Prisvindende astrofysiker springer ud som skuespillerinde
Den danske astrofysiker Anja C. Andersen tager et kvantespring fra forskning i stjernestøvets dannelse til kunstnerisk musikrytmik på de skrå brædder, når hun fra 6.-11. oktober optræder på Københavns Musikteater.

Astrofysikeren Anja Cetti Andersen (til venstre) i selskab med skaberen af 'RadiuMusic' Lotte Andersen (til højre) foran et billede af Marie Curie, som stykket er dedikeret til.
(Foto: Københavns Musikteater)

Astrofysikeren Anja Cetti Andersen (til venstre) i selskab med skaberen af 'RadiuMusic' Lotte Andersen (til højre) foran et billede af Marie Curie, som stykket er dedikeret til. (Foto: Københavns Musikteater)

Forestil dig en sammensmeltning af musik, scenografi og videnskab. Eksempelvis visuelle fortællinger om 'sorte huller' indpakket i teaterformens gavepapir.

Det har du mulighed for at opleve under koncertforelæsningen 'RadiuMusic', som løber fra 6.-11. oktober.

Her vil den danske astrofysiker Anja C. Andersen tage sig af den videnskabelige del, mens Lotte Andersen, der er instruktør og tænketanken bag projektet, står for den musikkunstneriske udfoldelse.

Opførelsen er skrevet som en musikvidenskabelig hyldest til den afdøde Marie Curie, der vandt nobelprisen for sine forskningsbedrifter inden for fysik og kemi – blandt andet for den skelsættende opdagelse af det stærkt radioaktive metal radium.

Videnskab.dk har talt med astrofysikeren Anja C. Andersen for at høre hendes videnskabelige syn på sagen. 

Prominent astrofysiker frygter at falde igennem 

Anja C. Andersen interesserer sig for musik og kultur, men opfatter langt fra sig selv som et musikalsk vidunder. Hun afslører da også, at hun af samme grund ikke selv skal optræde med sang.

»Min rolle er at sikre det videnskabelige indhold i forestillingen. Det skal ikke bare lyde godt, det skal også være korrekt,« siger hun.

Trods sin faglige selvsikkerhed, kan astrofysikeren godt have sine bange anelser.

»Kunsten bliver at forene de videnskabelige inputs med den kunstneriske musik, så opvisningen ikke mister tempo hver gang, jeg går på. Det skulle jo nødig være sådan, at publikum mister pusten og tænker: 'Åh nej, nu kommer lyseslukkeren',« siger Anja C. Andersen. 

I forskningsverdenen gør det ikke helt så meget, hvis et enkelt projekt glipper, eftersom de fleste forskere har mange andre projekter kørende sideløbende med.

Marie Curie var den første kvindelige nobelprismodtager og samtidig den, til dags dato, eneste indehaver af begge de natur-videnskabelige nobelpriser i fysik og kemi. Det kvindelige geni var af fransk/polsk afstamning. Kilde: Den Store Danske

(Foto: Georgios Kollidas / Shutterstock)

»I teaterverdenen er der lidt større konsekvenser, fordi forestillingen er alt på ét bræt-agtigt. Man skuffer ikke bare sig selv, men også alle de tilskuere, der har betalt penge for at komme og se opvisningen,« siger Anja C. Andersen.

Forestillingen giver noget til alle sanser

Der kommer til at være noget for enhver smagssans, når 'RadiuMusic' går i luften. Musikken appellerer til folks følelser, mens naturvidenskaben appellerer til folks hjerner.

»Der bliver både noget for synet, hørelsen og de små grå inde bag ved. Jeg håber, at det kan være med til at give folk en mere nuanceret opfattelse af naturvidenskab,« siger Anja C. Andersen.

Til spørgsmålet om, hvad astrofysikeren ønsker at få ud af projektet, lyder svaret klart:

»Jeg håber på, at vi kan begejstre nogle folk og vise dem, hvor spændende det er – at publikum bliver klogere og mere berigede. Jeg ønsker at få folk til at undre sig og gøre dem nysgerrige, så de efterfølgende får lysten til at læse mere om universets mange facetter.«

Det handler om (kunstnerisk) formidling

Anja C. Andersen er vant til at stå foran et stort publikum, når hun taler om sin egen forskning. Og netop formidlingsdelen er noget, astrofysikeren er skarp til, hvilket også har resulteret i en del priser. Hun har blandt andet vundet Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris for årets bedste formidler.  

Men selvom den kvindelige astrofysiker er vant til at formidle, så er det altså en noget anden formidlingsform, hun skal beherske i fremførelsen af 'RadiuMusic'. En opgave som den videnskabelige hovedperson også selv er ret spændt på. 

Hun er vel vidende om, at det er en helt anden måde at formidle naturvidenskabeligt på, men samtidig er det en mulighed for at nå ud til et andet og bredere publikum end de sædvanlige tilhørere. 

»Det gælder om at komme ud på de platforme, hvor folk er, hvis man gerne vil have sit budskab ud,« siger Anja C. Andersen.  

Samarbejder også med sangerinden Björk

Idéen om at kombinere videnskab med musik er ikke fremmed for den kvindelige astrofysiker. Hun er nemlig også med i et nordisk projekt ved navn 'Biophilia', som sangerinden Björk står bag.

Projektet retter sig mod folkeskoleelever i 4., 5. og 6. klasse. Målet er at lære de unge om musik krydret med et naturvidenskabelig twist, som teksterne bærer præg af. Planen er, at der snart skal udkomme noget undervisningsmateriale baseret på projektet, som Anja Cetti Andersen også er med inde over. 

»Det gode er, at materialet henvender sig til mange forskellige intelligenstyper. I stedet for kun at ramme de boglige børn, så rammer det også de mere kreative børn,« fortæller Anja Cetti Andersen.

Biophilia-appen: som navnet indikerer, knytter appen an til Björks forrige album, der udkom i 2011.

Det er en interaktiv og lærerig app, der er sammensat som en tredimensionel galakse, som man kan udforske til lyden af temasangen Kosmologi.

Du kan selv hente app'en her

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk