Psykologer: Vi kan alle lære af sammenholdet på Islands landshold
Island overrasker gang på gang ved EM i Frankrig. De forklarer selv deres succes med godt sammenhold. Hvad kan vi andre lære af det islandske fællesskab?

Islands imponerende sejrsritual efter kampen mod England ved EM 2016. (Video: Cristiano Ronaldo7)

Island er i gang med noget helt vildt.

Indbyggermæssigt er de klart det mindste land ved dette års europamesterskab i fodbold, men alligevel har de banket England og står nu i en kvartfinale mod Frankrig.

Hemmeligheden bag deres succes er ifølge islændingene selv deres stærke sammenhold, og der er da heller ingen tvivl om, at islændingene står bag deres hold - både på banen og blandt tilhængerne.

»Jeg var ved tandlægen i morges, og hun er fra Island. Hun havde altså islandsk landsholdstrøje på, selvom hun var på arbejde,« fortæller Nikolaj Bonde Korsgaard, der er sportspsykolog ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet har arbejdet  sammen med Team Danmark og DBU.

Måske kunne vi allesammen bruge lidt islandsk sammenhold på arbejdspladsen, i kollektivet eller i sportsklubben - men hvordan skaber man det?

Islændingene føler, at de er en del af noget større

Spørger man Pernille Strøbæk, der er adjunkt og socialpsykolog på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet arbejder sammen med Center for Arbejds- og Organisationspsykologi, er en af hovedingredienserne i et stærkt sammenhold, at man har et fælles perspektiv.

»Det helt centrale for et godt sammenhold er, at du bliver en del af noget større. Du skal have et perspektiv, der ligger ud over din egen næse. Det er simpelthen den allerførste præmis, at hver enkelt i gruppen ser en mening i at være i relation til de andre,« siger hun.

»Det er lyder måske som en floskel, men i socialpsykologien, siger man, at gruppen altid er større end mængden af enkelte individer.«

Læs også: Afgør boldbesiddelse fodboldkampe?

EM 2016 Island fodbold sammenhold klap psykologi spillere fans opbakning

Det helt centrale for et godt sammenhold er, at man bliver en del af noget større. Island er førstegangsdeltagere ved EM, og både spillerne og islændingene bakker hinanden op. (Foto: Shutterstock)

Fælles værdisæt skaber sammenhold

Nikolaj Bonde Korsgaard bakker op om Pernille Strøbæks pointer.

»I fodbold, ligesom på et arbejde, er det vigtigt, at alle føler, de har en værdifuld rolle. At du passer ind i det større billede,« siger han.

Det kan man for eksempel sørge for ved at udvikle et fælles værdisæt, som personerne i gruppen kan identificere sig med og være fælles om.

»Selv om vi måske har forskellige kompetencer, skal vi alligevel have et eller andet, som kitter os sammen,« siger han. 

Han fortæller om en oplevelse på et af DBU’s ungdomslandshold, hvor alle undtagen én var færdige med at spise, og træneren gav lov til at forlade bordet.

»Så var der lige en anden spiller, som sagde, at han blev tilbage med ham, der stadig spiste. Det kan måske virke ligegyldigt, men her tror jeg, at der over tid vil være en effekt, som enten kan lede til ensomhed eller fællesskab,« mener han.

Læs også: Fodbold gør os klogere på os selv

Vi skal huske at hygge os med hinanden

Både Pernille Strøbæk og Nikolaj Bonde Korsgaard fortæller, at det øger produktiviteten i en gruppe, hvis medlemmerne har det rart med hinanden.

I 2010 udkom et amerikansk studie fra Massachussets Institute of Technology, hvor forskere havde lavet et forsøg med kaffepauser på to forskellige afdelinger hos IT-giganten IBM.

