Molenbeek er kun ét af Europas terror-hotspots
Jihad-netværk er ikke begrænset til trøstesløse, fattige forstæder som Molenbeek i Belgiens hovedstad, Bruxelles. De vokser frem i mange forskellige samfund.

Den europæiske jihad-undergrundsbevægelse centrerer sig omkring erfarne jihad-entreprenører, som rekrutterer og socialiserer dårligt tilpassede mennesker, familie, venner og tilfældige bekendtskaber.
(Foto: Shutterstock)

Den europæiske jihad-undergrundsbevægelse centrerer sig omkring erfarne jihad-entreprenører, som rekrutterer og socialiserer dårligt tilpassede mennesker, familie, venner og tilfældige bekendtskaber. (Foto: Shutterstock)

 

I kølvandet på angrebene i Paris bliver Molenbeek, en forstad til Bruxelles, fremstillet som Europas 'terrorhovedstad'.

Områdets beboere bliver både nationalt og internationalt forbundet med flere planer om jihad-motiverede angreb. De er også en del af Europas største kontingent (i forhold til befolkningstal) af fremmedkrigere i Syrien og Irak.

Mange faktorer forklarer terrorisme

Medierne har fokuseret på den rolle, de fattige og trøstesløse forstæder spiller i et forsøg på at forklare, hvorfor Molenbeek har produceret så mange terrorister.

At omtale Molenbeek som Europas terrorhovedstad er dog i bedste fald en overdrivelse. Den vægt, som tillægges de lokale, socioøkonomiske forhold, tilslører både, at europæisk jihadisme er et tværtnationalt fænomen og de bagvedliggende drivkræfter.

Jihad-netværkene i Belgien er tæt sammenvævet med andre meningsfæller - både i Europa og andre dele af verden - og deres handlinger er stærkt præget af hændelser, der finder sted uden for Belgien.

Eksperterne har kastet lys over flere faktorer, som har bidraget til den udfordring, vi står overfor fra Belgiens jihadister:

1. Føderalisme

Problemer staterne imellem med at koordinere sikkerhedsarbejdet, øger ekstremisternes muligheder for at bevæge sig rundt uden at blive opdagede. (Edwin Bakker)

2. Immigration

Dårlig integration i tillæg til identitetsspørgsmål blandt den nordafrikanske muslimske befolkning i landets forstæder giver grobund for radikalisering. (Montasser Alde’emeh)

3. Kriminelt miljø

Undergrundsnetværk, knyttet til ulovlig våbenhandel, trækker militante personer til landet. (Claude Moniquet)

4. Aktørlandskabet

Dette omhandler dynamikken i det lokale ekstremistmiljø - særlig tilstedeværelsen af karismatiske og effektive lederskikkelser. (Pieter Van Ostaeyen)

Alle disse faktorer har helt klart påvirket den belgiske jihadisme, men der kan ikke lægges vægt nok på lederskikkelsernes betydning samt den tværnationale dimension.

En ny generation af jihadister

Jihad-netværket dukkede op i Belgien i midten af 1990'erne, da adskillige medlemmer af den algeriske terrorgruppe GIA slog sig ned i landet.

Flere af dem - eksempelvis Farid Mellouk - var flygtet fra Frankrig og de antiterrorefterforskninger, der foregik efter angrebene i 1995.

Efter at tidligere GIA-medlemmer sluttede sig til i al-Qaeda i slutning af 1990'erne, begyndte celler i Belgien at virke som en del af Bin Ladens paraplyorganisation.

Belgien blev hjemstedet for adskillige medlemmer af Den Marokkanske Islamiske Kampgruppe (GICM) - en gruppe associeret med al-Qaeda, som bidrog med personel til terrorcellen, som gennemførte bombeangrebene i Madrid i 2004.

Netværket havde hovedsæde i byen Maaseik nær grænsen til Holland.

Flere terrorplaner er blevet afsløret

Flere planer om terrorhandlinger i Belgien er også blevet afsløret - for eksempel en plan initieret af et al-Qaeda terrornetværk, koordineret af Djamel Beghal, om at bombe en amerikansk flybase.

Social nød kan skabe grobund for rekruttering, men i mange tilfælde er de sociale bånd og loyaliteten til lederne tilstrækkelig drivkraft

Petter Nesser

Beghal blev arresteret i Dubai i 2001 og fængslet i Frankrig. I fængslet mødte han - og øvede indflydelse på - Kouachi-brødrene og Amedy Coubaly, som senere angreb Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris.

De netværk, som blev afdækket i Belgien, samarbejdede med meningsfæller i andre europæiske land som Frankrig, Holland og Storbritannien, såvel som med terrorgrupper i konfliktområder som Afghanistan, Pakistan, Irak, Syrien og Yemen.

Mod slutningen af 2000 fik den nye generation af jihadister - Islam4/Sharia4 - indpas i Belgien.

Det nye netværk blev til igennem samarbejde mellem belgiske ekstremister under ledelse af Fouad Belkacem og tilhængere af Omar Bakri og Anjem Choudary i London.

Betydningen af den socioøkonomiske baggrund

Når vi forsker i jihad-terror, er der en tendens til at lede efter lokale forklaringer, som for eksempel hvilken socioøkonomisk baggrund de involverede har, under hvilke forhold de voksede op eller indslag af fejlslået lokal politik (som handler om sikkerhed, lovgivning eller dårlig integration).

Selvom jihad-grupperne ofte findes i områder med lav socioøkonomisk status, så er det ikke altid tilfældet.

For eksempel rekrutterer den nye generation af jihadister (Islam4/Sharia4) mange medlemmer blandt universitetsstuderende og i middelklassemiljøer i Storbritannien.

Endvidere er flere jihad-arnesteder vokset frem i lande med forskellig immigrationspolitik. Mens Frankrig har lagt vægt på assimilering, så har Storbritannien i høj grad stilet mod multikulturalisme.

Alligevel har begge lande lige store ekstremistnetværk og et lignende antal fremmedkrigere - og de står over for det samme høje niveau af terrorplaner imod sig.

Også jihad-netværk i de skandinaviske velfærdsstater

Betydelige jihad-netværk er også vokset frem i de skandinaviske velfærdsstater. Selv Norge, som har få problemer relateret til immigration og integrering, har produceret 80 fremmedkrigere, som er rejst til Syrien og Irak. I forhold til befolkningstallet er det et meget højt antal.

Endelig er flere jihad-grupper vokset frem i andre dele af Belgien, som tidligere nævnt i Maaseik, nær grænsen til Holland. Denne lille, søvnige by med cirka 25.000 indbyggere, som hverken er kendt for at være rå eller trøstesløs, blev et centralt mødested for al-Qaedas marokkanske affilierede, GICM.

Karismatiske ledere og tværnationale netværk

Da jeg begyndte at forske i jihadisme i Europa for mange år siden, var jeg overbevist om, at en lav social og økonomiske status i kombination med ringe integration var kerneproblemerne. Siden har jeg indset, at disse spørgsmål er langt mere sammensatte.

Den europæiske jihad-undergrundsbevægelse centrerer sig omkring erfarne jihad-entreprenører, som rekrutterer og socialiserer dårligt tilpassede mennesker, familie, venner og tilfældige bekendtskaber ('misfits' og 'drifters').

De politiserer den sociale og anden utilfredshed, som disse personer lider med, og bruger dem som et værktøj for tværnationale militante grupperinger som al-Qaeda og IS.

Social nød kan skabe grobund for rekruttering, men i mange tilfælde er de sociale bånd og loyaliteten til lederne tilstrækkelig drivkraft.

Fra dette synspunkt ser jihadismen i Belgien ud til at være påvirket af en række uheldige omstændigheder, som igen førte til en koncentration af militante personer, som nød en meget høj status og autoritet blandt jihadisterne (for eksempel Farid Mellouk, al-Haski-brødrene, Malika el Aroud og Moez Garsallaoui).

Disse højprofilerede aktivister tiltrak sig et tilstrækkelig antal loyale tilhængere, som kunne forsætte rekrutteringen.

Terrorangreb i Paris har givet rødder langt ud over Molenbeek

Efterforskningen efter terrorangrebene i Paris i november 2015 kommer antagelig til at afdække både kontakter og motivation, som strækker sig langt ud over Molenbeek og Belgien.

Vi kommer til at se, at de terrorister, som var involverede i angrebene, blev militariserede og trukket ind i en ekstremistisk ideologi af karismatiske ledere og tilrettelæggere i tværnationale netværk.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk