Regeringen spænder ben for samfundsforskning med ny lov
Regeringen har skærpet adgangen til lægemiddeldata for en række statsejede forskningscentre. Det forhindrer dem i at lave vigtig samfundsforskning, som de har lavet i årtier, fortæller de.
Apotekerlov regeringen politik forskning statsejede forskningscentre NFA, SFI og KORA forringe vilkår samfundsproblem

Ny lov spænder ben for de statsejede forskningscentre NFA, SFI og KORA. Det forhindrer og forringer vigtig forskning, mener forskere. (Foto: Colurbox)

Ny lov spænder ben for de statsejede forskningscentre NFA, SFI og KORA. Det forhindrer og forringer vigtig forskning, mener forskere. (Foto: Colurbox)

Historien kort
  • Med ny lov giver regeringen universiteterne bedre adgang til lægemiddeldata, mens de statsejede forskningsinstitutter, såsom NFA og SFI, får forringet deres adgang.
  • Det har store konsekvenser for forskningscentrene, som ikke længere kan bedrive forskning med disse data og afsløre, hvordan samfundsforhold blandt andet kan være med til at gøre os syge.
  • Sundhedsministeriet mener ikke, at centrene har erfaring nok til at håndtere de personfølsomme medicindata, selvom centrene har brugt disse data i årevis.

For nyligt ændrede sundhedsministeren den såkaldte apotekerlov (se faktaboks) for at give forskere fra universiteter og patientforeninger, såsom Hjerteforeningen, bedre adgang til informationer om vi danskeres brug af medicin.

Regeringen har dog ikke inkluderet forskere fra de statsejede forskningscentre og -institutioner, såsom Danmarks Statistik, KORA, SFI og NFA (se faktaboks). De har i stedet fået ringere adgang til lægemiddeldata.

»Juridisk står vi samme sted som før lovændringen, men i praksis oplever vi, at vores adgang til lægemiddeldata er væsentligt forringet. Det er en stor barriere for vores forskning, og vi mener ikke selv, at der noget grundlag for at ekskludere os i den nye lovgivning,« siger Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi og direktør hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Store forskningsprojekter må opgives og begrænses

De statsejede forskningsinstitutioner er altså ikke kommet med i kredsen, der har fået nemmere adgang til lægemiddeldata. I stedet afslører de nye retningslinjer for ansøgning om lægemiddeldata, at de statsejede forskningscentre ikke længere har adgang til data, som de har brugt i årtier.

Apotekerloven

Apotekerloven er med til at regulere, hvem der kan få indsigt i data i lægemiddelstatistikregistret. Det er data over danskernes køb af medicin.

Når forskerne får adgang til lægemiddeldata, får de dataen anonymiseret, så de ikke kan se, hvem der køber medicinen.

Forskning i lægemiddeldata kan give væsentlige indsigter i livsstil, samfundsforhold og arbejdsmiljø, og hvordan disse faktorer påvirker vores helbred.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen og Retsinformation.dk

Det bremser og begrænser vigtige undersøgelser, fortæller de.

»Retningslinjerne har umuliggjort en type forskning, jeg har bedrevet i årtier, og som afslører problematiske samfundsforhold. Jeg har blandt andet måttet begrænse et større projekt om handikappede, der udsættes for vold, på grund af dette,« skriver Mogens Christoffersen i en mail til Videnskab.dk. Han er professor emeritus på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Læs mere om Mogens Christoffersens forskningsprojekt i boksen under artiklen. Vi har også bragt en kronik af Mogens Christoffersen om problemstillingen: Minister blokerer for forskning i danskernes sundhed

De nye retningslinjer rammer også forskning i arbejdsmiljø og helbred, siger forskningschef hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Elsa Bach.