  • I den ene afdeling lod forskerne deltagerne holde kaffepause, som de plejede
  • I den anden afdeling fik deltagerne to ekstra kaffepauser

Efter et år kiggede forskerne på, hvilken afdeling der var mest produktiv - og det var den med de ekstra kaffepauser.

»Da kom der løftede øjenbryn, for hvordan kunne det være, at den afdeling, som satte mere tid af til at lave absolut ingenting, faktisk lavede meget mere?« siger Pernille Strøbæk.

Ifølge hende hænger det sammen med, at det øger sammenholdet om det fælles arbejde, når de ansatte bruger tid på at lære hinanden at kende.

Derfor understreger hun også, at vi ikke altid skal være vores ‘arbejds-jeg,’ selvom vi er på arbejde.

Fem gode råd til at højne sammenholdet på arbejdspladsen:
  1. Tænk ud over egen næse, og sæt dig i relation til dine kolleger. For eksempel med et fælles værdisæt.
     
  2. Hold kaffepauser og snak med dine kollegaer.
     
  3. Pas på med at skelne for meget mellem dit arbejds-jeg og dit fritids-jeg.
     
  4. Vis tillid til, at dine kollegaer kan løse deres opgaver - især, hvis du er chef.
     
  5. Alle skal føle, at de har en reel indflydelse på beslutninger.

»Vi skal huske også at træde ud af vores mere formelle områder af vores arbejdsliv og også være en del af den såkaldte ‘occupational practice,’ som handler om det, at arbejdslivet er socialt og har social værdi for os,« forklarer hun og fortsætter: 

»Ved at tillade de mere uformelle og kammeratlige sider at fylde i løbet af en arbejdsdag, bryder man nogle barrierer ned, og man føler, at man er venner med sine kolleger. Det er meget banalt, men det, mener jeg, er meget vigtigt for det arbejdsmæssige sammenhold.«

Læs også: Stress skal forebygges i fællesskab

Er det bedst med hårdt hierarki eller blødt anarki?

Når nu det er godt at have et fælles perspektiv, kunne man måske forestille sig, at det var bedst for en arbejdsplads ikke at have en leder, men at alle havde en lige stor rolle.

Det er dog ikke tilfældet, siger Pernille Strøbæk.

»Forskningen peger på, at det er ineffektivt, hvis man ikke har en leder. Der er nødt til at være en ledelse, men den skal ikke være autoritær. Det er bedst for sammenholdet med en demokratisk leder, som vil forhandle og udtrykke beslutninger igennem gruppen. Det er meget vigtigt, at medarbejderne føler, at de har en reel indflydelse,« forklarer hun.

Hun understreger, at lederen heller ikke skal blande sig i alting, men i stedet skal turde vende ryggen til og vise tillid til sine medarbejdere.

»De handlinger og den praksis, som medarbejderne foretager sig, vil stadig være guidede af retningslinjer, som kommer fra lederen,« siger hun.

Fem ting der kan skade sammenholdet, og som du bør undgå:
  1. Undgå egoismen, hvis den sårer andre
  2. Undgå at kontrollere hinanden
  3. Undgå mistillid
  4. Undgå tavshed – gennem dialog opnås mere 
  5. Undgå at undgå konflikten – det er bedre at tage den fremfor at lade den ulme i gruppen.

Svagt sammenhold starter ond spiral

Hvis man har et fælles udgangspunkt, styrker det ens følelse af at være med i noget større, når det går godt, hvilket virker motiverende.

Og går det til dårligt, er man i samme båd, og man kan støtte sig op ad hinanden.

Hvis sammenholdet til gengæld ikke er så stærkt, går det hurtigere med at pege fingre og finde svage led, og det giver en ond spiral, forklarer Pernille Strøbæk.

»Det giver stress, når noget ikke lykkes, for så skal man indhente det. Det er her, nogle kan ende i en nedtur, hvis man ikke har mulighed for at være en del af det her større sociale sammenhold,« siger hun.

