Et fup-studie har sat en kæp i hjulet på vigtig corona-forskning verden over.
Nu dukker der flere kuriøse detaljer op i sagen om det stærkt kritiserede studie, der undersøger malariamidlet hydroxyklorokins virkning på COVID-19-patienter.
Studiets resultater nåede at få Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Lægemiddelstyrelsen i Danmark til at sætte forsøg med hydroxyklorokin på pause, inden det velansete tidsskrift The Lancet, som udgav studiet, trak det tilbage.
Efter tilbagetrækningen har den britiske avis The Guardian gravet frem, at virksomheden, der har forsynet studiet med patientdata, i virkeligheden er et lille firma med 11 medarbejdere, hvoraf to af dem lader til også at arbejde som pornomodel og science fiction-forfatter. En tredje døde i 2018.
Skandalen er blevet døbt #LancetGate på Twitter og har på én gang vakt dundrende kritik af tidsskrifterne, forskerne bag fup-studiet og gjort forskere verden over målløse – heriblandt en dansk lægemiddelforsker.
»Det er en af de mest aparte sager, jeg har oplevet som forsker,« siger professor Anton Pottegård fra Syddansk Universitet til Videnskab.dk
»Det er et åbenlyst problematisk studie, som desværre er blevet taget seriøst og dermed har fået store konsekvenser. På sin vis er jeg og mine kollegaer medansvarlige. Vi burde have indset, at studiets resultater kunne få store konsekvenser, og dermed burde vi hurtigere og mere tydeligt have fremhævet, at studiets resultater ikke kan bruges til noget. Dermed har vi også fejlet.«
I denne artikel opruller vi alle mærkværdighederne i #LancetGate-sagen.
Stort opslået corona-studie bremsede WHO’s forskning
Hele sagen startede, da et medicinsk observationelt studie 22. maj blev udgivet i The Lancet, som er et af verdens mest anerkendte medicinske tidsskrifter.
Studiet byggede angiveligt på 96.032 patientjournaler og konkluderede, at dødeligheden var højere blandt patienter, der var blevet behandlet med lægemidlet hydroxyklorokin – et malariamiddel, som er blevet brugt som eksperimentel behandling af COVID-19.
Studiet koblede lægemidlet til en øget risiko for alvorlige hjerteproblemer, ligesom andre små studier om hydroxyklorokin også har peget på.
Resultatet fik få dage efter studiets udgivelse Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Lægemiddelsstyrelsen i Danmark til at bremse igangværende forsøg med hydroxyklorokin som COVID-19-behandling.
Chefforsker i WHO Soumya Swaminathan forklarede det amerikanske medie NPR, at selvom studiets data ikke var fra et randomiseret, kontrolleret forsøg, som er guldstandarden indenfor kliniske forsøg, »så kom de fra adskillige registre og fra et betragteligt antal patienter, 96.000.«
Netop studiets enorme patientregistre begyndte dog at vække mistanke.
Datagrundlaget kom under beskydning
Efter udgivelsen af hydroxyklorokin-studiet i The Lancet, begyndte der i blogindlæg, på sociale medier og på det videnskabelige diskussionsforum PubPeer at opstå bekymring blandt forskere med forstand på databehandling og store epidemiologiske studier, skriver The Scientist.
Deres bekymringer mundede ud i, at 180 forskere underskrev et åbent brev med 10 bekymringspunkter angående studiet. Kritikken gik især på studiets data, der bygger på forkerte dødstal og påfaldende detaljerig data fra afrikanske lande (se faktaboks).
Den mest sandsynlige forklaring på de mange besynderlige forhold må være, at forskerne bag studiet har manipuleret deres data, vurderer Anton Pottegård.
»Allerede inden jeg har læst tallene, tænker jeg, at der er noget, der lugter. Jeg har selv arbejdet i årevis på at få adgang til receptdata fra bare et enkelt afrikansk land, og det er en tidskrævende kamp. At et ukendt firma på så kort tid skulle være lykkedes med automatisk real-time-indsamling fra flere afrikanske hospitaler lyder helt og aldeles usandsynligt,« siger professoren ved Afdeling for Klinisk Farmakologi og Farmaci på SDU.
Den pointe bliver der bakket op om af flere andre forskere, skriver The Scientist.
\ Kritik af studiet
- Datasættet fra Australien rummer 73 dødsfald pr. den 21. april, selvom Johns Hopkins University, som overvåger COVID-19-udviklingen i landet, på det tidspunkt kun havde registreret 67 dødsfald.