»Vi har brug for oplysninger om udskrivning af medicin i forhold til en række faktorer i arbejdsmiljøet for de enkelte medarbejdere. Det er ikke nok at se på jobtyper. Der er flere igangværende og kommende projekter, som vi allerede har fået forskningspenge til, men som vi ikke kan gennemføre på grund af de nye retningslinjer og vilkår.«

LÆS OGSÅ: Forskere: Verden hungrer efter humanistisk forskning

Forskere er forbavsede over Sundhedsministeriets begrundelse

I en mail fra Sundhedsministeriet til Videnskab.dk begrunder ministeriet udelukkelsen af NFA, SFI og KORA, at de vurderes til ikke at have den fornødne erfaring til at få adgang til samme personfølsom data som universiteterne. I betænkningen til Folketinget skriver daværende sundhedsminister, Sophie Løhde, der står bag ændringen af loven:

SFI, NFA og KORA

SFI, KORA og NFA forsker i og laver analyser af samfundsforhold og giver os blandt andet viden om forbrug af medicin og arbejdsmarkedet. 

For eksempel hvordan folk med bestemte diagnoser befinder sig økonomisk, uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt i samfundet.

»Det vurderes nødvendigt og sagligt at vægte hensynet til patienters  fortrolighed  og  integritet  højere  end hensynet  til ensartede  forhold  for  forskning  i  offentligt  og  privat  regi.«

Videnskab.dk har fremlagt ministeriets kritik for forskere fra NFA og KORA, og de er meget overraskede over ministeriets melding.

»Det kan jeg slet, slet ikke forstå. Det står i vores lov, at vi skal værne om videnskabsetikken. Vi tager håndteringen af disse personfølsomme data meget alvorligt, og vi har sikkerhedsprocedurer for håndtering af data af denne slags, så jeg forstår slet ikke denne vurdering,« siger Mickael Beck. Han pointerer samtidig, at KORA, NFA og SFI har flere årtiers erfaring med håndtering af sådanne data.

LÆS OGSÅ: Ministerium omgik forskere i høring om sundhedsloven

Forstår ikke ræsonnementet bag

På NFA er man ligeledes forbavset over ministeriets melding.

Ministeriets svar

Sådan begrundede Sundhedsministeriet, at NFA, KORA og SFI udelukkes:

»Formålet med at afgrænse personkredsen er at værne om de følsomme oplysninger, som Lægemiddelstatistikregistret indeholder.«

»Det afgørende for den foreslåede personkredsafgrænsning er, at disse grupper (altså dem, som har fået bedre adgang til dataen, red.) vurderes at have stor erfaring med at bedrive forskning af samfundsmæssig betydning, at de har erfaring i at værne om data i forvejen, og at de qua deres virke har indsigt i de patientnære etiske udfordringer, der kan være med behandling af denne type oplysninger.«

»Vi har mange års erfaring med sikker håndtering af personfølsomme data, og vi har haft adgang til lægemiddelstatistikregistret så længe, det har eksisteret. Jeg vil også mene, at vi har lige så stor erfaring med denne type data som universiteterne. Så jeg forstår ikke ræsonnementet bag udelukkelsen,« siger Elsa Bach.

NFA har håndteret personfølsomme data siden midten af 1980’erne i talrige forskellige forskningsprojekter (også under centerets tidligere navn Arbejdsmiljøinstituttet)  – både alene og i samarbejde med forskellige universiteter.

LÆS OGSÅ: Forsker: »Grotesk, at sundhedsloven er så firkantet«

Årsagen til udelukkelsen er uvist

I et debatindlæg på Videnskab.dk skriver Mogens Christoffersen, at han mener, at Sundhedsministeriet med den nye lovændring har blokeret sektorforskningen, det vil sige de statsejede forskningsinstitutter, uden rimelig grund.

»Hverken i forbehandlingen, ved folketingsforhandlingerne eller i selve ændringen af Apotekerloven kan der findes belæg for, at ansatte på sektorforskningsinstitutter [såsom SFI, NFA og KORA], der forsker med medicindata, skal udelukkes(…),« skriver Mogens Christoffersen.

LÆS OGSÅ: Forskere bryder loven for at gøre deres arbejde

De statsejede forskningscentre

KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, laver analyser og forskning om og til kommuner og regioner. KORA’s mål er at bidrage med viden, som kan fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring af den offentlige sektor.

NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, overvåger udviklingen i arbejdsmiljøet og det arbejdsmiljørelaterede helbred. NFA publicerer sin forskning i internationale videnskabelige tidsskrifter og offentliggør systematisk forskningsresultaterne målrettet arbejdsmiljøsektorens aktører, dvs. arbejdspladser, myndighederne, arbejdsmarkedets parter, rådgivere og øvrige professionelle brugere af forskningsbaseret viden.

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, forsker i velfærdssamfundets udvikling og har fokus på seks overordnede emner:

  • Organisering af velfærdsservice
  • Arbejdsudbud, efterspørgsel og beskæftigelse
  • Social marginalisering og udsathedUddannelse
  • Børn, unge og familiers livsvilkår og sociale mobilitet
  • Etniske minoriteter, integration og samfundsdeltagelse

Sundhedsministeriet vil ikke kommentere

Videnskab.dk har forsøgt at få svar fra Sundhedsministeriet på, hvorfor de vurderer, at NFA, SFI og KORA ikke har nok erfaring med personfølsom data til at være en del af kredsen, der har adgang til lægemiddelstatistikregistret og lægemiddeladministrationsregistret.

På trods af gentagne henvendelser bliver vi ved med at få denne forklaring:

»Som det fremgår af betænkningen, har det været afgørende for partierne, at vi værner meget nøje om patienternes helbredsoplysninger, og derfor er vi blevet enige om at afgrænse personkredsen, der kan få adgang til medicinoplysninger, der kan føres tilbage til den enkelte patient,«

Det vil altså sige, at man fra politisk side udelukker NFA, KORA og SFI, fordi man ønsker at gøre antallet af personer, der har adgang til de følsomme data, mindre, så man værner om den enkelte patients medicinoplysninger.

Den udmelding forstår en dansk forsker i bioetik ved Harvard University i USA intet af. Han kalder beslutningen stærkt uetisk og mener, den vil koste menneskeliv. Læs hans synspunkt i artiklen Harvard-forsker: Regeringens nye lov er stærkt uetisk

Den begrænsede adgang har stor betydning for forskningscentrene.

»Med de nye retningslinjer, kan vi kun analysere på jobtyper på et overordnet plan, og det forringer vores forskning betydeligt,« siger Elsa Bach.

Også hos direktøren på KORA kan frustrationen spores.

»Det er en stor begrænsning af vores arbejde, og jeg håber virkelig, at hele denne polemik skyldes, at det er fordi, de har glemt os eller overset os, da de lavede lovgivningen,« siger Mickael Beck.

Artiklen vil blive opdateret, hvis Sundhedsministeriet svarer på, hvorfor de vurderer, at NFA, SFI og KORA ikke har nok erfaring med personfølsom data til at være en del af kredsen, der har nemmere adgang til lægemiddelstatistikregistret.

Detaljeret viden om vold mod handikappede børn udebliver

Mogens Christoffersen er i færd med at undersøge, om handicappede børn under 18 år har større risiko end andre børn for at blive udsat for personfarlig vold. Men stramning af adgangen til lægemiddeldata blandt forskere uden for universiteterne og patientforeningerne har sat en stopper for forskningsprojektet.

»De ændrede retningslinjer har ramt det igangværende projekt med handicappede børn og risikoen for personfarlig vold, hvor jeg har fået afslag på at få ajourført data,« skriver Mogens Christoffersen.

Afslaget fra Sundhedsdatastyrelsen begrundes på følgende måde:

»I forbindelse med indførelsen af ændringerne i Apotekerloven, har Sundhedsdatastyrelsen gennemgået sin praksis for anonymisering og vurderet, at det var nødvendigt at stramme op på retningslinjerne for anonymisering af datasæt. Denne opstramning er nødvendig for, at vi kan leve op til de krav om videregivelse af fuldt anonyme datasæt, der stilles til os fra politisk hold.«

LÆS MERE: Minister blokerer for forskning i danskernes sundhed

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk