Langt ude på heden i den engelske landsdel Cornwall, der strækker sig mod sydvest fra moderlandet, kan man finde en unik struktur, der som et ekko får fortiden til at føles præsent og virkelig.
King Arthur's Hall - direkte oversat Kong Arthurs hal - er en 49 meter lang, 21 meter bred rektangulær struktur af jordvolde støttet indvendigt af intet mindre end 56 bautasten, hvoraf de højeste måler over 1,8 meter.
Men nu skal monumentets historie omskrives. Ny forskning viser nemlig, at stenmonumentet er mellem 5.000 og 5.500 år gammelt - 4.000 år ældre end hidtil antaget.
Det skriver University of St Andrews i en pressemeddelelse.
Det overraskende fund blev gjort ved hjælp af metoden Optically Stimulated Luminescense (OSL), hvor man ved hjælp af lys og oplagret radioaktiv bestråling i sedimentprøven kan afgøre, hvor gammel et givent sandkorn er.
\ OSL: Sådan daterer arkæologerne sedimentprøver
I et mørkekammer udsættes et enkelt sandkorn fra ens prøve for belysning med henholdsvis blåt, grønt og infrarødt lys.
Denne belysning får diverse mineraler og krystaller i sandkornet til selv at udsende et svagt lyssignal (altså luminescens). Det skyldes, at disse har oplagret energi fra den naturligt forekommende radioaktive bestråling fra jordlagene.
Ud fra intensiteten af lyssignalet kan arkæologerne afgøre, hvornår sandkornet sidst så dagslys, og dermed også, hvornår det blev dækket til.
OSL kan bruges til at datere sedimenter, der er så meget som 500.000 år gamle, og kan i en snæver vending også bruges til at måle, hvor meget radioaktiv stråling, et menneske har været udsat for.
Kilde: Den Store Danske
Disse tests afslørede som bekendt, at det mystiske monument stammer fra yngre stenalder.
Man har ellers hidtil antaget, at der var tale om en tidlig middelalderligt dyreindelukke, såsom en svinesti.
Men hvad har det alt sammen med den legendariske Kong Arthur - ham med sværdet i stenen, ridderne om det runde bord og alt dét dér - at gøre?
Desværre ikke rigtig noget. Navnet 'King Arthur's Hall' kan spores helt tilbage til det 16. århundrede, og chefarkæolog bag den nye opdagelse, James Gossip, gætter på at navnet er opstået, fordi monumentet allerede dengang har været omgærdet af stor mystik.
