To forskere fra Aarhus Universitet undersøgt den nationale strategi for håndtering af fodboldkampe, Rigspolitiet bekendtgjorde i sommeren 2008.
I forbindelse med undersøgelsen fandt de to forfattere, at politifolkenes kendskab til den nationale strategi var forsvindende lille:
»Det kom bag på os, hvor lidt politifolk på forskellige niveauer havde sat sig ind i den nationale strategi. Kun ganske få af de 21 personer, vi interviewede enkeltvis, havde læst den nationale strategi,« siger Kristian Rasmussen fra Institut for Idræt.
Strategien udsprang af et ønske om en mere ensartet adfærd over for fodboldfans i landets politikredse gennem en imødekommende, synlig og dialogsøgende indsats.
Sammen med kollegaen Jonas Havelund undersøgte Kristian Rasmussen implementeringen af strategien gennem interview med politifolk fra Østjyllands Politi samt observationer i de fleste af landets politikredse.
Deres resultater er nu blevet sammenfattet i en rapport til Justitsministeriet om barrierer og muligheder for implementeringen af den nationale strategi.
Politi i gul vest

Et af tiltagene i forbindelse med den nationale strategi er, at betjentene på gaden som udgangspunkt skal bære gul vest:
»Den gule vest har haft en svær start. Den har mødt meget modstand internt i politiet. En stor del af den modstand handler om, at betjentene ikke er blevet oplyst om rationalet bag vesten,« siger Jonas Havelund.
Et af problemerne er, at man i Rigspolitiet og de forskellige politikredse ikke har haft en fælles opfattelse af, hvad idéen med den gule vest var.
Forvirring om brug
I Østjyllands Politi har man koblet den gule vest sammen med den nationale strategis intention om mere dialog med fodboldfansene. Men dette er ikke tilfældet i de andre kredse:
»Den gule vest bliver brugt på vidt forskellige måder i de forskellige politikredse, hvilket selvsagt er kontraproduktivt i forhold til at skabe mere ensartede rammer for fodboldfans.«
»Østjyllands politis gode intentioner om at bruge den gule vest som symbol på dialog og imødekommenhed kan således blive vanskeliggjort af de øvrige kredses mere tilfældige brug af vesten,« siger Kristian Rasmussen.
Bliver i vogne indtil det brænder på

Den nationale strategi understreger vigtigheden af, at politiet er i dialog med fodboldfansene.
Den væsentligste barriere for mere dialog er dog politiets eget koncept, som de anvender i forbindelse med de kampe, som kræver en større politiindsats:
»Når politiet anvender deres mobile indsatskoncept, som kort fortalt går ud på at bruge bilerne taktisk, ser man alt for ofte, at de otte mand i indsatsvognen bliver i bilerne, indtil det brænder på.«
»På den måde har man frasagt sig muligheden for at være i dialog med borgerne og at handle proaktivt ved at tage tingene i opløbet,« siger Jonas Havelund.
Også lyspunkter
Rapportens forfattere ser dog, trods en overvejende kritisk rapport, positive tegn:
»Dels er man på højt niveau inden for politiet opmærksom på nogle af de problemer, som vi har identificeret i rapporten.«
»Dels er Østjyllands Politi gået forrest og har etableret en Eventbetjentuddannelse, hvor man specialuddanner betjente til at søge dialog og være venlige, men også bestemte over for borgere, hvad enten der er tale om fodboldfans, demonstranter eller koncertgængere,« siger Kristian Rasmussen og tilføjer;
»Det er jo ikke sådan, at politifolk generelt ikke kan føre dialog. Det er de fleste rigtig gode til. Det er bare som om, at man har glemt det i forbindelse med fodbold og andre større indsatser.«
Lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet