Piger pjækker fra idræt
Idrætstimerne tiltaler ikke folkeskolens piger. Der er nemlig for meget klassisk boldspil – og det er drengenes domæne.

Mange drenge er vant til at spille boldspil i deres fritid. Derfor jorder de pigerne, når der skal spilles i idrætstimerne. Det betyder, at pigerne holder sig fra undervisningen og dermed får rørt sig mindre. (Foto: Colourbox)

Mange drenge er vant til at spille boldspil i deres fritid. Derfor jorder de pigerne, når der skal spilles i idrætstimerne. Det betyder, at pigerne holder sig fra undervisningen og dermed får rørt sig mindre. (Foto: Colourbox)

Danske piger holder sig væk fra idrætstimerne i folkeskolen. Det viser en ny stor rapport ’Status på idrætsfaget’, som er udarbejdet af Nationalt Videncenter for kost, motion og sundhed (KOSMOS) ved University College Syddanmark

Undersøgelsen er den første i 8 år, og den er ikke opløftende læsning for dem, der ønsker, at hele den danske ungdom bliver sundere.

»Vi kan se, at pigerne – i højere grad end drengene – holder sig væk fra idrætsundervisningen. Det er naturligvis utilfredsstillende. Men vi vurderer, at man kan tilrette undervisningen på en måde, så den både tilgodeser drenge og piger,« siger ph.d.-studerende ved KOSMOS University College Syddanmark, Jesper von Seelen, der er en af forfatterne bag undersøgelsen.

Få drenge pjækker

Forskerne har spurgt ca. 700 skoleledere til henholdsvis drenges og pigers fremmøde ved idrætstimerne.

  • 44 procent af de adspurgte rapporterer, at pigerne er mest fraværende.
     
  • 3 procent oplever, at drengene er mest fraværende.

»Skal vi klare det problem, må vi tænke mere i inklusion. Idrætslærerne må finde på udgaver af de forskellige sportsgrene, der også tilgodeser pigerne,« siger Jesper von Seelen.

Der bliver altid spillet fodbold

98 procent af de adspurgte lærere i undersøgelsen oplyser, at boldspil ’ofte’ eller ’altid’ indgår i undervisningen. Og det kan faktisk være en del af problemet.

»Ofte kan det være svært at se forskel på idræt i idrætsforeningen og i skolen. Og hvis de to ting bliver meget ens, får de elever, der dyrker sport i fritiden, en stor fordel.«

Fakta

98 procent af idrætslærerne i undersøgelsen oplyser, at de udarbejder årsplaner.

81 procent af idrætslærerne oplyser, at de har linjefag i idræt. Dette tal var i seneste rapport fra 2004 på kun 59 %.

»Nogle af drengene går til fodbold, så de bliver særligt gode til spillet. Desuden løber drenge hurtigere end piger, samtidig med de er stærkere. Derfor synes pigerne ikke, det er så sjovt at være med.«

»De kendte boldspil fra sportens verden er kendetegnet ved, at de er sjovest for dem, der kan dem i forvejen kan. Har du ikke spillet ret meget fodbold før, har du end ikke lyst til at røre en bold,« siger Jesper von Seelen.

Løsning: Lav nye regler

Løsningen på problemet kan faktisk være ret enkel, mener Jesper von Seelen.

»Boldspillene er som sådan ikke problemet. De skal bare tilpasses de enkelte klasser.«

»Spiller man 11-mandsfodbold med alle reglerne, vil nogen - særligt drenge - have fordele i forhold til andre. Men dét bliver anderledes, hvis man ændrer i reglerne. Måske kunne man spille med tremandshold. Eller med flere bolde på banen,« siger Jesper von Seelen.

Rapporten viser også, at afstanden mellem de dygtige og de svage elever i idrætsfaget er blevet større siden den sidste rapport, som er fra 2004.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk