Hvem vinder Nobelpriserne i 2022?
Wikipedia opstiller en håndfuld kandidater i fysiologi eller medicin, cirka 20 forskellige mulige vindere af fredsprisen og mange potentielle vindere af litteraturprisen.
Men fordi Svenska Akademien aldrig annoncerer de nominerede på forhånd, er der ikke meget, som kan give et fingerpeg om, hvem der vil blive kåret som vinder, eller om den endelige vinder overhovedet er på listen over spekulative vindere.
Er der en måde, vi kan forudsige fremtidige vindere?
Systematisk prognosemetode
Delfi-metoden, som er opkaldt efter oraklet i det antikke Grækenland, er udviklet som en systematisk prognosemetode, der indsamler en gruppe eksperters holdning i flere runder for at generere en pronose.
Bookmakere giver odds på sandsynligheden for, at bestemte konkurrerende hold eller personer vinder.
Crowd-konkurrencer, som Yahoo Soccer World Cup 'Pick-Em', får deltagerne til at forudsige individuelle konkurrencevindere og derefter samle resultaterne.
Aktiemarkedslignende miljø
En anden tilgang er en prognosebørs; en forudsigelsesteknik, der giver indsigt i, hvad, vi forventer, vil ske i fremtiden ved at skabe et aktiemarkedslignende miljø for at fange 'crowd'ens viden'.
Grupper og personer med forskellige kompetencer (crowds) er ofte kollektivt mere vidende end enkeltpersoner, når mange uafhængige meninger og holdninger bliver kombineret.
Jeg er professor i regnskabs- og informationssystemer ved University of Southern California, og jeg undersøger spørgsmål relateret til crowd'en både i min forskning og i min undervisning.
Her forklarer jeg, hvordan prognosebørserne gør brug af, hvad crowd-forudsigelserne har at sige, til at spå om fremtiden.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet & Region H.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Markedets viden
På prognosebørserne køber og sælger deltagere aktier. Hver akties pris er knyttet til en fremtidig hændelse. Aktiekurserne 'sladrer' om fremtiden.
Et eksempel: I en prognosebørs med fokus på Nobels Fredspris, koster Greta Thunberg måske 0,10 dollar, mens Pave Frans koster 0,15 dollar, og aktierne for hele gruppen af kandidater koster samlet 1dollar.
Priserne afspejler de handlendes akkumulerede tro på sandsynligheden for, at de vinder. En højere pris betyder en højere opfattet sandsynlighed for at vinde.
Forskellige måder at fastsætte aktiekurserne på
Prognosebørserne har forskellige måder at fastsætte aktiekurserne på.
Iowa Electronic Markets benyttede følgende tilgang i løbet af det amerikanske præsidentvalg i 2020:
- Aktie DEM2020 er 1 dollar værd, hvis den demokratiske kandidat vinder, ellers 0 dollar.
- Aktie REP2020 er 1 dollar værd, hvis den republikanske kandidat vinder, ellers 0 dollar.
Aktiekurserne fortæller om sandsynligheden for, at hver kandidat vinder, i to gensidigt udelukkende hændelser.
Hvis prisen på DEM2020 er 0,52 dollar, bliver det set, som om der er 52 procent sandsynlighed for, at den hændelse indtræffer. Hvis DEM2020 er 0,52 dollar, er REP2020 0,48 dollar.
Udfordring at fastholde deltagernes interesse
Prognosebørserne kan bruge rigtige penge, eller de kan bruge værdiløse 'matadorpenge'.
Google brugte såkaldte 'Goobles', mens Hollywood Stock Exchange bruger Hollywood Dollar. Iowa Electronic Markets og PredictIt, som begge er sponsorerede af universiteter, bruger rigtige penge.
Forskere har ikke fundet en forskel på præstationsniveauet blandt markeder, der bruger rigtige penge, i forhold til markeder, der bruger 'matadorpenge'.
Selvom brugen af 'matadorpenge' åbner for mange deltagere, er det potentielt en udfordring for prognosebørser, der ikke bruger rigtige penge, at få og fastholde deltagernes interesse.
