Spindoktor: Politikere er jo ikke som Martin fra X Factor!

Det er ham, der skriver talerne til Pia Kjærsgaard.

Det er ham, der vurderer, hvordan politikerne i Dansk Folkeparti skal omtale islam.

Og det er ham, politikerne i partiet ringer til, når de skal på fjernsynet for at få nogle gode tips til, hvad de skal sige, når de er på skærmen.

Navnet er Søren Søndergaard. Den officielle titel er pressechef i Dansk Folkeparti, men alle uden for murene på Christiansborg ville kalde ham ‘spindoktor’; en ekspert i kommunikation, som er ansat til at få Dansk Folkepartis budskaber til at fremstå så klart som muligt i befolkningen.

Bruger bevidst farvede ord

Derfor er Søren Søndergaard også én af de personer, der kan fortælle, om retorikeren Mette Bengtsson rammer rigtigt i sit speciale om framing.

\ Læs mere

Farvede ord ødelægger den politiske debat

Framing betyder, at politikere nøje udvælger specifikke ord og begreber, der afspejler et særligt livssyn og som skal påvirke eller manipulere modtageren til at se verden på en bestemt måde.

Et eksempel er ordet ‘cafépenge’, brugt om SU-støtten. Er det ord, man bevidst vælger at bruge i for eksempel Dansk Folkeparti?

Annonce:

»Ja, det er noget af det, vi gør i pressetjenesten,« fortæller Søren Søndergaard.

»’Cafépenge’ er et godt udtryk som eksempel. Hvis man er i en politisk situation, hvor man skal bruge de penge til finansiering af noget andet – og det kan være til gavnlige ting som f.eks. ungdomsboliger – så vil jeg nok bruge ordet bevidst for, at folk kan distancere sig lidt fra det.«

»Det er bedre at sige, at man bruger cafépenge end SU-midler. I den situation foregår det velovervejet, både i politikernes hoveder og i pressetjenesterne. Men langt det mest kommunikation er øjeblikskommunikation, og det kan man ikke træne på den måde,« mener han.

– Er det noget, I arbejder bevidst med?

»Eksemplet kan jeg godt se. Jeg vil sige mest nej. I enkelte sager kan der komme spin ind, hvor jeg siger, at politikerne skal prøve at tale om noget andet. Men det sker en gang om måneden, højest.«

»Når politikere taler udenom, er det som regel, fordi de bare vil have ordet, har noget på hjerte og er ligeglade med spørgsmålet. Det ligger i deres mentalitet at sætte dagsordenen. Og det ligger politikerne meget fjernt at lade andre sætte dagsordenen.«

»Jeg plejer for eksempel at sige til vores politikere, at de skal lade Helle Thorning-Schmidt tale og gerne provokere hende lidt, så hun hidser sig op, for hun ved ikke så meget om sagerne. Hun har simpelthen ikke været i politik længe nok. Så mit råd er: lad hende tale.«

Annonce:

»Men det har jeg ikke oplevet, at nogle politikere har fulgt endnu. De taler hele tiden. Det med at klappe kaje og lade andre tale ud, det kan de ikke. Mange gange ævler de bare, ligesom jeg gør nu.«

»Det er lidt ligesom børnene derhjemme. De skal lige fortælle alt fra børnehaven i dag, og det hele kommer væltende på én gang. De har meget på hjerte.«

En anden af Mette Bengtssons pointer er, at politikere kan godt lide at dreje fokus væk fra en sag og over på noget mere generelt, hvis der er kritik i farvandet.

\ Læs mere

Retoriker Mette Bengtsson fortæller om begrebet ‘framing’ i dansk politik:
Farvede ord ødelægger den politiske debat

Hun nævner et eksempel, hvor Pia Kjærsgaard har nægtet at tale om flere penge til førtidspensionister og i stedet får drejet samtalen ind på, at Dansk Folkeparti hører til i midten af dansk politik.

– En tredje pointe i specialet er, at hvis man vil have et bestemt budskab igennem, skal man gentage det igen og igen og måske ignorere andre elementer i en debat. Kan du genkende det?

»Ja, fuldstændig! Normale vælgere – ikke journalister eller spindoktorer eller andre med særlig interesse i politik – vil helst se fodboldkampe og tage i sommerhus 1. maj. De ser politik en sjælden gang imellem i TV 2 Nyhederne, og kun når der lige er billeder af Villy Søvndal. Den slags vælgere er der klart flest af. De hører kun budskaberne få gange og falder ikke over, at de er gentaget til utrættelighed.«

»Alle vi andre, der både ser TV 2 News, hører Radioavisen og læser en masse aviser er ved at kaste op over det.«

Annonce:

»Vi prøver at begrænse antallet af ord, vi bruger, så man har et klart symbol i en sag. I øjeblikket gentager vi ‘underkastelse’ i forbindelse med islam. Når det er blevet gentaget nogle gange over nogle år, så begynder folk at købe, at det er synspunktet.«

»Jeg tror ikke, folk synes, at det er sådan, verden hænger sammen, men de ved, at det er sådan, Dansk Folkeparti mener, den hænger sammen.«

– Hvad synes du personligt om, at I på den måde designer kommunikationen?

»Generelt er det positivt. Så længe vi kommunikationsfolk planlægger det sproglige, politiske udspil, så det bliver lettere at forstå for så mange som muligt, så er min rådgivning en kvalitet for demokratiet.«

»Der, hvor det bliver et problem, er, hvis det politiske budskab bliver retoucheret, skjult eller ændret for at få det til at lyde retorisk godt. Men det oplever jeg heller ikke.«

»Jeg synes i det hele taget, at der er en tendens blandt retorikere til at overgøre betydningen af det her. Politikere er umulige at designe. Mogens Lykketoft fik godt nok nyt skæg på et tidspunkt, men det lavede ham ikke om som politiker. Det er ikke som Martin fra X Factor. Politikere er utroligt passionerede, og du kan ikke bare styre dem på dem måde.«

– Kan du følge Mette Bengtsson i, at alle de her virkemidler blokerer for en ordentlig, demokratisk debat?

Annonce:

»Selvfølgelig kan de gøre det. Hvis vi kan sætte os på 7 minutter ud af 10 i en tv-debat, er der kun 3 minutter til de andre.«

»Jo, det kan være et problem, men det er et spørgsmål om professionen ovre på den anden side af hegnet hos TV 2 News og dig; om, hvor gode journalisterne er. Kan de stille de rigtige spørgsmål, er der ikke noget problem i, at kommunikationen er professionel og begavet. Jeg synes, at aben ligger på din side af spillepladsen.«