- Kort inden studiet blev udgivet, var der rapporteret 15.738 tilfælde af COVID-19 i Afrika. Men i studiet hævdede forskerne at have detaljerede elektroniske sundhedsjournaler fra 4.402 indlagte patienter. Kritikere fandt det mærkeligt, at forskerne så hurtigt har kunnet skaffe så detaljeret data om mange patienter og dødsfald fra afrikanske hospitaler.
- Studiet tager ikke højde for andre faktorer, der kan have spillet ind på den høje dødelighed fundet ved brug af hydroxyklorokin. For eksempel størrelsen på doseringen af lægemidlet og patientens sygdomstilstand på behandlingstidspunktet.
- COVID-19-patienterne i datasættet er usædvanligt ens på tværs af kontinenter, selvom det er velkendt, at sundhedstilstanden og demografien varierer meget i forskellige befolkninger.
Forskere tilføjelser lille rettelse, men ignorerer øvrig kritik
Det åbne brev fik forskerne bag studiet til at lave en mindre rettelse af den australske data i studiet. De forklarede, at australsk data ved en fejl var blevet blandet sammen med data fra asiatiske hospitaler.
Forskerne ændrede dog hverken i deres konklusioner eller resultater, og det udløste kritik af The Lancet.
»Ved at tillade forfatterne at udgive denne rettelse uden at adressere nogle af de andre bekymringer lader Lancet til at slå fast, at de indtil videre ikke er bekymrede over studiets troværdighed,« fortæller seniorforskeren James Watson fra Mahidol Oxford Tropical Medicine Research Unit i Thailand, der selv har været involveret i et hydroxyklorokin-studie, til The Scientist.
James Watson påpeger også, at forskerne bag studiet ikke har rettet opmærksomhed mod de ni andre bekymringspunkter i det åbne brev.
Fire dage efter rettelsen blev udgivet, udsendte The Lancet en pressemeddelelse om, at der var blevet rejst »vigtige videnskabelige spørgsmål« om data i studiet, og at de havde nedsat en uafhængig gruppe, der skulle granske validiteten (gyldigheden, red.) af studiets data.
Nogenlunde samtidig lancerede tre af forskerne bag fup-studiet en uafhængig undersøgelse af datagrundlaget, men meddelte The Lancet, at firmaet Surgisphere Corporation, der havde stået for at indhente data, nægtede at udlevere det fulde datasæt. Derfor kunne de ikke nå til bunds i sagen.
Lancet-redaktør: »Dårlig forskningsadfærd midt i en global sundhedskrise«
5. juni gik The Lancet endelig bodsgang og erkendte deres brøler i en stor nyhed på deres hjemmeside.
Fordi firmaet Surgisphere ikke ville udlevere den data, der er blevet brugt i studiet, kunne tre af forskerne bag studiet »ikke længere stå inde for pålideligheden af de primære datakilder«. Derfor måtte studiet trækkes tilbage, skrev The Lancet.
The Lancets redaktør, Richard Horton, fortalte endvidere til The Guardian, at han var forfærdet over udviklingen, og at affæren er et »chokerende eksempel på dårlig forskningsadfærd midt i en global sundhedskrise.«
Siden er det er kommet frem, at Surgisphere også har leveret data til et andet COVID-19 studie i endnu et prestigefyldt videnskabeligt tidsskrift, New England Journal of Medicine (NEJM).
Det studie finder en kobling mellem hjertekarsygdomme og øget dødelighed blandt indlagte COVID-19 patienter, men er ligesom studiet i The Lancet nu blevet trukket tilbage.
\ Læs mere
\ WHO genoptager hydroxyklorokin-studier
WHO har valgt at fortsætte sine forsøg med hydroxyklorokin som COVID-19-medicin efter tilbagetrækningen af studiet.
Organisation har gennemgået data om lægemidlets mulige bivirkninger, og deres undersøgelse konkluderer, at forsøgene kan fortsætte.
Lægemiddelstyrelsen tillader også danske forsøg at genstarte.
Kilde: Corona-studie, der fik stoppet forsøg med hydroxyklorokin, trækkes tilbage
Corona-krisen kan være medskyldig i tidsskrifternes brøler
Den danske lægemiddelforsker Anton Pottegård mener, at The Lancet og NEJM har »jokket gevaldigt i spinaten«.
Han er bekymret over, at studierne, trods de gabende huller i datagrundlaget, kunne ende i to af verdens mest højtagtede videnskabelige tidsskrifter.
