Ny teori skal forklare fodboldens følsomme finanser

FCK-AGF 24. april 2008 står der på billetten. Modsætninger mødes, i mere end en forstand. Hovedstadens løver er forsvarende danske mestre, mens den århusianske traditionsklub netop er rykket op efter et ydmygende år i 1. Division. Men det er mere end et opgør mellem top og bund i superligaens pointtabel. Det er også et opgør mellem to vidt forskellige fodboldøkonomier. En der tjener penge og en der ikke gør, fortæller Rasmus Storm, forsker ved Idrættens Analyseinstitut:

»FCK er et overskudsgivende, fodboldspillende ejendomsselskab, mens AGF i mange år har haft betydelige økonomiske vanskelighed, men gang på gang er blevet reddet af investorer med stærke følelser for klubben.«

Følelsernes økonomi

Rasmus Storm arbejder på en Ph.d. i sportsøkonomi, og han mener ikke, at man kan forstå de økonomiske forhold i moderne professionel fodbold, medmindre man forstår fodboldens helt særlige blanding af finans og følelse.

»Sport er følelsernes økonomi,« siger han, og forklarer, at det gælder både i bestyrelseslokalet og på tribunerne. De mange fans på tribunerne og foran fladskærmene i stuerne køber en vare af klubberne: Følelsen af at være en del af en sammentømret gruppe med et fælles mål: at støtte et fodboldhold.

Profit er ikke målet

»Fodbold er en identitetsmarkør. Fans bruger penge på billetter, trøjer og andet merchandise for at markere, at de tilhører en bestemt gruppe,« fortæller Rasmus Storm, og fortsætter: »når klubben vinder forstærkes dette tilhørsforhold, og gruppen opnår mere status og prestige - og tiltrækker nye tilhængere og nye penge. Derfor er det altafgørende for en klub at vinde - igen og igen.«

Det betyder at klubberne år efter år må hente nye, bedre og dyrere spillere til holdet - med det ene formål at vinde flere kampe næste sæson. Og det er netop det, der gør fodboldens økonomi så svær at forstå, pointerer Rasmus Storm: »Penge, eller profit, er som hovedregel ikke mål i sig selv, men blot et middel til at opnå det egentlige mål: at vinde kampe og mesterskaber.«

Besparelser er selvmord

Dette bliver tydeligt, når en klub kommer i økonomisk uføre, forklarer han. Hvis et normalt firma havde underskud, ville ledelsen effektivisere, skære i omkostningerne og forsøge at skabe overskud året efter. Det kan man ikke i en fodboldklub. »At fyre de dyre spillere og købe billigere spillere til året efter ville være selvmord for en klub. Den eneste mulighed for succes er at bruge flere penge«, understreger Rasmus Storm.

Og derfor er det så svært at tjene penge på fodbold. Verdens økonomisk set største liga, den engelske Premier League, satte sidste år rekord i underskud, fordi kun meget få klubber kan finde ud af at tjene penge - på trods af sportslig succes.

Ny teori nødvendig

»At formålet ikke er profit, men sejr, har gængs økonomisk teori overset, og derfor kan klubbernes økonomi ikke analyseres ud fra disse«, mener Rasmus Storm. Han arbejder derfor på en skitse en ny forståelse, et arbejdsredskab til at forstå hvorledes økonomi og fodbold hænger sammen. Her deles de danske klubber op i tre kategorier: Profitmaksimerende, udgiftsmaksimerende (under break-even restriktion) og overforbrugere (blød budgetrestriktion).

Profit uden for banen

Profitmaksimering er undtagelsen snarere end reglen i dansk fodbold. FCK er den eneste klub, som konsekvent formår at tjene penge - og den eneste børsnoterede fodboldklub som faktisk har betalt aktionærerne udbytte en enkelt gang, i 2005. Disse bemærkelsesværdige resultater skal imidlertid ses i lyset af at 75-80% af aktiviteterne i 'Parken Sport og Entertainment A/S', selskabet bag FCK, er andet end fodbold, forklarer Rasmus Storm. Fodbold udgør således en kun mindre del af selskabets forretning, og det giver to store fordele: for det første sikres økonomisk uafhængighed af resultaterne på banen, og for det andet giver fodbolddelen selskabet en PR-mæssig værdi, som slet ikke står mål med firmaets størrelse om omsætning. »Grundfoss omsatte for 22 mia. sidste år, mens FCK's moderselskab omsatte for 1 mia. Men fodboldholdet gav 'Parken Sport og Entertainment' en medieomtale som Grundfoss ikke var i nærheden af,« fortæller Rasmus Storm.

Konsekvent overforbrug

FCK var således den økonomiske succeshistorie på Parkens grønsvær den 24. april i år. Modstanderne fra AGF har over årene - trods forbedringer de senere år - befundet sig i en helt anden kategori: de konsekvente overforbrugere. Denne gruppe, hvori man også kunne nævne Lyngby, har gennem mange år næsten systematisk brugt flere penge end de har tjent, i håbet om at øget forbrug ville føre til øget succes på banen.

Men når AGF, i modsætning til Lyngby, aldrig er blevet tvangsnedrykket som følge af økonomisk konkurs, skyldes det ifølge Rasmus Storm følelser. Denne gang ikke hos tilhængerne, men i bestyrelseslokalet og hos investorerne. »Fodboldaktier er følelsesbaserede investeringer. Man køber sig ind for sjovs skyld, for at bakke op om lokalområdet, for at være en del af gruppen omkring klubben,« siger han. »Det betyder at en klub som AGF i årevis har brugt enorme summer på formodet efterbevilling - og fået dem. For uanset hvor dårligt klubben har klaret sig, har investorerne været der.«

Klubberne må ikke dø

Rasmus Storm sammenligner disse klubbers status med sygehusenes: De er så vigtige for (lokal)samfundet, at ligegyldigt hvor håbløs økonomien ser ud, er følelsen omkring klubben at 'den skal bare være der' - og derfor er der altid flere penge at hente hos følelsesbaserede investorer. Et andet eksempel på dette er Brøndby. Rasmus Storm placerer nu klubben i samme kategori som FCK, om end mere ustabil. Men da Brøndby første gang forsøgte sig med investeringer udenfor fodbolden, endte Interbank-eventyret med et underskud på over 150 mio. kroner. En meget stor del af gælden fra denne fiasko blev senere eftergivet for at holde klubben i live - noget der ville være et særsyn i alle andre brancher.

Bruger så meget som muligt

Den tredje kategori i Storms teori er de udgiftsmaksimerende klubber, som Viborg og FC Midtjylland. Disse klubber kører nogle år med underskud, nogle med overskud, men forsøger konstant at bruge så mange penge som det overhovedet er økonomisk forsvarligt - med det ene formål at vinde flere kampe året efter. Økonomisk ledes disse klubber således mere ansvarligt end de konsekvente overforbrugere, men formålet er det samme i alle tre kategorier: at vinde flere kampe i år end sidste år, snarere end at tjene flere penge. Og hvis man tjener penge, skynder man sig at bruge dem igen, i håbet om at skaffe sejre.

En klub lukker aldrig frivilligt

Pointen med disse tre kategorier er at den traditionelt økonomiske profitorienterede kategori kun formår at beskrive et fåtal af de danske klubber - og derfor er der brug for de andre kategorier til at forklare disse klubbers eksistens og handlemåde. Såfremt alle klubber skulle handle som rationelle,

økonomiske selskaber, ville størstedelen af dem have lukket biksen for længst, påpeger Rasmus Storm. Stort set ingen af dem tjener penge på fodbold, men alligevel ser man aldrig, at klub frivilligt trækker sig, fordi de ikke kan tjene penge. Fordi fodbolddelen ikke handler om at tjene penge - men om at være med i kampen igen næste år.

FCK er forbilledet

Der er dog tegn på at andre klubber i Danmark er ved at tage ved lære af FCK's eksempel, fortæller Rasmus Storm. Klubberne investerer bl.a. i ejendomshandel og stadiondrift, dækker flere sportsgrene og forsøger sig udi oplevelsesindustrien med koncerter og andre aktiviteter. »Vi ser en ret klar modellering efter FCK i Danmark, hvor klubberne forsøger at lave profit på andet end fodbold.« Det er dog også nødvendigt at klubberne stabiliserer deres økonomi, hvis vi ser på udviklingen i Europa, påpeger han: »I Tyskland er kravet til klubberne i Bundesligaen klare: overskud i regnskabet, ellers mister de deres licens. Og i England får du minuspoint, hvis du rykker op med røde tal på bundlinien.«

Måske næste år...

Sport er følelsernes økonomi

Rasmus Storm

Der en tendens til at superligaklubberne bliver bedre til at køre biksen, mener Rasmus Storm. Både AGF og Lyngby synes at have fået bedre styr på bundlinien, og klubbernes økonomi nærmer sig, i takt med deres spredning af aktiviteter, det almindelige økonomiske system. »Men en lavkonjunktur truer, og det første forbrugerne sparer på er oplevelsesøkonomien,« advarer han. Og når klubberne bliver økonomisk trængte vil de ikke agere som profitmagere og spare sig ud af krisen. De vil købe dyrere ind, og satse på succes næste år. Tiden må vise om følelserne på tribunerne og i bestyrelseslokalerne skal redde klubber nok en gang, eller om FCK-modellen kan stabilisere fodboldverdens følsomme finanser