Da kileskriften blev opfundet mellem 3350-3000 fvt., var det første gang, mennesket skabte et egentligt skriftsprog.
Det skete i oldtidens Mesopotamien, et område i nutidens sydlige Irak. Men allerede længe inden da havde områdets beboere opfundet cylindriske stempler med nøje indgraveringer, som de kørte henover våde lertavler, blandt andet for at føre regnskab.
Forskerne har længe spekuleret på en mulig sammenhæng mellem de smukke stempler og udviklingen af det tidligste skriftsprog, og nu er der noget, der tyder på, at den hypotese holder stik.
Et forskerhold fra Cambridge University i England har nemlig fundet sammenfald mellem indgraveringer på cylindriske stempler (4400-3400 fvt.) og senere tavler med proto-kileskrift.
Det skriver tidsskriftet Antiquity i en pressemeddelelse.
Helt konkret lavede forskerne en helt igennem systematisk, tegn-for-tegn sammenligning mellem indgraveringerne i lertavlerne og de fundne stempler. De ledte specifikt efter tegn, hvor der ikke blot var sammenfald i æstetikken og udformningen, men også i forhold til tegnets betydning.
Det lykkedes dem blandt andet at identificere et væsentligt sammenfald mellem motiver på stemplerne relateret til transport af krukker og stof og så de tilsvarende tegn i proto-kileskriften.
Det er det første bevis på en sammenhæng, og det giver et vigtigt indblik i, hvordan skriftsproget udviklede sig i oldtidens Mesopotamien. Det fortæller førsteforfatteren bag studiet, professor Silvia Ferrara, i pressemeddelelsen:
»Opfindelsen af skriften markerer overgangen fra præhistorie til historie, og studiets fund bygger bro ved at illustrere, hvordan visse sene præhistoriske motiver blev inkorporeret i et af verdens tidligste skriftsystemer,« siger Silvia Ferrara.
Studiet med forskernes fund er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antiquity.