På trods af brugen af forskellige tiltag for at opretholde engagementet, som eksempelvis tabeller, der angiver, hvem der har samlet den største portefølje, er der bogstaveligt talt ingen penge på bordet, som kan fastholde deltagernes interesse i markedet.
Deltagerne bringer deres viden til markedet
Prognosebørser og crowdsourcing fungerer ikke i et vakuum.
Forskerne har fundet, at information om hændelser finder vej ind i prognoseprocesserne fra forskellige kilder.
Da jeg eksempelvis analyserede forholdet mellem oddsene og Yahoo Pick-Em-crowd'ens forskellige gæt i forbindelse med 2014-udgaven af fodbold-VM, fandt jeg, at der ikke var en statistisk forskel mellem andelen af korrekte gæt.
Min konklusion er, at crowd'ens gæt inkorporerede spilleodds-informationen, eller at crowd'ens gæt sammenlagt kom frem til det samme resultat på en anden måde.
Overordnet set bruger prognosebørser enten matadorpenge eller bliver drevet af nulprofit-universiteter til at studere markeder, valg og menneskelig beslutningstagning.
Selvom bookmakere kan tage væddemål i forbindelse med mange forskellige aktiviteter, er eksterne prognosebørser mere begrænsede i forhold til de aktiviteter, de kan bruges til at undersøge, og de er typisk begrænsede i forhold til politiske valg.
Interne prognosebørser – som for eksempel inden for en virksomhed – kan til gengæld udforske næsten alle emner af interesse.
Bedre med informerede deltagere
Prognosebørser fungerer typisk bedre med velinformerede deltagere.
Selvom det er ulovligt at bruge såkaldt intern viden på visse markeder, blandt andet New York Stock Exchange, som er verdens største børs og aktiemarked, er der stort set ingen begrænsninger på prognosebørserne eller andre crowdsourcing-metoder.
Hvis personer med intern viden deltager i en prognosebørs, vil det sandsynligvis føre til mere nøjagtige aktiekurser, da insiderne handler baseret på deres viden.
Men hvis andre deltagere finder ud af, at en deltager har intern viden, kan de meget vel forsøge at få adgang til disse oplysninger, følge insiderens handlinger eller endda beslutte at forlade det uretfærdige marked.
Nøjagtighed afhænger af mange faktorer
Prognosebørsernes nøjagtighed afhænger af mange faktorer, blandt andet hvem der er på markedet, deres bias, og hvor heterogene deltagerne er.
Nøjagtigheden kan også afhænge af, hvor mange personer der er på markedet – flere er som regel bedre – og i hvor høj grad de er blevet informeret om hændelserne af interesse.
Forskere har fundet, at prognosebørserne har klaret sig bedre end meningsmålinger i forbindelse med præsidentvalg i USA omkring 75 procent af tiden, men der er ingen garanti for et nøjagtigt resultat.
For eksempel forudsage prognosebørser, at Donald Trump ville tabe det amerikanske præsidentskab i 2016.
Hvem er i Stockholm til ceremonien?
I 2011 oprettede økonomi-fakultetet ved Harvard University i USA en prognosebørs-hjemmeside, som blev kaldt 'verdens mest nøjagtige prognosebørs'. Siden blev brugt til at forudsige Nobelprisen i økonomi, men Harvard rådede hjemmesiden til at lukke ned.
Jeg har ikke fundet en aktuel offentlig prognosebørs for 2022-Nobelpriserne.
På nuværende tidspunkt er det tætteste, vi kommer, at sætte penge på højkant hos en bookmaker, som tager væddemål om udfaldet af Nobelpriserne.
Eller måske kan du finde en Nobelpris-Pick-Em-hjemmeside, foreslå det til en eksisterende prognosebørs eller endda bygge din egen prognosebørs ved hjælp af tilgængeligt software.
Hvis du kender til en sådant hjemmeside, så giv lige lyd: Jeg vil nemlig gerne spille med.
Du kan følge uddelingen af årets første nobelpris - i fysiologi eller medicin - live på Videnskab.dk mandag fra kl. 11.30.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
