Kun ganske få danskere anser digitalt tyveri i form af piratkopiering af musik og programmer som uacceptabelt.
Mens flertallet i overvejende grad synes det er en forkert adfærd, så mener et meget stort mindretal, at det er nogenlunde i orden.
Dermed er piratkopiering den tredje mest acceptable frihed, som borgerne tager sig i forhold til love og regler.
Det eneste, der er mere acceptabelt, er at melde sig syg på arbejde for at passe sit barn og at afvise et jobtilbud, man ikke ønsker, selv om man er ledig.
Det viser Rockwoolfondens undersøgelse Borgerne og Loven 2010.
Professor Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet har undersøgt danskernes moral ved at se på deres syn på overtrædelse af landets love. Det er tidligere blevet undersøgt i 2000, 1997 og 1981.
Mindre end hver tredje dansker mener, at det er helt uacceptabelt at piratkopiere programmer eller hente musik fra nettet.
Gennemsnitligt placerer danskerne sig på tallet 3.61 på en skala fra 1-10, hvor 1 er helt uacceptabelt. Hver tredje hælder til, at det er rimeligt i orden at kopiere programmer derhjemme, mens lidt mere end hver tredje finder det ok, at hente musik på nettet ulovligt.
»Det er ikke helt ok, men heller ikke helt forkert,« siger Jørgen Goul Andersen.
Generelt mener flere mænd end kvinder, at det er i orden at bruge ulovlige programmer og musik.
\ Fakta
Undersøgelsen bygger på 1.146 interviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen mellem 15-74 år. Undersøgelsen kan ses som en fortsættelse af værdiundersøgelserne fra 1981 og 1990 og Rockwoolfondens undersøgelser fra 1997 og 2000.
I forhold til alder, så mener flertallet under 29 år, at det er i orden at hente musik ulovligt. Modstanden mod lovbruddet er større, desto ældre folk er.
Til gengæld er det helt uacceptabelt at downloade ulovligt materiale og derefter sælge det videre til vennerne.
Så mens det ikke er så slemt at stjæle fra firmaerne bag materialet, så er det amoralsk at tjene penge på tyvekosterne.
I 1997 blev forholdet til piratkopiering af programmer også undersøgt, og Jørgen Goul Andersen mener ikke, at modviljen er blevet synderligt større i perioden selv om computerverdenen er blevet langt mere udbredt.
Generationskløft afværget
Jørgen Goul Andersen mener, at den tydeligste tendens i 2010 undersøgelsen i forhold til tidligere undersøgelser er, at lovene og reglerne i højere grad er til forhandling.
Vi betragter kun få ting som absolut forbudt eller amoralsk.
»På nogle områder, men ikke alle, kan man forhandle lidt mere. Der bliver i højere grad taget stilling i forhold til den konkrete situation. Det er en højere grad af det man kan kalde en refleksiv moral,« siger Jørgen Goul Andersen.
Den anden markante tendens er en afværgelse af den meget store generationskløft, der tegnede sig i 1997-undersøgelsen.
Unge mænd har altid blæst mest på normerne, men i 1997 var forskellen mere udtalt end tidligere.
\ Fakta
Som noget nyt har Jørgen Goul Andersen undersøgt synet på energifrås, og her slår danskerne ganske hårdt ned. 70 procent af befolkningen mener, at frås med energi i hjemmet i en eller anden grad er uacceptabelt.
Derfor var Jørgen Goul Andersen især spændt på at se om den udvikling var eskaleret.
»Den tendens er ikke fortsat. Vi er ikke tilbage på niveauet fra 1981, hvor forskellen var mindst, men der er generelt en større afstandstagen i dag end i 1997,« siger Jørgen Goul Andersen.
Siden 1997 er samfundet blevet langt mere restriktivt. I 1997 blev der for eksempel gjort grin med synet på rygere i USA. Men i dag er rygere lige så udstødte i Danmark som i USA og lovgivningen har fulgt med. En række andre forbud har også ændret folkets adfærd i samme periode.
Skattesnyd er uacceptabelt
Skatteområdet har en særstilling i den nye undersøgelse, da accepten af skattesnyd er det eneste af de langtidsundersøgte områder, hvor moralen er blevet strengene. Mens den gennemsnitlige accept af skattesnyd fra 1981-2000 lå nogenlunde stabilt, så er vi blevet mere fordømmende overfor skattesnydere i de seneste 10 år.
Jørgen Goul Andersen tror, at det hænger sammen med, at det er blevet sværere at snyde i skat.
Tidligere var det en mulighed for alle, men nu er det kun en mulighed for selvstændigt erhvervsdrivende, multinationale firmaer og en lille gruppe lønmodtagere. Dermed er det i dag ”de andre” og ikke en selv, der har mulighed for skattesnyd, og det gør det mindre acceptabelt.
Vi er også blevet mere moralske i forhold til en række sociale goder i samfundet.
For eksempel er der stadig en udbredt accept af, at raske og rørige 60-årige går på efterløn, men accepten er noget mindre end i 1997.
Dengang mente hele 56 procent af befolkningen, at der var i helt acceptabelt, mens kun 36 procent mener det samme i dag. Ser man på gennemsnittet på 1-10 skalaen så er der et dyk fra en accept på 8.16 til 7.08. Hvis man går på efterløn selv om der er brug for en på arbejdet, så er accepten på 6.82. Generelt er kvinder, som oftest er dem der går på efterløn, mere positive overfor udnyttelsen af efterløn end mænd.
