Det var næppe tanker om bæredygtigt brug af naturressourcer, som stod øverst på den arkæologiinteresserede kong Frederik VIIs liste, da han ledede undersøgelserne af Lusehøj-graven på Sydfyn i Danmark i 1861.
Mens udgravningerne afdækkede flotte bronzegenstande, som fik kongens samling til at skinne endnu mere, sørgede han heldigvis også for at bevare et vævet tøjstykke på kun nogle centimeter.
Da det blev fundet, sad det klistret fast på et kremeret lig.
Gravhøjen havde sikkert fungeret som et sidste hvilested for en højtstående høvding.
Men hvad så med de små bidder af tøj?
Nu giver nye analyser uventet viden om, hvordan tøjproduktion i Europa foregik i bronzealderen.
Lavet af brændenælde
Indtil for nyligt har man troet, at klædet fra Lusehøj, hvis navn hentyder til lys og varme, og ikke lus, var lavet af lokalt dyrket hør.
Nye analyser med brug af avancerede mikroskopteknikker og isotopanalyse viser imidlertid, at det vævede tøjstykke er lavet af brændenælde – mest sandsynligt fra området Kärnten-Steiermark i Østrig.
Dermed kan vilde planter - ikke bare lokale, men også importerede - have spillet en vigtigere rolle i tøjproduktionen på denne tid, end man før har troet.
Dette er et overraskende fund, rapporterer forskere i Scientific Reports, et open-access tidsskrift under Nature-paraplyen.
Nyt syn på udviklingen
Det har været en udbredt antagelse, at produktionen af plantefiber-tekstiler i det gamle Europa, særligt beklædningsgenstande, kan knyttes til udviklingen i landbruget.
Altså: At lokalt dyrkede plantevækster fortrinsvis blev benyttet, især hør og hamp.
»Lusehøj-tøjstykket, det ældste vævede tøjstykke fra Nordeuropa, udfordrer denne opfattelse ved at repræsentere en målrettet udnyttelse af fibre fra vilde planter.«
Det siger professor i nanofysik ved Universitetet i Bergen, Bodil Holst, til forskning.no.
»Siden tøjstykket blev fundet i en grav med et meget rigt indhold, er det usandsynligt, at brændenælde blev valgt som en simpel erstatning for finere stof som hør, noget vi ved, var tilgængeligt.«
»Brændenælde var mere et helt bevidst valg,« fortsætter den danske professor.
Både vilde planter, import og lokal produktion
Danske arkæologer og norske fysikere har samarbejdet om studiet.
»I dette tilfælde tror arkæologerne, at nogen faktisk har fragtet tøjstykket med sig fra Østrig til Danmark.«
»I andre tilfælde kan der have været tale om import af forskellige tøjfibre mellem regioner på den tid, og at tekstilproduktionen dermed ikke udelukkende var baseret på lokalt dyrkede vækster,« siger Bodil Holst.
Hverken arkæologer, fysikere eller andre kan med sikkerhed sige, hvorfor netop et tøjstykke af brændenælde blev valgt til at beklæde en eller flere af personerne i den rige Lusehøj-grav.
Bedre udnyttelse af naturressourcer?
»Uden at vi ved akkurat hvorfor, så antyder fundene i hvert fald stærkt, at vilde planter spillede en vigtigere rolle. Man kan se det for sig, at brugen havde rituelle årsager. I Danmark siger man for eksempel, at en dug af nælde er et fint klæde.«
»Men det kan faktisk også have handlet om et ønske om at udnytte tilgængelige naturressourcer bedre, eller at man også ledte efter andre plantefibre, som kunne fungere godt til tøj,« tænker Bodil Holst højt.
Et næste trin for Bodil Holst vil netop være at undersøge, om brændenælde kan have bedre termiske egenskaber, altså om det isolerer bedre end fibre fra andre planter, som menneskene selv dyrkede.
Avanceret analysemetode gav svar
Som professor i nanofysik har Bodil Holst medvirket til analysen, hvor man til slut kunne fastslå, at brændenælde blev brugt til at lave Lusehøj-tøjstykket.
»Jeg kontaktede det danske Nationalmuseum, fordi jeg havde fået et legat, og desuden havde set, at der var oprettet et center for tekstilforskning i Danmark.«
»Det viste sig, at de var ude efter en ny metode til at skelne mellem hørfibre, hampfibre og brændenældefibre.«
»Så der skulle læses meget litteratur og information systematisk igennem for at etablere en sådan metode,« siger Bodil Holst.
Adskille brændenælde og hør
Og det var netop det, førsteforfatteren på studiet gjorde, den daværende masterstuderende Christian Bergfjord ved Universitetet i Bergen. Dette arbejde blev publiceret separat i 2010, i tidsskriftet Ultramicroscopy, med Bodil Holst som medforfatter.
»Christian Bergfjord fandt ud af, at hvis man bruger polarisationsmikroskop i kombination med elektronmikroskopi, kan vi skille det ud, der er lavet af brændenælde.«
I polarisationsmikroskopet kan man se, at cellulosefibre snor sig forskellige veje, hvis der enten er snak om brændenælde/hør eller hamp.
»For så at adskille hør og brændenælde bruger vi elektronmikroskopet. Så studerer vi plantevævet rundt om fibrene, og tjekker om det indeholder krystaller af kalciumoksalat. Hvis det gør det, så har vi at gøre med brændenælde,« siger Bodil Holst.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
