I de seneste år har der været stor aktivitet på nettets debatfora. Her udveksler tusindvis af danskere dagligt historier, råd og holdninger.
Et nyt forskningsprojekt viser, at den brugeraktivitet også kan være værdifuld i mediernes arbejde med nyheder og artikler.
Brugerne nuancerer journalisters historier
Et team fra Journalisthøjskolens forskningsenhed, UPDATE, og forskningscentret Digital Urban Living ved Aarhus Universitet har for nylig afsluttet et forskningsprojekt, der har testet koblingen mellem et brugerdrevet community og et onlinemagasin.
Teamet har produceret et onlinemagasin, refleXx.dk, med et tilhørende community, input.refleXx.dk. Community’et er et forum, hvor brugere kan bidrage med research, ideer og perspektiver til magasinets historier.
Koblingen mellem et brugerdrevet community og et redaktionelt medie har vist sig at være god, fordi brugernes historier og bidrag skaber merværdi ved at nuancere og perspektivere de journalistiske historier.
\ Fakta
RefleXx.dk blev redigeret af en redaktion bestående af et hold fra UPDATE og Journalisthøjskolen, studerende fra Journalisthøjskolen og freelance-journalister. Den faste gruppe holdt redaktionsmøder, hvor de diskuterede historieideer og input fra community’et.
»Det er ikke nyt, at medierne inddrager læserne. Man har længe kunne tippe aviserne med gode historier, kommentere og debattere historier online og selv fungere som journalist, f.eks. på Ekstra Bladets ‘Nationen’.«
»Det nye ved det her projekt er, at vi inddrager brugerne i den journalistiske proces. Vi deler vores ideer med brugerne, inden de bliver til artikler, og skaber sammen med dem de journalistiske historier,« siger Mette Stentoft, journalist, cand.public. og tilknyttet UPDATE, hvor hun har været en del af forskerteamet.
Et community a la Facebook
Forskningsprojektet varede i tre måneder, hvor en traditionel redaktion bestående af en redaktør og en række journalister udviklede og redigerede magasinet refleXx.dk med input og bidrag fra brugerdiskussioner i community’et input.refleXx.dk.
Community’et fungerede lidt ligesom Facebook. Alle interesserede kunne oprette en profil og deltage i diskussioner om, hvilke temaer magasinet skulle bringe, tage del i idé- og researchfasen, selv komme med forslag til temaer og artikler, oploade videoer, billeder og lydfiler.
Community’et blev administreret af en community-manager, der samtidig indgik i redaktionen af magasinet. Manageren kunne f.eks. poste artikelideer og opfordre brugerne til at komme med forslag til vinkler, sidehistorier, kilder osv.
Community’et giver brugerne medindflydelse

»Alt i alt blev brugerne inviteret med til en slags åbent redaktionsmøde, hvor de kunne følge den redaktionelle proces og selv havde mulighed for at påvirke den. Med community’et gav vi brugerne et talerør. De kunne i princippet poste hvad som helst. Det var så den faste redaktion, der udvalgte og redigerede de bidrag, der skulle med i magasinet,« fortæller Mette Stentoft.
»I projektet ville vi gerne kombinere to grundantagelser: historien som socialt objekt og historien som et journalistisk produkt. Helt konkret ville vi gerne udvikle og teste et koncept, hvor man udnytter, at folk gerne vil involveres og bidrage, og hvor det redaktionelle arbejde stadig har en berettigelse og værdi, « siger Mette Stentoft.
Redaktionen udvælger og redigerer brugerbidrag
Brugerbidragene kunne være alt lige fra små skriftlige fortællinger til videoklip. De fungerede i magasinet som medfortællinger, der blev placeret netop der i historierne, hvor de kunne berige den journalistiske artikel indholdsmæssigt.
Bidragene blev udvalgt af redaktionen, som også redigerede dem.
»Redaktionen redigerede bidragene – forkortede, rettede stavefejl osv. Dét var netop en af pointerne, at læserne kunne stole på, at det journalistiske produkt med redaktionel afsender var kvalitetskontrolleret. I bunden af bidragene linkede vi så til debatten i community’et, så læserne havde mulighed for at se brugernes bidrag i deres helhed,« siger Mette Stentoft.
