Arkæologerne gjorde et enestående fund, da de opdagede Ishøjfyrstens grav i Torslunde mellem Ishøj og Taastrup i oktober 2007. videnskab.dk har beskrevet, hvordan det senere har vist sig, at fyrsten fra Ishøj blev myrdet, men det vidste arkæologerne på Kroppedal Museum i Taastrup ikke noget om i 2007.
Men de vidste, at der har boet mennesker i området helt tilbage til tidlig middelalder, så da Ellekilde Heldagsskole i Torslunde skulle rives ned, forsøgte man at grave på skolens grund.
Ved at grave et par render henover skolens fodboldbane, stødte man på en stor klynge af grave, anlagt i en halvcirkel rundt om en gravhøj der ikke længere var spor efter. Man fandt i alt 27 grave.
De fem var barnegrave, en tilhørte en ung person, tre tilhørte voksne mænd og en enkelt en voksen kvinde. 17 af gravene var umulige at kønsbestemme.
I de fleste af gravene var der kun rester af tandemalje, den hårdeste del af kroppen, tilbage. Resten af legemet var rådnet væk. Denne grav var blandt de bedst bevarede.
Midt under den nu forsvundne gravhøj fandt man fyrstegraven. Den er den ældste, anlagt cirka år 250 efter Kristus, men bedre bevaret end de andre, fordi den ligger dybere.
Graven var oprindeligt indkapslet i et kammer af egetræsplanker, på halvanden gange tre meter. Resten af gravene er anlagt i de følgende 150 år efter fyrstens død.
(Alle fotos: Antropolog Pia Bennike)
Kraniet lå forskubbet i forhold til legemet. Pia Bennike fra Antropologisk Laboratorium på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, som har analyseret skeletterne, mener det skyldes, at hovedet oprindelig har ligget på en pude og er rullet ned til siden i løbet af forrådnelsen. Puden er også rådnet væk.
Fyrstegraven var fyldt med kostbare gaver, blandt andet et romersk vinsæt i kobber. Bemærk de to guldringe på skelettets fingre. De menes at være forarbejdet i Danmark.
Blandt gaverne var også to såkaldte cirkusglas fra den nordlige del af romerriget. De er lavet af farvet glas med billeder af gladiatorer på.
Ifølge arkæolog Rune Iversen fra Kroppedal Museum, som stod i spidsen for udgravningerne, er det første gang i omkring hundrede år man har fundet et helt cirkusglas som kunne rekonstrueres. Der er fundet i alt 12 cirkusglas i Danmark, heraf hele fem på egnen omkring Ishøj.
I graven fandtes også disse spillebrikker af glas og et signalhorn, men ingen våben. De voldsomme læsioner på skelettet indikerer, at fyrsten døde i kamp, men signalhornet og de manglende våben tyder på at han var en hærfører som havde folk til at kæmpe for sig.
Noget af det vigtigste ved gravfundet var muligheden for at udvinde genetisk materiale til DNA-analyse fra tænderne, som Pia Bennike her fremviser en af. DNA'et ville så måske kunne afsløre om fyrsten var beslægtet med nogle af de andre grave som er fundet i området. Det lykkedes imidlertid ikke at udvinde DNA fra tænderne.
Fyrsten var en mand på omkring 180 centimeter og over 40 år da han blev lagt i graven. Midten af kraniets ansigt er rådnet væk af ukendte årsager.
Et lille stjerneformet hul øverst i kraniet stammer fra et pileskud. Pilespidsen har penetreret kraniekalotten, men er ikke trængt langt nok ind til at gøre skade på hjernen.
Måske har fyrsten båret en hjelm, som har forhindret pilen i at trænge længere ind. Hjelme var dog ikke almindelige i området på det tidspunkt.
Fyrstens kranie fra venstre. Han har usædvanligt mange af sine tænder i behold, men de er meget slidte. Den ene huglæsion anes svagt bag ved venstre øre.
Huglæsionen bag venstre øre tæt på. En fire centimeter lang brudflade vidner om et skarpt våben.
Mange skeletter af krigere dræbt med håndvåben har sår og læsioner i venstre side, fordi modstanderen almindeligvis brugte højre hånd.
Den anden huglæsion på baghovedet. Kraniekalotten er flækket hele vejen rundt, langs med den 4 centimeter lange brudflade.
Læsionen i baghovedet tæt på.
Nærbillede af læsionen på venstre underben, som er forårsaget af et hug nedefra.
Vinklen indikerer, at fyrsten har siddet til hest da han blev ramt, hvilket er endnu et fingerpeg om, at han har været hærfører. Det var nemlig kun hærførere der var til hest i kamp på det tidspunkt.
