Videnskabsministerens EliteForsk-pris går i år på det samfundsvidenskabelige felt til professor, ph.d. Lene Hansen, som er ansat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Med prisen følger 1,2 mio kr. hvoraf de 200.000 kr. er en hædersgave, mens resten af pengene skal gå til forskning.
Lene Hansen interesserer sig især for sikkerhedspolitik.
»Jeg ser på, hvad der gør sikkerhedspolitik til en særlig form for politik, herunder hvad der skal til for, at nye trusler får etableret sig på den politiske dagsorden. Sikkerhedspolitik og forskningsfeltet international politik har tidligere primært handlet om staten og om militære trusler, men igennem de seneste 20 år er der kommet flere aktører og trusler til. Terroristiske netværk udfordrer staten, og vores måder at forstå forsvar på, massevoldtægter og sexhandel anerkendes som sikkerhedsproblemer, klimaforandringer rejser spørgsmål om klodens overlevelse, og cyberkrig er kommet på NATOs dagsorden,« siger Lene Hansen og fortsætter:
»Sådanne trusler stiller spørgsmålstegn ved, om staten, som er det helt centrale omdrejningspunkt i international politik og sikkerhedsbegrebet, er ved at ændre karakter. Og det rejser klassiske spørgsmål som hvad det er, der holder en stat, nation eller et religiøst fællesskab sammen, og hvad forholdet mellem stat og individ er eller bør være. Konkret handler det for eksempel om at studere holdningerne til, om staten må overvåge folks aktiviteter på nettet for at forhindre cyberkrig eller forfølge hackere i andre lande.«
De forskningsmæssige udfordringer og perspektiver
Professoren mener, at der ligger rigtig mange udfordringer i det forskningsfelt, som hun interesserer sig for.
»Fordi der er sket så meget på den sikkerhedspolitiske front både i Danmark og resten af verden, er der et behov for at få lavet gode teorier om sikkerhed generelt og i forhold til udvalgte nye områder. Ofte kræver det, at man som forsker går ud over den klassiske internationale politik-litteratur og ind i andre forskningsfelter. Der er rigtig mange udfordringer, man kunne vælge som sikkerhedsforsker, og selv har jeg valgt at prioritere tre områder i øjeblikket. Det første handler om den betydning, billeder har fået for sikkerhedspolitikken. Muhammed-sagen var et stort chok for de fleste dansk medier og politiske aktører, og den gjorde klart, at billeder, som er produceret i en bestemt kontekst, har et sprængfarligt potentiale, når de mobiliseres af regionale og globale aktører. Fotografierne fra Abu Ghraib er et andet eksempel på det visuelles evne til at påvirke den sikkerhedspolitiske dagsorden,« siger forskeren.
Hun fortæller, at der er skrevet meget lidt om billeder og sikkerhedspolitik, derfor ligger der både her en teoretisk udfordring og et behov for at få lavet analyser.
Kvinders sikkerhedsproblemer er kommet på international dagsorden
Lene Hansens andet forskningsområde handler om køn.
»Kvinders sikkerhedsproblemer er kommet betydelig mere ind på den nationale og internationale dagsorden de seneste tyve år. Æresdrab, massevoldtægter og menneskehandel er nogle af de trusler, som politikere og forskere søger at imødegå. Ofte er der dog stor uenighed om, hvilke politikker man skal følge, og hvordan kvinders situation skal forstås. Et andet spørgsmål er, om regeringer og internationale organisationer kunbruger argumenter som vi er i Afghanistan for kvindernes skyld som en retorisk strategi, eller deres indsats rent faktisk gør en positiv forskel. Men køn er ikke kun et spørgsmål om kvinders stilling, det handler for eksempel også om, hvilken form for maskulinitet soldater tilskrives i hvervekampagner, medierne og film og TV-serier,« siger Lene Hansen
Prismodtagerens sidste forskningsområde handler om cybertrusler, og hvordan forestillingen om en global cyberkrig udfordrer statslige aktører og politikker.
»Mange stater har de seneste år fået øjnene op for, hvordan cyber-angreb kan lamme vigtige samfundsmæssige funktioner, for eksempel ved at sætte offentlige hjemmesider ud af drift. Skeptiske røster advarer dog også mod at bruge betegnelsen krig om sådanne angreb, fordi der trods alt ikke er tale om hacking af centrale infrastrukturer og institutioner. Der er altså ikke enighed om, hvad en cyberkrig egentlig er, og det betyder, at cyberspørgsmålet er ekstremt politiseret, samtidig med at det fremstår som teknisk og præget af hemmelighedskræmmeri,« siger Lene Hansen.
