I skyggen af klipper og bjergvægge i det irakiske Kurdistan ligger en gammel fæstning, som, arkæologer mener, er resterne af en forsvunden kongeby kaldet Natounia.
Fæstningen, der hidtil har været kendt som Rabana-Merquly, ligger i et område, der var engang en del af Partherriget.
Partherne var imperium bestående af flere kongedømmer, der i sin storhedstid i det første århundrede strakte sig fra det, der i dag er det østlige Tyrkiet til det vestligste Indien.
Under en nylig ekspedition opdagede et internationalt hold af arkæologer to matchende relieffer ved to indgange til byen, som ligger ved foden af Piramagrun-bjerget i Zagros-bjergene, den største bjergkæde i Iran og Irak.
Reliefferne menes at forestille en konge af Adiabene, et gammelt kongerige, der var en del af Partherriget. Det er særligt disse, der har fået forskerne til at tro, at fæstningen har været en del af en gammel kongeby, fortæller de i et netop udgivet studie.
»Rabana-Merquly er det største og mest imponerende sted i regionen fra den parthiske æra og det eneste med kongelig ikonografi,« fortæller Michael Brown, arkæolog ved Heidelberg Universitet i Tyskland, ifølge Live Science.
»Dens befæstninger omslutter naturligt forsvarligt terræn og kan ses som en forlængelse af det omgivende højlandslandskab. Hvis du er bekendt med Ringenes Herre, er det dybest set virkelighedens ‘Helms kløft’,« siger han.
Brikker i et puslespil
Natounia er kun kendt fra en håndfuld mønter, der beskriver en konge og en placering ved en flod, der i oldtiden hed Kapros-floden og i dag kendes som Lille Zab floden.
Selvom at den pågældende by kun ligger tæt ved, og ikke langs, Kapros-floden, er kongebillederne og beskrivelsen af den savnomspundneby, sammen med en række højstatus grave i området, ifølge arkæologerne nok til at udnævne Rabana-Merquly som den bedste kandidat til at være Natounia, siger Michael Brown til CNN.
\ Læs mere
Og det er vigtigt at blive klog på, mener Tim Boaz Bruun Skuldbøl, der er adjungeret lektor i arkæologi ved Københavns Universitet og leder af Den Danske Arkæologiske Ekspedition til Irak (DAEI).
Han fortæller, at man før ikke har vidst meget om dette områdes historie, da man først har fået mulighed for at lave nye udgravninger, efter Iraks diktator Saddam Hussein blev afsat, og kurderne i området har fået selvstændighed.
»Opdagelser som denne hjælper os til at forstå Partherrigets sammensætning og organisering. Det hele er jo et stort puslespil, hvor man prøver at danne sig et billede af, hvordan verden så ud dengang. Her virker det til, at mine kolleger fra Heidelberg har fundet en vigtig brik,« siger Tim Boaz Bruun Skuldbøl, der selv har lavet udgravninger i Zagros-bjergene og langs floden Lille Zab de seneste 10 år.
Mangler stadig endegyldige beviser
Han understreger dog, at man mangler at bevise, at byen har været en kongeby.
»Reliefferne er et godt argument, men der er også andre steder i regionen, man har fundet relieffer og oldtidsbyer, som kunne være Natounia. Reliefferne behøver ikke markere et bosted for en konge, men kan også have været have betydet, at passet, hvor fæstningen er, har været vigtigt strategisk, handelsmæssigt eller religiøst.«
Han fortæller, at næste fase af udgravningen vil gøre det mere klart, hvilken rolle Rabana-Merquly spillede i kongedømmet:
»Yderligere udgravninger vil forhåbentlig gøre os klogere på, hvem der har boet der, og hvordan stedet har været organiseret. Har der eksempelvis været huse til befolkningen, en residens til kongen og ikke kun barakker til soldater. Det kræver jo nogle helt andre typer bygninger, end dem man indtil nu har identificeret, hvis man skal tydeliggøre, at det har været en by med en bolig til en konge,« siger han.
Bedre beskyttet end Helms kløft
Tim Boaz Bruun Skuldbøl fortæller, at steder som Rabana-Merquly igennem historien blev etableret i Zagros bjergene for at sikre kontrol med bjergpassene og grænserne til naboerne:
»Man skal ikke tænke på dette sted som en by, som vi traditionelt ellers kender byer med store gader og beboelseskvarterer, men som en strategisk placeret fæstning, der skulle sikre kontrollen med et vigtigt område. Det fungerede også som et sted, hvor rigets befolkning kunne søge tilflugt i problematiske tider,« fortæller han og tilføjer, at disse strategiske byer har været at finde i alle tidsperioder.
Er det her virkelig et slags ægte Helms kløft?
»Ja, altså arkæologer prøver jo altid at finde noget, folk kan relatere til, når de skal beskrive deres fund. Man kan sige, det er et svært tilgængeligt område, hvor bjergene beskytter byen,« siger Tim Boaz Bruun Skuldbøl.
»Men ved Helms kløft er der et stort plateau foran byen, hvor orkerne kunne stå. Det er der ikke her, men kun stejle bakker og klipper. På den måde er dette sted måske bedre beskyttet end selv Helms kløft.«
Studiet er udgivet i tidsskriftet Antiquity.
