Et åbent protestbrev fra russiske forskere mod invasionen af Ukraine har i skrivende stund over 5.000 underskrifter.
Nu melder flere russiske forskere sig til koret i et andet åbent brev til styret i Kreml og universitetsledelsen.
»Vi mener, at enhver manifestation af aggression og magt, som fører til militær aktion og krigsudbrud, ikke kan retfærdiggøres på nogen måde,« står der i brevet, som er afsendt af forskere og alumner fra det russiske universitet Higher School of Economics.
»Vi opfordrer til, at beslutningen, som allerede har resulteret i menneskelige ofre på russisk og ukrainsk side, trækkes tilbage. Rusland og Ukraine har altid været brødre og søstre, partnere, kollegaer og bare tætte folk.«
»Mange af os har slægtninge og venner i Ukraine. Vi kan ikke roligt se på, at vores elskede oplever denne situation. Vi kan ikke roligt se på, hvad der sker i ukrainske byer. Fred er vigtigere end krig, mere værdifuldt end død,« fortsætter det nyeste brev, som i skrivende stund har fået over 3.700 underskrifter.
En komplet game changer
Birgitte Beck Pristed, der forsker i russisk kultur og er lektor på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund, samarbejder med forskere fra Higher School of Economics.
»Det er vigtigt, at de her små pip fra en ellers kvalt opposition i Rusland bliver hørt i vores offentlighed,« siger Birgitte Beck Pristed, som har delt det åbne brev fra universitetets medarbejdere med Videnskab.dk.
»På mit fag har vi alle kollegaer og mangeårige venner i Rusland, og situationen berører os selvfølgelig. Det er en komplet game changer, hvis vi nu skal hælde al samarbejde med russiske forskere ud med badevandet.«
»Krigen er komplet ødelæggende for al vidensudveksling. Der er behov for sanktioner, men vi har også behov for en eller anden form for kontakt og udveksling med den intellektuelle elite i Rusland. Det er en vigtig brik i den opposition, som eksisterer mod alle odds,« tilføjer hun.
Ph.d. studerende Katrine Stevnhøj, som er forsker i russiske protestbevægelser ved Københavns Universitet, advarer i en tråd på Twitter om, at boykot af russiske forskere kan skabe »en kulturel og videnskabelig kløft mellem os og dem.«
Systemet er blevet mere undertrykkende
Fri russisk forskning har i flere år været under pres fra regimet, siger Birgitte Beck Pristed.
»Mange russere - også forskere - forholder sig tavse, enten fordi de ikke ønsker at udtrykke sig kritisk, eller fordi de ikke kan. Hele systemet på de russiske universiteter er gennem en årrække blevet mere og mere undertrykkende,« fortæller hun og fortsætter:
»Der er sket en glidende proces i de senere år, hvor universitetsledelserne er blevet udskiftet med rektorer, der er loyale over for regimet, og det kan sagtens få konsekvenser for ens karriere eller ansættelse, hvis man er kritisk.«
\ Læs mere
»Alle er i en tilstand af chok«
Historiker Mikhail Suslov fra Københavns Universitet samarbejder også med forskere i Rusland.
»Alle er i en tilstand af chok. Mange af mine kollegaer i Rusland siger, at de ikke kender en eneste forsker, der er for krigen. For dem er den det værst tænkelige,« siger Mikhail Suslov, der forsker i nyere russisk historie og er lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.
»Krigen og sanktionerne får sandsynligvis den konsekvens, at de russiske forskeres samarbejde med europæiske og amerikanske forskere stopper, at de ikke kan få laboratorieudstyr fra udlandet, at de ikke kan komme til internationale konferencer, komme på gæsteophold eller publicere i internationale tidsskrifter,« fortsætter han.
Russiske forskeres samarbejde med udenlandske forskere blev allerede før krigen besværliggjort af regimet, som i stigende grad er mistænkelig over internationalt samarbejde, vurderer lektoren.
»De skal tænke to gange, før de har indgår samarbejde med udenlandske forskere eller tager imod finansiering fra udlandet, for eksempel et rejselegat til en konference. De skal indrapportere det til administrationen på universitetet,« siger Mikhail Suslov.
