Regeringens udspil til finansloven 2023 vækker nervøsitet på landets universiteter.
Udspillet inkluderer ikke den ekstra bevilling på cirka 5.000 kroner per studerende om året for humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, der har været i effekt siden 2010.
Det betyder, at uddannelse inden for humaniora, samfundsfag og business ender med at stå tilbage med en regning på omkring 280 millioner kroner.
»Det er alvorligt for både studerende og ansatte. Vi taler om halvdelen af vores studerende, som kommer til at opleve besparelser på deres uddannelser. Den nedprioritering af uddannelseskvaliteten står vi uforstående overfor,« siger formand for Danske Universiteter, Brian Bech Nielsen, i en pressemeddelelse.
I et tweet skriver uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S), at regeringen »har anvist finansiering - men jo uden for finansloven. Og vi vil fortsætte med at være en regering, der investerer i uddannelse.«
Her henviser ministeren til den politiske aftale ‘Danmark kan mere 1’, der blev politisk flertal for tilbage i januar.
Problemet er, at der ikke længere er et flertal for aftalen, blandt andet fordi flere folketingsmedlemmer har forladt Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, siden aftalen blev indgået.
»Der blev lavet en aftale i januar, men uden finansiering. Og er der stadig 90 mandater bag den aftale? Pengene er ikke fundet. Vi er ikke i mål endnu,« skriver direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard på Twitter.
»Vi er fuldt opmærksomme på, at flertallet bag den politiske aftale ikke længere er intakt. Og som sektor vil vi gøre alt, hvad vi kan for at fastholde politikerne på deres løfte om en permanent forhøjelse af taxametertilskuddet til humaniora og samfundsvidenskab,« siger Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet, i en pressemeddelelse.
\ Læs mere
I et interview med DR siger ministeren, at han regner med, at de frafaldne folketingspolitikere fra Dansk Folkeparti fortsat støtter op om aftalen.
Ifølge DR har Danmarksdemokraterne dog endnu ikke givet svar på, om de vil støtte aftalen eller ej.
Den ekstra bevilling på 5.000 kroner om året blev indført i 2010, efter at en McKinsey-rapport viste, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser var underfinansierede. Siden har skiftende regeringer videreført forhøjelsen for mellem et og tre år ad gangen.
Håber på større fokus på klimaneutralitet i 2050
Derudover fastholdes målsætningen om, at de offentlige investeringer i forskning skal ligge på én procent af BNP, svarende i 2023 til i omegnen af 27 milliarder kroner.
Heraf øremærkes 2,4 milliarder kroner til grøn forskning.
Forskningsreserven, der dækker over, hvordan politikerne hvert år vælger at bruge penge på initiativer inden for dansk forskning og udvikling, ligger på 2,6 milliarder kroner. Regeringen vil senere fremlægge sit konkrete oplæg til udmøntning af disse midler, skriver den i en pressemeddelelse.
Maja Horst, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, er glad for, at regeringen vil investere i grøn forskning. Hun håber dog på, at man i fremtiden vil have større fokus på forskning, der kan hjælpe med at gøre Danmark klimaneutral i 2050.
»Som Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har påpeget, er næsten hele den danske indsats omkring grøn forskning koncentreret om at nå i mål med 2030-reduktionen – hvorimod næsten intet af den har fokus på det langsigtede mål om klimaneutralitet i 2050,« siger hun til Videnskab.dk.
»Det kan godt bekymre mig – men der ved vi jo endnu ikke, hvordan finanslovens rammer bliver fyldt ud.«