Interesse for international politik blev vakt på studiet
Lene Hansen har altid været interesseret i politik og samfundsforhold men hendes interesse for international politik blev vakt på tredje år af statskundskabsstudiet. Hun siger, at hun her havde en fantastisk underviser nemlig professor Ole Wæver, som hun betegner som en af verdens førende forskere på området.
»Det tiltrak mig også, at man kunne kaste sig ud i abstrakte diskussioner af, hvad staten er for en slags aktør, og om man kunne få en mere fredelig verden, samtidig med at man analyserede konkrete begivenheder, som udfoldede sig for næsen af en. Der var masser af skelsættende begivenheder i de år, hvor jeg var studerende: den kolde krig ophørte, Danmark stemte nej til Maastricht-aftalen, USA gik ind i Irak, og Jugoslavien gik i opløsning med krige i Bosnien og Kroatien til følge,« siger prismodtageren og fortsætter:
»Min interesse for international politik - og for at blive forsker - blev også styrket af, at jeg under studiet blev ansat på Center for Freds- og Konfliktforskning som studentermedhjælp. Her arbejdede jeg for en forskergruppe, som mødtes cirka hver sjette uge til diskussion af medlemmernes arbejde. Jeg deltog på lige fod i diskussionerne og fik lov til at skrive forskningspapirer og fremlægge på konferencer rundt i Europa. At voksne forskere tog mig alvorligt, gav mig masser af mod på at fortsætte i forskningsverdenen. Jeg fandt også ud af, at jeg elskede at skrive, og at der var tid og ro til at arbejde med argumenterne for et bestemt resultat eller tolkning.«
Forsker med hang til idræt og mad
Lene Hansen har dog også andre interesser end international politik og analyser. Hun bor på Frederiksberg sammen med sin mand historikeren Markus von Hedemann og holder af at dyrke sport i sin fritid.
»Som barn på Sydlangeland var sport det primære tilbud efter skole, og jeg har fortsat med at træne 3-4 gange om ugen. En gammel løbeskade forhindrer desværre et maratonprojekt, så jeg holder mig nu til en blanding af løb, spinning, vægttræning og kick-boxing,« fortæller hun og fortsætter:
»Jeg går også pænt meget op i mad, og min bror og søster - som begge bor på Nørrebro - og jeg skiftes til at være vært for en søndagsmiddag for hele familien. Efter 40 år på Langeland flyttede mine forældre i 2003 tilbage til den lille ø, Årø, som ligger ud for Haderslev Fjord, og som de begge stammer fra. Der er fantastisk smukt, og efter et par somres træning kan jeg nu sætte og trække en rejeruse, opremse det meste af SønderjyskEs superligamandskab og skelne en gravand fra en gråand.«
Penge skal bruges til en rejse og særlige projekter
Forskeren har endnu ikke en klar idé om, hvad hædersgaven på 200.000 som følger med EliteForsk-prisen skal bruges til.
»Den fornuftige side af min hjerne anbefaler, at hædersgaven går til en truende vinduesrenovation; den mere lystbetonende, at pengene bruges på en rideferie på Island, en rundtur i Mexico eller til malerier af min ven og yndlingskunstner Pedro Lujan, som bor i New York. Kampen er ikke afgjort, men jeg tipper, at det bliver en form for kompromis,« siger hun.
Resten af pengene skal bruges til forskningsrelevante formål.
»Rådighedsbeløbet regner jeg med at dele op på flere forskellige ting, blandt andet vil jeg gerne på en serie kortere forskningsophold i USA og UK for at samle materiale til mit projekt om billeders betydning for sikkerhedspolitikken. Det er også muligt, at jeg laver et særligt projekt om køn i forhold til krigen i Afghanistan, og hvis det lykkes, kommer der udgifter til feltarbejde og rejser. I mine tidligere projekter har jeg haft stor glæde af dygtige studentermedhjælpere, og rådighedsbeløbet giver mulighed for at indsamle data, jeg ellers ikke ville have mulighed for at få adgang til eller overblik over,« siger hun og fortsætter:
»Endelig er det rart at have noget på kontoen til lidt mere skæve ting. For eksempel har jeg arbejdet med en tegner, Christoffer Zieler, om måder at afsikkerhedsliggøre Muhammed-tegningerne på til en videnskabelig artikel, hvor Christoffer har lavet en serie tegninger. Jeg kunne også godt tænke mig at have muligheden for studieture, eventuelt med nogle af de forskergrupper jeg indgår i.«
