Oplev menneskets vilde historie i Grauballemandens nye hjem
Moesgaard Museum slår i dag dørene op til Grauballemandens nye hjem. Her kan du blandt andet møde syv af dine forfædre, gå på opdagelse i en gravhøj og fortælle om dit forhold til afdødes ting i et forskningsprojekt.

Grauballemanden lå helt nøgen i en makaber stilling, da han blev gravet op af en tørvemose tæt på Grauballe i 1952. Eksperter på stedet kunne hurtigt konstatere, at liget var et ældgammelt moselig, og fundet gik verden rundt.

Grauballemandens læderagtige krop blev efterfølgende konserveret og lagt i en montre til skue for publikum i staldbygningerne på Moesgaard Museum. Her har han ligget indtil fornylig.

For nu er resterne af hans krop flyttet. Fremover kan du nemlig hilse på det nøgne moselig i det nye Moesgaard Museum, som tager dig med tilbage til jernalderen 300 år f.v.t. I den nye udstilling på museet får du den dramatiske historie om Grauballemandens skæbne og mosens betydning for jernalderfolket. Kendetegnet ved alle udstillingerne på det nye museum er, at menneskene er i centrum.

»Vi skal fortælle historien om de mennesker, der levede i oldtiden og holdt de genstande i hænderne, som er udstillet her. Der har været en tendens til, at udstillingerne tidligere har været meget elitært bygget op, hvor man har lagt genstandene fint i montrer og sat noget tekst og nogle billeder på væggen. Men historierne om menneskene var væk, og dem har vi nu fået plads til at fortælle,« siger Pauline Asingh, der er afdelingsleder og museumsinspektør på Moesgaard Museum. 

I dag åbner Moesgaard Museum sin nye udstillingsbygning, hvor du som vanligt kan hilse på gamle kendinge, men også møde nye fortidsmennesker. Desuden kan du deltage i et dansk forskningsprojekt om dødes efterladte ting. 

Mød dine forfædre på evolutionstrappen

Ud over Grauballemanden, bor der mange andre mennesker i det nye museum. De allerførste, du vil møde, er vores tidligste forfædre. Evolutionen af mennesket strækker sig fra 3,2 millioner år gamle Lucy, der stammer fra Etiopien til Koelbjergkvinden, der levede for 9.000 år siden på Fyn.  (Se galleri)

I alt kan du møde syv utroligt livagtige medlemmer af menneskefamilien på trappen i forhallen. Og det er helt særligt, at evolutionen har fået en plads på museet, fortæller professor Peter Kjærgaard, der har været involveret i arbejdet med rekonstruktionerne af menneskene.

»Evolution er blevet en del af museet, og det har det aldrig været før. Det er fantastisk, at vi kan få lov til at formidle den biologiske historie til et publikum, som kommer for at få en kulturhistorisk oplevelse.«

Fakta

Alle udstillinger bygger på den seneste forskning inden for de enkelte områder. Museet er i stand til at opdatere udstillingerne, så den nyeste viden bliver præsenteret.

»Normalt vil evolutionshistorien høre til på et naturhistorisk museum, men vi viser, at det altså hører til her. Det er helt enestående og modigt af Moesgaard, som er med til at nedbryde de faglige forventninger, og jeg håber, at Moesgaard kan blive en model for andre museer,« Peter Kjærgaard, der er professor og leder af Center for Biokulturel Historie på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

På gelænderet rundt om trappen er der installeret kikkerter, hvor du ved at zoome ind på et af familiemedlemmerne kan se en kort film om det enkelte menneske.

Kig ind i gravhøjen

Fra menneskets evolution på trappen kan du bevæge sig ind i bronzealdersamfundet, som prægede det danske landskab på en helt speciel måde.

»Symbolet på bronzealderen er gravhøjene, som man kan se rundt omkring i landskabet. Vi har bygget en høj, hvor man kan opleve kulturen bag og høre om de tre personer, der ligger derinde. Ved at se de døde og få fortællingerne fra de levende fra den tid, kan man nemmere identificerer sig med dem,« siger Pauline Asingh.