»Formålet er at holde øje med, hvad der sker mellem russiske forskere og udenlandske. Den russiske stat er blevet mere og mere påpasselig. Man er bange for, at forskerne giver hemmeligheder til udlandet,« fortsætter han.
Russisk forskning lider af hjerneflugt
Krigen i Ukraine og de medfølgende sanktioner er kulminationen på en længerevarende krise i russisk forskning, som er plaget af hjerneflugt, hvor dygtige forskere flytter til udlandet, fortæller Mikhail Suslov.
En af de russiske forskere, der for længst har forladt landet, er Konstantin Khodosevich. Han er oprindeligt fra Rusland, hvor han har taget sin ph.d. på universitetet i Moskva. I dag er han forskningsleder på Københavns Universitets bioteknologiske forskningscenter BRIC.
»Vi er alle meget chokerede, og for de russiske forskere, der stadig er i Rusland, har det store konsekvenser. Det kommer i den grad til at gå ned ad bakke for den russiske grundforskning,« siger Konstantin Khodosevich.
»Jeg har venner, som jeg studerede med i Moskva, og de fordømmer det, der sker. Det er vigtigt for folk at vide, at der er mange russere, som er imod krigen,« tilføjer han.
Konstantin Khodosevich har netop talt med to tidligere forsker-kollegaer fra Rusland, der som konsekvens af den seneste udvikling søger job i udlandet, og han forudser, at hjerneflugten tager til, i takt med at internationale samarbejder og fondsmidler hører op.
»Jeg tror, at de forskere, der har gode nok CV’er, vil flygte fra det undertrykkende regime. De, der ikke kan flygte, vil være nødt til enten at stoppe med at forske eller at samarbejde med regeringen for at få deres forskning finansieret,« siger han.
Russiske forskere og studerende på Københavns Universitet skal ikke frygte at blive stillet til ansvar for præsident Vladimir Putins handlinger, lover Mikkel Vedby Rasmussen, der er dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, på Twitter:
Dansk arkæolog trækker sig som æresdoktor
En anden forsker, der har kappet båndene til Rusland, er den danske arkæolog Ole Grøn. Han har netop trukket sig som æresdoktor på det russiske Institut for Historie og Materiel Kultur på det Videnskabelige Akademi i Sankt Petersborg, fremgår det af et opslag i Facebook-gruppen Arkæologiske nyheder - Fund og Fortid:
»Ruslands totalt uprovokerede angreb på Ukraine og dets nylige trussel om at bruge atomvåben mod Ukraine og andre stater, der støtter den ukrainske regering i krigen, viser desværre, at den russiske regering ikke lever op til de nødvendige standarder for en moderne regering,« skriver Ole Grøn i en meddelelse på academia.edu.
»Jeg finder det nødvendigt at tage afstand til et land med sådan et lederskab og er derfor ikke i stand til at samarbejde med nogen som helst russisk institution, indtil situationen har forbedret sig,« fortsætter han.
De russiske forskere fra Higher School of Economics, som har skrevet det seneste protestbrev til det russiske regime, håber, at fremtiden bringer mere åbenhed, fred og udvikling.
»Vi har altid troet på, at vores universitet stræber efter sandhed, international samarbejde og interesse i hinanden, ærlighed og åbenhed. Vi vil have principperne manifesteret ikke kun på vores universitet, men også i vores land,« skriver de i brevet, som er delt på en liste over protestbreve mod det russiske regime.
Ledelserne på de danske universiteter holder i dag møde om situationen for at tage stilling til, hvad der skal ske med dansk-russiske forskersamarbejder samt universiteternes russiske gæstestuderende og -forskere. Det siger Anders Bjarklev, der er rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), talsmand for Danske Universiteter og formand for Rektorkollegiet, til Videnskab.dk.
Videnskab.dk følger op, når universiteterne har taget stilling til situationen.
Opdatering 1. marts kl. 18.56: Danske universiteter stopper forskningssamarbejde med Rusland og Belarus. Læs mere her.