Når tidsskrifter udgiver ny forskning, går studiet igennem en såkaldt fagfællebedømmelse, hvor uafhængige forskere tjekker analyse, data og resultater grundigt igennem. Men grundigheden kan være gået fløjten under corona-pandemien, vurderer Anton Pottegård.
»Lige præcis hvordan det er gået galt, ved jeg ikke, men jeg tror, nogen har haft for travlt. Eller også har tidsskriftet ikke fået inviteret bedømmere med de rigtige kvalifikationer. De rette er i hvert fald næppe blevet spurgt, og der er ikke mange forskere, der kigger på en invitation til at sidde i fagfælleudvalget på New England Journal of Medicine og tænker: ’Ej, det har jeg for travlt til’,« siger han og uddyber:
»Det understreger en central svaghed ved fagfællebedømmelse, nemlig at det er lidt af en ’black box’. Andre tidsskrifter er begyndt at køre med åbne fagfællebedømmelser, hvor dokumentationen for bedømmelsen gøres tilgængelig. Det har stor værdi, og det havde været utroligt nyttigt at kunne se, hvordan forløbet har været omkring de her to Surgisphere-artikler.«
Forskere, tidsskrifter og sundhedsmyndigheder har med kort varsel skullet finde en balance mellem hastighed og kvalitet i corona-forskningen. Derfor har mange forskere valgt at forhåndsudgive COVID-19-studier, som endnu ikke er blevet fagfællebedømt.
På den anden side har hastigheden betydet, at nogle tidsskrifter har ofret kvaliteten, og #LancetGate-brøleren tyder på, at et led i bedømmelsen af studiet er bukket under for tidspres, mener Anton Pottegård.
\ Læs mere
Surgispheres direktør står anklaget for medicinsk fejlbehandling
Nu hvor The Lancet og NEJM har trukket studierne tilbage, skulle man tro, at der kunne sættes punktum i sagen, men der bliver ved med at vælte kuriøse oplysninger frem om firmaet Surgisphere, der har forsynet begge de tilbagetrukne studier med data.
Ifølge Surgispheres hjemmeside er dets mission »at udnytte kraften i dataanalyse og forbedre livet for så mange mennesker som muligt«. Firmaet slår sig også op på at være en førende global sundhedsdatavirksomhed med en af de største hospitalsdatabaser i verden.
Den selvbestaltede sundhedsdatagigant havde dog kun 11 ansatte og 240 følgere på LinkedIn, og firmaets ejer, Sapan Desai, gjorde først firmaet til sin fuldtidsbeskæftigelse i marts 2020, efter at have trukket sig fra sin stilling på Northwest Community Hospital (NCH) i delstaten Illinois, USA.
Overfor The Scientist fortæller Desai, at han sagde op på hospitalet af familiemæssige årsager, men mediets gennemgang af domstolsprotokoller afslører hans navn i tre sager om medicinsk fejlbehandling fra Illinois, som er blevet anlagt i anden halvdel af 2019.
Desai afviser anklagen og har til mediet The Scientist sendt en kommentar, der ifølge ham er fra hans tidligere chef på NCH, Alan Loren. Her står der, at der ikke har været problemer med Desai, mens han arbejdede der.
Det vil Alan Loren dog hverken be- eller afkræfte, da The Scientist kontakter ham.
\ Falsk samarbejde med statslig sundhedsservice
På Surgispheres hjemmeside stod der tidligere, at firmaet samarbejder med Scotland’s National Health Service (SNHS) for at ’finde datadrevne løsninger på store mængder af post-kirurgiske komplikationer og infektioner'.
SNHS afviser dog, at der nogensinde har eksisteret sådan et samarbejde, og fortæller, at Surgisphere aldrig har haft adgang til deres data.
Kilde: Surgisphere, the Indian-American founded tiny data firm at the centre of HCQ-Lancet storm
Surgispheres medarbejdere tæller en pornomodel, en sci-fi-forfatter og en afdød forsker
Jo mere man undersøger Surgisphere Corporation, des mere besynderligt virker de involveredes kvalifikationer og familiebånd.
På Sapan Desais nu opdaterede Wikipedia-side stod tidligere, at han udover sin uddannelse som vaskulær kirurg også har en doktorgrad i jura og en ph.d. i anatomi og cellebiologi.
Han blev angiveligt introduceret for førsteforfatteren på begge de tilbagetrukne studier, Mandeep Mehra, en anerkendt professor på Harvard University, igennem Amit Patel, som også er forfatter på Lancet-studiet.
