Danmark bliver ofte opfattet som et foregangsland, når det kommer til frisind, åbenhed og LGBT+-rettigheder.
I 1989 var vi det første land i verden, der lovliggjorde registreret partnerskab mellem homoseksuelle.
Vi var også det første land i verden, der sørgede for, at to af samme køn begge kunne være juridiske forældre.
Og du har nok ikke undgået at se regnbueflagene, der hver sommer fylder gaderne under Copenhagen Pride.
Men selvom vi ofte bliver set som frontløbere, tegner forskningen et noget andet billede:
Hvis du er LGBT+-person, er du statistisk set i markant højere risiko for at få en psykisk lidelse, føle dig ensom, være utilfreds med dit liv og have symptomer på angst og depression i løbet af dit liv, end hvis du er heteroseksuel eller ciskønnet dansker.
Hvordan kan det være, at så mange flere LGBT+-personer har det svært?
I denne uges episode af Brainstorm, Videnskab.dk’s podcast om hjernen, dykker vi ned i begreber som minoritetsstress, homofobi og 'gay community stress' for at finde svaret.
\ Brainstorm - Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Kan du ikke få nok af spændende historier om hjernen?
Så lyt til Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om menneskets mest fascinerende organ, hvor værterne hver uge udforsker hjerneforskningens og psykologiens verden.
Du kan også abonnere gratis på podcasten ved at søge efter Brainstorm, der hvor du hører podcasts.
Brainstorm udkommer også med artikler, som serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
»I Danmarks rige er der noget råddent«
Ja, det kan lyde som en kliché at citere Shakespeares Hamlet, men når det gælder mistrivslen i LGBT+ miljøet, er det ret passende.
I denne uges episode af Brainstorm deler Christian Graugaard, læge og professor i almen sexologi ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, nemlig sin viden på området.
Han ser på den øgede risiko for mentale helbredsproblemer blandt danske LGBT+-personer med stor alvor, og kalder det »et folkesundhedsproblem«.
Der er flere videnskabelige bud på, hvorfor LGBT+-personers trivsel halter bagefter. En af de mulige forklaringer bunder i deres barndom.
En interessant forskel mellem LGBT+ personer og resten af befolkningen er nemlig, at LGBT+ personer statistisk set lader til at være i øget risiko for at opleve, hvad der i forskersprog kaldes 'adverse childhood experiences' (ACE) - eller på dansk 'belastende barndomstraumer'.
Forskerne har to forskellige tolkninger af den tendens.
Den ene er, at de traumatiske oplevelser er årsagen til, at nogen ender med at identificere sig som en del af LGBT+ miljøet.
Christian Graugaard vurderer dog, at der er mere evidens for en anden teori: LGBT+ personer oplever statistisk set flere traumer i deres tidlige år, fordi de ikke har kunnet leve op til de kønsnormative roller, som samfundet ofte pålægger børn.
Det vil altså sige, at børn, der ikke opfører sig som en ‘rigtig’ dreng eller pige, oplever pres fra samfundet og deres omgivelser for at tilpasse sig de traditionelle kønsroller.
Og når børn ikke kan leve op til omverdenens forventninger, gør det dem mere sårbare over for traumatiske oplevelser, lyder teorien.
Hvis du vil høre mere om de underliggende årsager til den mentale mistrivsel, så lyt til denne uges afsnit af Brainstorm. Her får du også svar på spørgsmålene:
- Er der forskel på trivslen blandt de forskellige grupper i LGBT+ miljøet?
- Hvad er minoritetsstress?
- Hvor udbredt er homofobi i Danmark - og hvem er de danske homofober?
- Hvordan spiller såkaldt 'gay community stress' ind på LGBT+-personers mistrivsel?