I hendes egne studier har hun kigget på, hvordan kaffepauser hjælper medarbejdere med at klare stressende situationer. 

Her viste det sig, at uformelle kaffepauser hjalp til at modvirke stress, fordi medarbejdere fik mulighed for at udtrykke følelser af frustration og stress over for hinanden ved at mødes over en hurtig kop kaffe.

Gennem kaffepausen udviklede medarbejderne en slags kollektiv ‘coping’, hvor de håndterede følelser af stress og frustration sammen i stedet for alene.

»Islands spillere er glade og spændte, som var de på deres første date«

At opbygge et godt sammenhold på en ‘almindelig’ arbejdsplads og på et fodboldhold er dog ikke helt det samme, ifølge forskerne, og derfor er der også andre forudsætninger for Islands succes ved EM.

For eksempel kan det, at Islands landshold har været undertippede fra starten, være en fordel for fællesskabet, vurderer Nikolaj Bonde Korsgaard.

»De regelmæssige deltagere ved turneringen har en forventning til, hvor de skal ende, før det er godt nok. Det fører lettere til, at spillerne og trænerne kommer til at kigge på nuværende præstationer og sammenligne med forventninger - det kan være forstyrrende for præstationen,« siger han.

Island er til gengæld førstegangsdeltagere ved EM, og derfor undgår de det negative pres.

»Det er en positiv førstegangsoplevelse. Det giver en glæde og en nysgerrighed over, hvad der kommer til at ske - som var de på deres første date.«

EM 2016 Island fodbold sammenhold klap psykologi spillere fans opbakning

Ifølge Nikolaj Bonde Korsgaard betyder opbakningen fra de islandske fans enormt meget ift. at motivere spillerne: »Fra det punkt, hvor kroppen sender signaler op til hjernen om, at nu har vi ikke mere at give af - der har vi faktisk mere,« siger han. (Foto: Shutterstock)

God start og selvtillid øger succesraten

At være førstegangsdeltager kan dog ifølge Nikolaj Bonde Korsgaard være både godt og skidt.

Derfor er det vigtigt, at Island har spillet godt i deres allerførste kampe ved EM.

»Vi kan ikke adskille krop og hoved, og hvis spillerne er usikre på, om de kan udføre det, de skal, så overfokuserer de, og det er sjældent en god ting for sportsudøvere på højt plan, men når tilliden til egne handlinger er, som den skal være, så bliver succesraten højere, og det giver igen en højere effekt,« siger han og giver et eksempel:

»Alle spillerne på det her niveau kan for eksempel lave en halvhård inderside-aflevering, men nogle gange ser man, at det lykkes mange gange i træk for én spiller, mens det omvendte gælder for en anden.«

Gode præstationer starter sneboldeffekt

Pernille Strøbæk er enig i, at de gode præstationer sætter gang i en positiv spiral.

»Det er en sneboldeffekt. Når noget lykkes, forstærker det opfattelsen af, at sammenholdet er større end en selv. Ikke bare at man lykkes internt, men også at hele verden kigger på meget benovet, fordi Island har været så undertippede,« siger hun.

Det øger ikke bare tilliden til den enkelte, men også tilliden til holdkammeraterne.

»Det er nemmere at holde sammen, når det går godt, og når alle andre står og måber. Den der wow-effekt styrker helt klart det, der allerede er etableret. Det får lige et ekstra skub. Det var det samme, der skete for Danmark (i 1992, red.). Vi kom med på et afbud, og så tog vi Europa med storm.«

Og stoler man på holdkammeraterne, spiller man også bedre selv, påpeger Nikolaj Bonde Korsgaard.

»Hvis man stoler på, at holdkammeraterne er villige til at reparere hinandens fejl, er man også mere tryg ved at spille selv, fordi man ved, at der er opbakning. Man går ikke og bekymrer sig om holdkammeraternes reaktioner, hvis man mislykkes med en aktion,« siger han.