Efter bronzealderen kommer jernalderen, hvor Grauballemanden hører hjemme. I hans udstilling, vil du gennem animationer, lyd og billeder næsten opleve selv at blive smidt i mosen, ligesom han blev det omkring 300 år f.v.t. Og det er helt bevidst, at scenografien skifter så brat mellem hver udstilling.

»Vi arbejder med en synergi mellem oppe og nede. Vi kigger oppe fra højen og dybt ned i mosen. Når man bevæger sig gennem udstillingerne, så vil udstillingslandskabet ændre sig, og på den måde vågner man lige op, når man kommer ind i en ny scenografi,« siger Pauline Asingh.

Video: Anne Marie Lykkegaard, Videnskab.dk. Her fortæller museumsinspektør Pauline Asingh til Videnskab.dk, hvad den nye museumsbygning kan, og hvad du skal glæde dig til.

Dans med de døde i Mexico

I udstillingerne om Grauballemanden og bronzealderfolket er sanserne i spil. Det samme gør sig gældende i den første etnografiske udstilling (Se faktaboks), som handler om de dødes liv. 

Fakta

Etnografi er studiet af verdens folkeslag og kulturer. Faget hører under antropologi, som er studiet af mennesket i bred forstand.

Du kan for eksempel være med til en genbegravelse i Uganda og 'de dødes dag' i Mexico. 

»De døde er faktisk ikke helt væk. De er i vores minder og de ting, de har efterladt, men også i form af ånder. Nogle har et meget levende forhold til deres døde, og det udforsker vi her i udstillingen. Publikum kan for eksempel danse med de døde i Mexico, og på den måde får de en sensorisk oplevelse af livet med de døde,« siger Ton Otto, der er afdelingsleder på Moesgaard Museum og professor i antropologi og etnografi på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.

Deltag i et forskningsprojekt

I den etnografiske udstilling om de dødes liv er der også en dansk afdeling. Her har forskerne bag udstillingen lavet et projekt, der handler om de dødes ting i Danmark. Helt kort har de lavet fire hypoteser om, hvordan danskerne forholder sig til afdøde familiemedlemmers ting og sager.

Hypoteserne er beskrevet sådan her:

  • Aktivt: Det er ofte smykker eller billeder, som står fremme og aktivt bliver brugt.
     
  • Limbo: Det kan være en kasse med afdødes ting, som er blevet forvist til loftet. Man bruger det ikke aktivt, men man vil heller ikke smide det ud.
     
  • Reaktivering: I studiet bag hypoteserne beskrives en case person, der fortalte, at han fandt sin afdøde onkels ting hos sin farmor. Tingene havde ikke været brugt siden onklens død, men nevøen reaktiverede dem, fordi han fandt dem frem og anvendte dem.
     
  • Transformation: En kvinde i studiet valgte at sælge sin afdøde mors smykker og bruge pengene på at lave en ny have, som hun var sikker på, at hendes mor også ville havde nydt. På den måde bliver de efterladte ting transformeret til en anden værdi, hvor den afdøde stadig mindes.

Forskerne vil gerne have be- eller afkræftet de fire hypoteser, derfor lægger de op til, at du som publikum kan fortælle om dine personlige oplevelser med afdødes ting.

»Vi giver publikum mulighed for at deltage i forskningsprojektet om de dødes ting i Danmark. De får muligheden for at fortælle om deres forhold til nogle efterladte ting fra de afdøde. Vi indsamler historierne, så vi kan af- eller bekræfte vores hypoteser, som vi har udstillet,« siger Ton Otto og fortæller, at projektet formentlig ender ud i en bog og nogle videnskabelige artikler.

Så hvis du en dag bliver grebet af en lyst til at danse med de døde i Mexico eller lære ham Grauballemanden bedre at kende, så kan det nye Moesgaard Museum sørge for dette og meget mere.

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.