Der er sat turbo på den globale klimakrise, og derfor overvejer pædagoger, lærere og forskere, hvordan og om de skal tale om problemstillingen med børnene.
Bør vi tale åbent om klimakrisen og tilskynde, at børnene ændrer deres klimaadfærd? Risikerer vi at gøre børnene angstfulde, mens de stadig er på et kritisk udviklingsstadie?
Ifølge FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling er børn:
»Afgørende for forandring og vil i Verdensmålene finde en platform, hvor de kan kanalisere deres uendelige kapacitet for aktivisme over i skabelsen af en bedre verden.«
Fra teori til praksis
Australiens quality standards, der har til formål at sikre omsorg og indlæring i den tidligste undervisning, opfordrer til at støtte børnene i at blive miljøbevidste og ansvarsfulde.
Men hvordan forvandler man teori til praksis?
Kontakt med naturen er en afgørende del af undervisningen i bæredygtighed i den tidligste indlæring.
Det hjælper børnene med at udvikle en påskønnelse af Jorden og alle dens indbyggere.
Undervisere kan levere en læringskultur, hvor børnene udvikler evner og færdigheder ved at passe på naturen gennem leg og kreativitet uden at gøre dem ængstelige.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Tiltag, der hjælper
Der er mange måder, vi kan hjælpe børn til at elske verden omkring dem, for eksempel gennem rim og remser, der lærer børnene om planter og grøntsager.
Gennem leg, der inspirerer til kreativitet, kan børnene lære om miljøet.
Vores seneste og stadig upublicerede forskning granskede et læringstiltag med 200 børn, der var mellem 3 og 5 år gamle.
Børnene lærte at sortere, mindske og genbruge affald i forskellige farvekoordinerede spande. Børnene sorterede skrald og fodrede høns og kompostorme.
Underviserne bidrog til aktiviteterne ved at fortælle, hvordan alt levende er indbyrdes forbundet, hvilket børnene kunne se, da de fodrede hønsene og ormene.
Tog ny viden med hjem
Børnene tog den nye viden med hjem, og vi fandt, at de påmindede deres familier om affaldssorteringen.
Det havde effekt på forældrenes genbrugsadfærd.
I New South Wales benyttede man et tiltag, der lærte børnene om vand.
Børn i tre børnehaver (3 til 5 år gamle) blev bedt om at rapportere om dryppende vandhaner, lille og stort skyld på toiletterne og om kortere brusebade.
Evalueringen af tiltaget fandt, at børnene havde udviklet mod og handlekraft i forhold til deres bevidsthed om vand, fordi deres følelser, tanker og spørgsmål blev taget alvorligt og mødt med empati og interesse af de voksne.
Fra modløshed til håb
Voksne er rollemodeller for børn, når de forsøger at forstå , hvor vigtig verden omkring dem er.
Hvis de voksnes adfærd over for alle dyr (selv edderkopper) er respektfuld, forstår børnene budskabet om, at disse skabninger har ret til omsorg og beskyttelse.
Hvis du klasker edderkopperne, så snart de viser sig, kan det resultere i, at barnet udvikler biofobi; en frygt for naturen og dyr.
Flere studier har fundet, at nogle undervisere er usikre ved at inkludere bæredygtig adfærd i den tidligste undervisning.
Studierne viser, at underviserne har en begrænset forståelse af de forskellige problemstillinger og begrænset tillid til deres egen evne til at undervise i et så værdiladet emne.
Ser sig selv som en naturlig del af miljøet
Men underviserne behøver ikke at have indgående viden om klimaforandringerne, hvis de skal lære børnene at respektere kloden.
De kan ganske enkelt opmuntre børnene til at lege i naturen og være gode rollemodeller, der viser deres påskønnelse af miljøet.
Finlands tilgang er et godt casestudy i, hvordan man integrerer bæredygtighed i undervisningen på børnehaveniveau.
Det finske pensum er baseret på en legende tilgang, hvor en respektfuld dialog mellem voksne og børn understøtter læringen. Det giver lærerne redskaber, som møder børnenes bekymringer med tilgange, der tilskynder til handling, og som skaber håb.
Mindre børn ser i højere grad sig selv som en naturlig del af miljøet end større børn, og underviserne kan hjælpe børnene på vej.
Et eksempel: En voksen flytter en edderkop hen til et sted, hvor den ikke bliver trådt på. Barnet kan efterfølgende sikre, at edderkoppen ikke kommer til skade.
LÆS OGSÅ: Derfor bør du ikke slå edderkopper i dit hjem ihjel
Følelse af handlekraft
Det giver barnet en følelse af handlekraft i miljøet. På denne måde får barnet en følelse af kontrol over naturens mindre elementer, og at deres adfærd har effekt.
Derfor føler barnet sig selvstændiggjort snarere end overvældet og hjælpeløs, hvilket kan føre til håbløshed og ængstelse.
Undervisning i bæredygtighed for børn kan bedst tilgås ved at hjælpe dem til at forstå deres plads i livets store sammenhænge, der understøtter deres eksistens i forhold til ren luft og rent vand, mad og tøj samt andre af livets nødvendigheder.
Modløshed bliver forvandlet til håb
Det handler om at skabe en følelse af at høre hjemme, respekt og omsorg for alle levende væsener og en forståelse for, hvordan man forvalter verdens materielle ressourcer.
Læringen om bæredygtighed handler om at fremme en verdensanskuelse om, at vi står sammen.
Kun gennem vores fælles handlinger kan modløshed blive forvandlet til håb.
Wendy Boyd og Ann-Christin Furu hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
LÆS OGSÅ: Ny forskningsoversigt: Børn bliver stærkere og sundere i naturen
LÆS OGSÅ: 5 måder, du hjælper dit barn med at udvikle naturvidenskabelige evner