Det hjælper at spille sammen udenfor banen

På arbejdspladsen og fodboldbanen har man det til fælles, at man skal levere nogle resultater, og at man skal fungere som en gruppe. 

Nikolaj Bonde Korsgaard fortæller, at man kan dele sammenhængskraften i en gruppe op i to dele:

  1. Opgavekohæsion - hvor dygtige er personerne til at løse deres opgave
  2. Socialkohæsion - hvor godt trives personerne med hinanden

Hvis man tegner en graf med de to dele på hver sin akse, kan man forestille sig fire forskellige hold på skemaet.

sammenhold social gruppe

På X-aksen kan man se opgavekohæsionen, mens socialkohæsionen vises på Y-aksen. Ifølge Nikolaj Bonde Korsgaard, vill England ligge nederst i venstre hjørne, mens Island ligger i øverste højre hjørne. (Illustration: Charlotte Price Persson.)

 

»I bunden af venstre hjørne er et hold med dårlige præstationer og dårlig trivsel. I den modsatte ende vil man i stedet have et hold, der ligger højt på begge dele. Imellem de to kan man så have et hyggeteam, der ikke rigtig præsterer noget - eller et kynisk hold, der præsterer godt uden de varme følelser. Jeg tror, at Island ligger højt på begge parametre,« siger han.

Her kunne man måske tænke, at det er lige meget, om spillerne hygger sig uden for banen, så længe de vinder deres kampe. Men de to ting hænger sammen, ifølge Nikolaj Bonde Korsgaard.

I 1972 formulerer psykologen Ivan Dale Steiner en ligning for en gruppes præstation. Den lyder således:

Gruppens præstation = Gruppens potentiale +/- gruppeprocesser.

»Det vil sige, at der kan foregå ting på holdet, som enten øger eller sænker præstationen til noget, som kan ende med at være dårligere eller bedre end holdets potentiale.«

Øget social sammenhængskraft på fodboldbanen giver pote

Oversat til en fodbold-kontekst, vil det altså give pote på banen, hvis man kan øge den sociale sammenhængskraft mellem spillerne uden for banen.

I Nikolaj Bonde Korsgaards arbejde med DBU har han set, at det, der virkelig øger sammenhængskraften på et hold, ganske enkelt er at bruge tid sammen.

»Mange af de mest erfarne spillere, som jeg har talt med, siger, at deres bedste perioder var kendetegnet ved gode relationer på holdet, hvor de var trygge ved en spiller, de havde spillet sammen med længe,« fortæller han.

Brug af samme spillere kan være fordel

Island bruger de samme spillere igen og igen. Derfor kunne man før kampen mod England måske frygte, at Islands spillere ville blive udmattede hurtigere end englænderne, der har ændret på deres opstilling til hver kamp.

Men der er ifølge Nikolaj Bonde Korsgaard også fordele ved at bruge de samme spillere igen og igen.

»Ved sådan en slutrunde her, vokser holdene gennem turneringen. Mennesker nærmer sig hinanden over tid. Når du spiller med de samme spillere, slider det måske fysisk, men der kommer nogle relationer, hvor man måske ikke skal arbejde helt så hårdt fysisk og mentalt, fordi det er arbejdet ind i så stor grad,« siger han.

Stor opbakning fra fans giver fysisk fordel

Det forholder sig faktisk også sådan, ifølge Nikolaj Bonde Korsgaard, at Island måske har en direkte fysisk fordel ved at have så stor opbakning fra hinanden og deres fans.

»Fra det punkt, hvor kroppen sender signaler op til hjernen om, at nu har vi ikke mere at give af - der har vi faktisk mere. Der i hvert fald undersøgelser, der tyder på, at en del af den fysiske kapacitet skal aktiveres mentalt eller gennem den stemning eller mening, vi oplever, i forhold til at presse os selv,« siger han.

Og den rigtige stemning mener han bestemt, at Island er i.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.