I Vestskoven ved Albertslund, står Sjællands største sten, Hvissinge-stenen, der måler seks meter i bredden og er tre meter høj.
Hvissingestenen er en del af 90 kæmpesten, der befinder sig forskellige steder i den danske natur og er karakteriseret ved deres enorme størrelse.
Men kæmpestenene er meget mere end volumen, for bag den hårde facade gemmer stenene på spændende historier om istiden, kupforsøg, trolde og dynamit.
»De her sten gemmer på rigtig mange gode historier, sagn og myter. Man mener, at mange af stenene er blevet kastet af trolde eller hekse. Og så har de også en spændende geologisk historie,« fortæller Henrik Granat, der er geolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), i Videnskab.dk’s podcast ‘Indblik’.
\ Seneste podcasts
Her er de tre seneste podcasts fra Videnskab.dk:
Med hjælp fra Henrik Granat, dykker vi i podcasten ned i røverhistorierne om de store sten, der er blevet bragt til Danmark fra Norge og Sverige under den seneste istid.
Hør blandt andet, hvordan Hvissingestenen blev reddet fra en dynamitsprængning, og om Harald Blåtands forsøg på at stjæle Tirslundstenen.
Læs mere om kæmpesten nær dig på hjemmesiden kæmpesten.dk.