Billedet neden for forestiller en ballerina, der taber en kage. Det er simpelt at se, men hvordan ville du beskrive billedet i et spil Gæt og Grimasser, hvor du kun må bruge dine hænder og ingen ord?
Den opgave har en gruppe forskere givet deres forsøgspersoner.
Forskerne fra Aarhus og Lunds universitet vil blive klogere på, hvordan vi mennesker er gået fra at hoppe rundt som aber, der kommunikerer med lyde og simple udsving med armene, til at udvikle komplekse og meget forskellige sprog som kinesisk, dansk og swahili.
Forskere har udforsket spørgsmålet ved at konstruere en speedet version af sprogets evolution, som et eksperiment, hvor forsøgspersonerne altså kun måtte kommunikere ved at gestikulere.
Resultaterne viser, at selv små forandringer i vores omgivelser har en betydning for, hvordan sætninger bliver bygget op, når man laver et sprog helt fra bunden.
»Hvordan sprogets opbygning kan komme af det miljø, vi færdes i, er et meget understuderet felt. I vores studie kan vi tydeligt se, at sprogets struktur ikke bare kommer fra en logik i vores hjerne, men også bliver motiveret af mennesker og miljø omkring os,« siger lektor Kristian Tylén fra Aarhus Universitet, der er medforfatter på studiet.
Omgivelserne former sproget
Ifølge Kristian Tylén har mange sprogforskere haft den opfattelse, at det helt biologisk ligger til mennesker at konstruere sprog og navigere i komplekse sætninger.
Men det nye studie understreger, at det ikke blot er noget genetisk, der får os til at bygge sprog op på bestemte måder.
»Med vores forsøg kan vi se, at små variationer i omgivelserne eller typen af handling, man skal forklare med sproget, er nok til at skabe forskellige sproglige strukturer,« siger Kristian Tylén, som er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.
Han forklarer, at det allerede før studiet var tydeligt, at større variationer i omgivelserne har betydning for sproget.
»I nogle dele af verden har der for eksempel været så meget UV-lys, at blå ikke er en farve, der eksisterer i deres sprog. Det gælder for eksempel for sproget 'chichewa', som man taler i Malawi og 'kwerba', som er et sprog, der tales i dele af Indonesien. Det skyldes jo miljøet. Men også meget mindre ændringer kan betyde noget for vores sprog,« siger Kristian Tylén.
Forsøgspersoner leger Gæt og Grimasser
I forsøget blev to forsøgspersoner placeret over for hinanden. Person A trak en af 32 tegninger, der viste en person, der udførte en handling.
Person A skulle nu kun ved hjælp af gestikulationer og uden ord hjælpe Person B med at gætte, hvilken af de 32 tegninger der var tale om.
Alle tegningerne bestod af en agent (en person der gjorde noget), en handling og et objekt.
Handlingerne findes der imidlertid to forskellige typer af.
Tænk for eksempel på sætningerne 'Bageren maler bordet' og 'Bageren bygger bordet'. Selvom sætningerne i det danske sprog er bygget ens op, er den første handling, 'maler', noget, man gør ved et objekt, der allerede eksisterer. Det gør det til en 'manipulerende handling', fordi bageren manipulerer ved bordet.
'Bygger' er derimod en 'konstruerende handling', fordi bordet slet ikke ville eksistere, hvis ikke man udførte handlingen 'at bygge'. Det samme gælder for handlingen i sætninger som 'nonnen fremtryllede et tørklæde' eller 'jeg bagte en kage i går'.
Selvom der er forskel på de to typer af handlinger, skelner vi ikke mellem dem i det danske sprog. Derfor er rækkefølgen næsten altid agent – handling - objekt i begge typer sætninger på dansk.
Sådan så det imidlertid ikke ud i forsøget. Det var helt tydeligt, at hvis en forsøgsperson beskrev et billede med gestik, hvor handlingen var manipulerende – for eksempel 'Bageren maler bordet' – ville hun først mime agenten (bageren), dernæst objektet (bordet) og til sidst handlingen (maler). Det på trods af, at det ikke er sådan, man bygger sætningen op i det danske sprog.
Når handlingen derimod var konstruerende ('Bageren bygger bordet') lod forsøgspersonerne til at blive påvirket af, at handlingen i den virkelige verden skal ske, før objektet kunne eksistere.
Derfor mimede forsøgspersonerne oftest først agenten (bageren), så handlingen (bygge) og til sidst objektet (bordet).
Det 'tegnsprog' forsøgspersonerne helt spontant skabte sammen, bygger altså på det, de ved om virkeligheden.
Kollega: Interessante resultater
Professor Elisabeth Engberg-Pedersen, som ikke har været en del af studiet, mener ikke, det er overraskende, at vores omgivelser er med til at forme sproget.
Hun synes dog alligevel, at de konkrete forsøgsresultater er ganske interessante.
»Der er ingen tvivl om, at forskerne har fat i en vigtig pointe. Det, som de har fundet her, går jo tilbage til noget oprindeligt. Det viser, hvad der åbenbart er oplagt for mennesker at gøre. Vi har ikke forskellen på typerne af handlinger i det danske sprog, men så er det jo interessant, at forsøgspersonerne alligevel konstruerer forskellen, når de skal lave deres eget gestussystem,« siger Elisabeth Engberg-Pedersen, der er professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet
Forskning i sprogets udvikling er blevet en trend
I forsøgene fandt forskerne også andre eksempler på, at miljøet omkring os har en betydning for, hvordan vi har konstrueret sproget.
Forsøgspersonerne blev blandt andet påvirket af, hvordan den anden person byggede sine gestik-sætninger op. Hvis person A mimede et billede med rækkefølgen agent – handling – objekt var sandsynligheden meget større for, at person B bagefter ville bruge samme rækkefølge. Det siger noget om, at vi mennesker ubevist tilpasser os hinandens sprogbrug, ifølge Kristian Tylén.
Herudover eksperimenterede forskerne også med at lade langt størstedelen af de billeder, der kom op i forsøget vise enten en manipulerende eller en konstruerende handling.
Det fik forsøgspersonerne til at vænne sig til at bygge alle sætningerne op efter den type handling, de oftest blev præsenteret for. Det kan måske være med til at forklare, hvorfor de fleste sprog kun bruger én rækkefølge lige meget hvilken type handling, der er tale om. For eksempel som på dansk agent – handling – objekt, eller på tyrkisk, hvor standardrækkefølgen er agent – objekt – handling.
Kristian Tylén mener, at der kunne være mange flere eksempler på, at den verden, der omgiver os, har betydning for, hvordan vores sprog er blevet formet. Og det skal der forskes videre i.
»I løbet af de seneste 20 år er der sket en opblomstring i interessen for sprogevolution. Vores studie er en del af en trend, hvor man bruger eksperimenter til at studere, hvordan nye sprog opstår i laboratorier.
Det har den fordel, at man systematisk kan identificere faktorer, der synes at have en effekt på at forme sproget,« afslutter Kristian Tylén.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cognition.