\ Fakta
Magasinet refleXx.dk er udviklet til både web, iPad og smartphone. Magasinet er dog primært udviklet til at udnytte iPad’ens styrker og funktioner. F.eks. bruger magasinet multimediefortællinger, hvor der i samme historie kan indgå både tekst, video, billeder og lyd.
I magasinet kunne læserne selv åbne bidragene, hvis de havde tid og lyst.
Samarbejde i community giver nye perspektiver
Magasinet og community’et eksisterede i tre måneder. Herefter undersøgte og evaluerede forskerteamet projektet, bl.a. gennem bruger- og læserundersøgelser.
»De læsere, der ikke selv havde været aktive i community’et, fandt rigtig stor værdi i magasinets brugerbidrag, fordi brugerne tilførte nogle perspektiver, der normalt ikke er med i journalistiske historier. Vi havde f.eks. en artikel om fodbold. Her var der to brugerbidrag. Et fra en fodboldentusiast og et fra en kvinde, der arbejder på Idrættens Analyseinstitut.«
»Hvis jeg som journalist havde brugt dem som kilder i en artikel, havde jeg aldrig fået de perspektiver frem, deres bidrag rummede. I et traditionelt interview havde jeg på forhånd haft en vinkel og en forestilling om, hvad de skulle bidrage med i artiklen. Det ville have styret mine spørgsmål og dermed også påvirket deres svar,« siger Mette Stentoft.
Hun fortæller også, at brugerbidragene gav nogle læsere en opfattelse af en ’god demokratisk stemning’, fordi det ikke kun var journalisten, der kom til orde.
Brugerne er en guldgrube af viden

I løbet af projektets tre måneder blev det til 1.209 besøg og omkring 50 brugerindlæg på community’et.
Hverken antallet af besøg eller indlæg er umiddelbart særlig imponerende. Men projektperioden var kort, og community’et havde ingen tilknytning til et mediebrand, der sandsynligvis ville have genereret noget mere aktivitet.
Mette Stentoft synes derfor ikke, at de to tal i sig selv siger noget om projektets succes. Hun er derimod mere interesseret i kvaliteten af de bidrag og diskussioner, der har været i community’et. Og på den baggrund mener hun bestemt, der er potentiale i konceptet.
»Først og fremmest stiller brugernes deltagelse en pulje af viden til rådighed ved at gøre opmærksom på et link, en historie, en kontekst eller et perspektiv, journalisten næppe var faldet over i sin normale researchproces. Samtidig kunne vi se, at de brugere, der var aktive i community’et, også var meget loyale læsere af magasinet, og at deres bidrag tiltalte den almindelige læser,« siger Mette Stentoft.
Er et nyt mediekoncept født?
Det helt store spørgsmål er nu, om konceptet kan udbredes og bruges i andre sammenhænge.
\ Fakta
Forskningsprojektet foregik i regi af det nationale forskningscenter Digital Urban Living, Aarhus Universitet. I forskningscentret er der blevet forsket i og eksperimenteret med en lang række emner ud over brugerbidrag i onlinejournalistik. F.eks. har nogle forskere fra Digital Urban Living udviklet specielle facader til Expo-pavillionen i Shanghai, mens andre har forsket i avisbranchens nye forretningsmodeller.
»Det kræver tid og resurser at udvikle og administrere et brugerdrevet community. Men det er værdifuld viden og input, man får ved at gå i dialog med brugerne. Jeg tror f.eks., at netaviserne kan have stor glæde af et community, hvor læserne naturligt bidrager til den daglige nyhedsstrøm.«
»Den britiske avis The Guardian er begyndt at dele deres ideer med læserne, inden de bliver til historier. Men så vidt jeg ved, er der ikke nogen, der så direkte inddrager brugerne i den journalistiske proces, som vi har gjort med projektet,« siger Mette Stentoft.
»Men jeg tror, vi vil se, flere medier eksperimentere med at inddrage brugerne og deres bidrag i det journalistiske arbejde.«
Forskernes arbejde er beskrevet i tidsskriftet Journalistica.