Professorer: Bande-uro kan bremses med åndedrætsøvelser

Det lyder måske småflippet eller søgt, men den er god nok:

Hvis man vil forebygge bandevold som den, der i øjeblikket foregår på Nørrebro og omegn, er noget af det mest effektive at få bandemedlemmer til at bruge kræfterne i en boksering eller til at fokusere ordentligt på deres åndedræt.

Sådan lyder det fra professor Ross Deuchar, der er én af verdens førende forskere i bandevold.

Øvelser åbner for nye følelser i bandemedlemmer

Ross Deuchar forsker i kriminalitetsforebyggelse i blandt andet USA, Skotland og såmænd også på Nørrebro. Han mener, at vi danskere selv sidder på en nøgle til at tage luften ud af de værste bandekonflikter. Vi har nemlig et program – en måde at hjælpe på – som hedder Breathe Smart.

Kort sagt går Breathe Smart ud på at lære for eksempel bandemedlemmer at fokusere på deres vejrtrækning og på den måde langsomt komme i kontakt med helt nye følelser.

»Det hjælper dem virkelig, for det gør dem i stand til at begynde at tage kontrol over følelser som vrede og kunne opleve følelser som ro og empati. Det kan åbne deres øjne for en ny form for maskulinitet, som ikke baserer sig på fysisk vold og territorialitet, men på følelser for familien, at danne forhold til folk og hjælpe andre mennesker.«

»Breathe Smart er et virkeligt fremragende program, og nok det bedste jeg har set nogen steder,« konstaterer Ross Deuchar, professor i kriminologi ved University of the West of Scotland (UWS).

Ross Deuchar har skrevet et kapitel til en ny bog om arbejdet hos Breathe Smart og i et tilsvarende program, Prison Smart, som også er meget effektivt.

Boksning kan være et godt alternativ

Professoren tilføjer, at det kan være svært at få yoga- og meditationsøvelser til at trænge ind hos alle hårde bandemedlemmer – som i mange tilfælde har slået ihjel, er på stærke stoffer som kokain og kan opfatte de mindste bemærkninger som store provokationer.

I andre programmer bruger man derfor mere fysiske aktiviteter som boksning, der kan være mere på linje med den opfattelse af en rigtig mand, der tit præger bandemiljøet. Så foregår arbejdet med at trænge ind til bandemedlemmet i selve bokseringen.

Du kan læse meget mere om opfattelsen af maskulinitet hos bandemedlemmer i artiklen Alle mænd kan genkende glæden ved bandevold.

Mere politi og visitationszoner gør det bare værre

Hvis man er til en mere gammeldags opfattelse af, at man bare bør straffe hårdere og møde hårde kriminelle med hårde metoder, lyder det hele måske for blødsødent.

Men hvis du er typen, der lytter til fakta i stedet for at stole blindt på følelser, skal du vide: Det virker, viser videnskaben.

»Alle de her programmer er gode programmer. Hvis vi vil have andre resultater, skal vi gøre tingene anderledes med de her fyre. Al nyere forskning i Skotland viser, at brugen af for eksempel visitationszoner, hvor unge kan blive stoppet og visiteret, øger deres negative opfattelse af samfundet og gør dem mindre tilbøjelige til at hjælpe politiet, hvis de ser en forbrydelse.«

»Hvis vi kun sender mere politi og lovhåndhævelse efter unge mennesker, vil det bare frastøde dem mere og øge marginaliseringen. Man er nødt til at supplere politi – som kan være en nødvendig kortsigtet løsning på et problem – med forebyggelse. Ellers kommer problemerne tilbage igen,« konstaterer Ross Deuchar.

Du kan læse mere om unges syn på gadeliv og bander i artiklen Unge vil forsvare gruppen med deres liv.

Tæt samarbejde sænkede kriminalitet med 46 procent

Professoren nævner en anden metode, der har sænket bandekriminalitet betydeligt i Skotland: Hvis politi samarbejder tæt med folk i lokalområdet, med socialrådgivere, skoler, hospitaler og familier om at lave workshops og starter samtaler med medlemmer af bandemiljøet.

Det kan give begge sider brugbare indsigter og give bandemedlemmer noget bedre at bruge deres tid på end at drøne rundt og hærge i gaderne.

Det lyder måske igen lidt blødt og fluffy, men resultaterne fra Skotland taler for sig selv: I årene, hvor programmet kørte i Glasgow, dalede bandevolden med næsten 50 procent, oplyser Ross Deuchar.

Mange bandemedlemmer er traumatiserede hjemmefra

I Danmark er Breathe Smart og Prison Smart ledet af Jakob Lund, der har bidraget til en del af Ross Deuchars forskning.

Jakob Lund startede selv Breathe Smart for 17 år siden. Han fortæller, at over 100 mennesker tilknyttet bandemiljøet er gået gennem programmet, og at rigtigt mange af dem er traumatiserede på den ene eller den anden måde.

\ Læs mere

Bandemedlemmer har selv et ansvar

Mange er vokset op med vold, i flere tilfælde har forældrene slået dem. Nogle er vendt hjem fra en krig, mens andre er vokset op blandt krigsveteraner, som slet ikke har kunnet få familien til at hænge sammen.

»Det rigtigt interessante er, at når man er traumatiseret, så lukker man tit af for sådan nogle følelser som empati. Mange lukker af for at føle noget som helst, fordi det gør så ondt.«

»En masse aggression ligger lagret i sådan nogle personer, og de er vant til at fungere i et højt stressniveau, og mange bruger kokain, når de skal have det sjovt og hash til at falde ned igen. Men inderst inde er der en utryghed. Og ved at arbejde med kroppen og vejrtrækning kan man arbejde sig ned i den del og lære at styre impulserne,« forklarer Jakob Lund.

Bandemedlemmer lærer at slappe af

Helt konkret taler instruktørerne i Breathe Smart med bandemedlemmer i fængsler eller på kurser, enten i det københavnske nordvestkvarter eller i rolige omgivelser i en spejderhytte på landet.

Nogle gange sidder bandemedlemmet på en stol, andre gange ligger han – for det er typisk en han – ned. En vigtig del af et forløb, der i første omgang varer fem dage, er at lave strækøvelser og lære at trække vejret helt ned i maven og ånde langsomt ud.

»Du skal tænke på, at de her mennesker hele tiden føler, de er i krig. Det er i ’fight and flight-mode’. Det er ligesom krigsveteraner, der er kommet hjem, og som ikke kan lade være med at skanne rummet for potentielle fjender eller svage individer, de kan få noget ud af. De er hele tiden kampparate,« siger Jakob Lund og fortsætter:

»Vi skal have dem ud af det dér totale beredskab og lære dem at forstå sig selv og deres krop. Gennem åndedrættet kan man faktisk regulere nervesystemet, og tit bliver folk virkelig overraskede over at være i en rar tilstand, for det har de aldrig prøvet før.«

»Derfra kan man faktisk begynde at åbne op og mærke empati for andre mennesker. Så kan de begynde at se et andet menneske som menneske og ikke bare som et objekt. Og så bliver det sværere at skyde andre eller handle med stoffer eller gøre det, de gør,« forklarer Jakob Lund, der i øvrigt bidrager med et kapitel til samme nye bog som Ross Deuchar (se faktaboksen højere oppe).

Tidligere bandemedlemmer er de bedste coaches

Programmerne får en ekstra god effekt, når tidligere bandemedlemmer bruger deres ahaoplevelser i Breathe Smart til at vise nuværende bandemedlemmer vejen ud af miljøet, bemærker Ross Deuchar fra Skotland.

