med en forståelse af udviklingen, bidrage til at ændre holdninger og påvirke politikerne.«
Sociologen mener desuden at norske samfundsforskere bør dele deres viden om udviklingen og væksten her i Norden med samfundsforskere over hele verden.
»For det andet: hvordan kan vi kombinere multikulturalisme med en form for universalisme. Religion, kultur og identitet er blevet politiseret. Hvordan finder vi frem til værdier som kan fungere globalt, både for en teenager i Norge og i Brasilien?«
»Hvordan kan vi sætte pris på hinandens forskellighed, men alligevel have et fælles agenda? Vi befinder os på samme planet, uanset om vi kan lide det eller ej.«
Kassas tredje punkt er udfordringerne omkring klimaforandringerne.
»Udfordringerne i Afrika er store: nedbørsmønsteret ændrer sig, det bliver varmere og ørkenen spreder sig. Men vi er alle involveret i dette, klimaet har ikke pas og visum. Det, som sker i Nordsøen, påvirker Afrika.«
»Klimaforandringerne skal under kontrol, og alternative energikilder skal udvikles. Mange samfundsforskere mener, at dette er et problem for andre brancher af forskningen - det er jeg uenig i.«
Videnskab og virkelighed
Også den nye generation af samfundsforskere er tilstede på 'World Social Science Forum'. Theresa Fjellanger er studerende på udviklingsstudiet ved Høgskolen Stord/Haugesund i Norge.
Hun deltager i konferencen, fordi det er relevant for studierne.
»Udfordringerne for samfundsforskningen fremover er forholdet mellem videnskab og virkelighed. Det gælder om at finde frem til det overordnede syn og de rigtige værdier i forhold til hvordan det alt sammen skal være. Jeg er specielt interesseret i udviklingsspørgsmål, især omkring Afrika.«
Tværfaglighed giver nuancer
Nogle studerende må knokle for at de etablerede forskere kan få vand, kaffe og kunne finde vej til de rigtige mødelokaler i Grieghallen.
Vanja Kvist arbejder som frivillig på konferencen, og har meldt sig som gratis arbejdskraft for i hvert fald at få dele af konferencen med.
Kvist er masterstudent i socialøkonomi ved Universitetet i Bergen. Planen er at skrive opgave om udvikling og bistandsarbejde: 'Kan bistanden struktureres mere effektivt på andre måder end i dag'.
Den studerende synes, at spørgsmålet om vigtigste udfordringer for samfundsvidenskaben fremover er lidt overvældende, men giver et bud:
»Det vigtigste fremover er at få tilført tværfaglighed. Ved at sammensætte forskning omkring nye områder, får man nye problemstillinger og måske nye svar. Det bliver en mere nuanceret samfundsvidenskab,« mener Vanja Kvist.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