Mandeep Mehra har givet udtryk for, at han altid har troet, at Patel og Desai var forskerkollegaer, men Amit Patel har lige skrevet på Twitter, at han faktisk er Desais svoger, og at familierelationen aldrig har været nogen hemmelighed.
Derudover tyder et baggrundstjek af virksomheden lavet af The Guardian på, at flere af Surgispheres medarbejdere kun har en meget lille eller ingen forskningsmæssig baggrund.
Firmaets forskningsredaktør lader til at skrive science fiction-bøger som sin fuldtidsbeskæftigelse, mens marketingsdirektøren Ariane Anderson er pornomodel og eventpige.
Thomas Koeningsberger, en anden forskningsredaktør, er slet ikke i live. Han har været død siden marts 2018, påpeger avisen Spectator Australia, efter at have læst hans nekrolog.
Desai står bag onlineblog om rumrejser
Udover at have et broget medarbejderkatalog lader Surgisphere og Sapan Desai til at have været involveret i flere brogede aktiviteter, som ikke har noget med dataanalyse at gøre.
Da Desai stiftede Surgisphere i 2008, var firmaets hovedaktivitet at producere lærebøger til medicinstuderende. Flere højtprofilerede forskere har dog fortalt The Scientist, at de har fået fjernet falske positive anmeldelser fra virksomhedens Amazon-profil, som var skrevet i deres navn. Desai hævder, at han ikke kender noget til anmeldelserne.
Året efter Surgisphere blev stiftet, oprettede Sapan Desai en science fiction-blog. Den havde til formål at »finde den mest sparsommelige måde, hvorpå menneskeheden kan etablere en meningsfuld tilstedeværelse i rummet,« og ifølge Desai var den »funderet på fakta og realisme«.
Sapan Desai står også bag en kampagne for en teknologisk anordning til at tage på, som angiveligt kan hjælpe dig med at lære hurtigere, præstere bedre og tænke smartere.
Også under corona-pandemien har Surgisphere budt ind med andet end data. I marts dukkede en historie op om, at firmaet havde udviklet et nyt redskab til at diagnosticere COVID-19-patienter.
I historien er Desai citeret for at sige, at »redskabet er det første effektive våben i kampen mod den globale pandemi,« men Desai afviser at kende noget til historien.
\ Udgav videnskabeligt tidsskrift i tre år
I 2010-2013 udgav Surgisphere tidsskriftet Journal of Surgical Radiology.
Tidsskriftets nu utilgængelige hjemmeside angav, at tidsskriftet havde 50.000 abonnenter og næsten en million sidevisninger månedligt.
Ifølge Scimago, en hjemmeside, der ranglister tidsskrifter, er Journal of Surgical Radiology dog kun blevet citeret 29 gange i de tre år, det eksisterede.
Kilde: Who’s to blame? These three scientists are at the heart of the Surgisphere COVID-19 scandal
»Et maskefald for de store videnskabelige tidsskrifter«
Hele #LancetGate-affæren giver anledning til at kaste et kritisk blik på fagfællebedømmelse og den til tider blinde tiltro til store videnskabelige tidsskrifters udgivelser, mener Anton Pottegård.
Han kalder affæren for »et maskefald for de store videnskabelige tidsskrifter«, og uddyber:
»Når man læser, at et studie er fagfællebedømt, tænker man, at det er blåstemplet, men fagfællebedømmelse er absolut ikke en sikker proces. Dette gælder i særlig grad små tidsskrifter, men jo tydeligvis også i de store,« siger han.
Fagfællebedømmelsen er som udgangspunkt en fin foranstaltning, der højner forskningskvaliteten, mener professoren. Problemet er, at processen er skruet sammen til at antage, at forskerne har rent mel i posen.
»I denne sag har nogle højst sandsynligt bedrevet systematisk svindel, og systemet er ikke gearet til svindel. Det er gearet til, at ærlige forskere indsender deres arbejde med en oprigtig interesse i at forbedre det,« siger han, men understreger, at det overordnet set er godt, at systemet ikke er baseret på en antagelse om, at forskere er interesseret i at svindle.
Både denne sag og den generelle håndtering af COVID-19 i det videnskabelige samfund giver anledning til eftertanke og peger, blandt meget andet, på et behov for forskere bliver bedre til at gøre deres analyse, resultater og ikke mindst data frit tilgængelige, mener han.