»Jeg tror stærkt på, at tidligere bandemedlemmer er nogle af de bedste mentorer og coaches, man kan få. De har været på gaderne og været involveret i stofsalg og alt det andet. Det er fyre, som bandemedlemmer lytter til og respekterer. Det kan være nødvendigt med sådan nogle rollemodeller, for denne type mænd vil mange gange afvise yoga og meditation som feminine aktiviteter,« siger professoren.

Fællesskab og redningsnet gør Breathe Smart populært

Ross Deuchars danske kollega Line Lerche Mørck forsker i, hvordan man kan komme ud over marginalisering og for eksempel komme videre fra en bande. Du kan læse mere om Line Lerche Mørcks forskning i artiklen Strengere straffe er ikke vejen: Sådan får man bandemedlemmer ud af kriminalitet eller på DPU's hjemmeside.

Line Lerche Mørck bemærker, at Breathe Smart netop har den styrke, at tidligere bandemedlemmer bliver hængende og hjælper og på den måde skaber et fællesskab. Det gør det til noget helt andet end det såkaldte Exit-program, som staten tilbyder tidligere rockere og bandemedlemmer for at få dem ud af miljøet.

»Hvis man virkelig skal ændre sin maskulinitet og tage afstand fra sit tidligere liv – og det skal man virkelig, hvis man som bandemedlem skal finde andre værdier – kan processen være rigtigt svær. Man kan falde ud og ind af sit tidligere liv, og det er der rigtigt mange, der gør. Men man kan altid komme tilbage til Breathe Smart.«

»Det er en kæmpekontrast til det nationale Exit-program, som er meget mere hardcore med, at man hele tiden skal holde sig på den rette sti,« siger Line Lerche Mørck, professor i forebyggelse af radikalisering og bandetilknytning ved DPU, Aarhus Universitet.

Breathe Smart har større legitimitet end Exit-program

Ifølge Line Lerche Mørck føler bandemedlemmerne i statens Exit-programmer tit, at de bliver gjort til klienter, der konstant skal tjekkes.

Det er et individuelt forløb, hvor man skal holde sig fra andre personer med tilknytning til bander, passe sine psykologtider, fjerne sine tatoveringer og stoppe misbrug af stoffer. De skal rapportere til en skarp autoritet.

En af de tidligere rockere, som Line Lerche Mørck har fulgt tæt i sin forskning, oplevede, at exit-koordinatoren for hans Exit-program var den samme politimand, som tidligere havde stået for efterforskningen af ham og afhørt ham på politistationen.

De her hårde mennesker er i virkeligheden sindssygt nærtagende. Det kan se det mindste som en fornærmelse eller en trussel. Mange konflikter, jeg har hørt om, har ikke handlet om narko. Det er småting, hvor en har været sammen med en andens kæreste eller andre små interne konflikter, der kan handle om ære, som kan starte en hel bandekonflikt. Hvor folk er blevet ramt på deres ego.

Jakob Lund, Breathe Smart

I Breathe Smart finder flere i stedet et fællesskab og får vejledning af tidligere bandemedlemmer og andre kriminelle.

»At se, hvordan de har klaret det, skaber håb, især på det tidspunkt, hvor man skal inviteres ind. At se, at det er én med tatoveringer over hele kroppen, som kender miljøet, og som siger, at programmet er skidegodt – det giver det en legitimitet, som det nationale Exit-program ikke har,« fortæller Line Lerche Mørck, der i sin forskning blandt andet har interviewet tidligere bandemedlemmer.

Forskellige programmer til forskellige mennesker

Ifølge Jakob Lund er det vigtigt, at de forskellige programmer supplerer hinanden, så man fanger så mange ind som overhovedet muligt.

»Der findes ikke én metode til alle mennesker. Mennesker er forskellige, og vi skal være meget mere åbne over for flere og nye alternative muligheder for at hjælpe. Det er en virkelig vigtig pointe i det her,« mener Jakob Lund.

\ Læs mere

Sådan kan ekstremister blive til ex-tremister