Se billederne: Enestående, dansk galionsfigur bliver bjærget
Et svensk forskerhold bjærger galionsfiguren fra det danske kongeskib Gribshunden, der sank i år 1495.

Velkommen ombord på det danske kongeskib Gribshunden. Året er 1495, og vi letter anker for at sejle til Kalmar i Sverige, hvor danske Kong Hans skal holde møde om en nordisk union.

Pludselig overtages skibet af ild. Ingen ved, hvad der er sket, men branden får skibet til at eksplodere, og det synker til havets bund, hvor det ligger ubemærket indtil 1970’erne. Det er dog først i år 2013, at skibet genvinder sin identitet som kongeskibet Gribshunden.

Nu har skibet igen fået nyt liv. I tirsdags bjærgede et svensk forskerhold Gribshundens galionsfigur - et sjældent fund, fortæller lektor på Center for Maritime og Regionale studier på Syddansk Universitet Jens Auer.

»Det er det eneste og første eksempel, vi har, af sådan en galionsfigur,« siger han.

Ovenfor kan du tage et dyk ned i billederne af bjærgningen af den enestående galionsfigur.

Galionsfigur skulle skræmme fjenden

Der findes flere forskellige bud på, hvad Gribshundens galionsfigur forestiller. Jens Auer peger på, at det er en såkaldt gribshund - en blanding af en grib og en hund. Der er dog ingen tvivl om, at figuren havde til formål at skræmme fjenden.

»Den skulle vise fjenden, hvor vigtigt skibet var, og da det var et kongeskib, skulle det være en imponerende figur, som kunne fortælle, at det var et stort skib, som man ikke skulle angribe,« siger Jens Auer.

Professor i marinearkæologi på Södertörns högskola Johan Rönnby deltog i bjærgningen, og han var med til at finde galionsfiguren på havbunden tilbage i juni. Han fik sig dog alligevel en overraskelse, da figuren var hentet op af vandet.

»Vi så på bunden, at det var et monster med alle dens tænder, men da vi tog den op, så vi, at monsteret har en mand i gabet, som stikker ud af munden og skriger i smerte. Det er et meget forfærdeligt billede,« siger Johan Rönnby.

Figuren skal være med til at fylde forskningshul

Galionsfiguren er nu bragt til Blekinge Museum, hvor den ligger i vand, indtil den skal konserveres og udstilles. Jens Auer håber på, at den kan være med til at gøre os klogere på 1400-tallets skibsbyggeri, som forskerne i dag har meget begrænset viden om.

»Vi har et hul i forskningen i den her periode, og selvom vi har nogle billeder og skriftlige kilder, så har vi ikke deciderede plantegninger. De kommer først meget senere. Så vi har et forskningshul, og alt som vi arkæologisk finder fra den periode er med til at fylde det hul,« siger han.

Gribshunden skal give viden om perioden

Forskerne fandt i 2013 ud af, at Gribshunden er et kravelbygget skib, hvilket betyder, at plankerne sidder tæt op af hinanden i stedet for at overlappe hinanden, som man ser det på vikingeskibe.

»Det er næsten det ældste eksempel, vi kender, på den slags skibsbyggeteknik. Det er et meget spændende og vigtigt vrag,« siger Jens Auer.

Forskerne planlægger dog at dykke dybere ned i konstruktionen af skibet, for både Johan Rönnby og Jens Auer påpeger, at der er meget at lære om perioden ved at studere Gribshunden.

»Det var i skibets tid, at den moderne periode blev skabt, og vi forlod middelalderen. Mange ting, som vi anser som moderne, blev skabt i den sene middelalder og det tidlige 1500-tal. Så man skal se skibskonstruktionen i en kontekst som en del af transformeringen fra et samfund til et andet samfund,« siger Johan Rönnby.

»Vi ved så lidt om den her tid, så det er meget vigtigt at studere konstruktionen af skibet. Man kan tænke på datidens skibsbygning som vor tids raketbygning, for det var det største og mest prestigefyldte transportmiddel, man havde, og det var her, den nyeste teknologi blev brugt. Så hvis man undersøger et skib og finder ud af, hvordan det er konstrueret, så lærer man meget om perioden, og hvordan man har tænkt i perioden,« siger Jens Auer.

Undersøgelser af Gribshunden fortsætter på havets bund

Gribshunden får dog lov til at hvile i sin havgrav, for det er både dyrt og besværligt at bringe den op til overfladen. I stedet vil forskerne undersøge vraget på havets bund, og Johan Rönnby er allerede i kontakt med danske kolleger om at starte et dansk-svensk projekt.

»Vores plan er at fortsætte arbejdet næste sommer, for skibet er absolut unikt i hele verden. Hovedformålet bliver at forstå konstruktionen af skibet. Det er det, vi er virkelig interesserede i, for ingen har før set sådan et skib. Det er et skib, som er samtidig med Colombus’ Santa Maria, og vi ved ikke, hvordan Santa Maria var bygget,« siger Johan Rönnby.

Video: Ingemar Lundgren / Ocean Discovery

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.