Mobbere klarer sig dårligt i skolen

»Hun var meget uheldig, hvad angik udseende og kejtethed, og det nemmeste mobbeoffer.. ..Hun blev kaldt de mest fjollede navne og fik et gok i hovedet, når det passede os. Det stod bagefter klart for mig, at det drejede sig om, at vi skulle vise os overfor hinanden.«

Mobber man for at vise sig for hinanden og få anerkendelse fra gruppen? Og bliver man mobbet, fordi man ikke har gået i børnehaveklasse, eller fordi man har den forkerte hårfarve?

Siden 2007 har Danmark haft mobbeforskningsprojektet eXbus, der blandt andet indsamler et arkiv med danskeres mobbeoplevelser. Der kan man læse mange overvejelser om, hvorfor nogle mobber, eller bliver mobbet.

Svaret kan måske findes i USA. Ny amerikansk forskning har nemlig forsøgt at svare ved at definere kendetegn hos mobbere, mobbeofre eller dem, der både mobber og bliver mobbet, de såkaldte ‘mobfre’.

»En typisk mobber har svært ved at løse problemer med andre mennesker og har også faglige problemer,« udtaler Dr. Clayton R. Cook, den ene af fem forskere, der står bag undersøgelsen.

Mangler redskaber

Forskerne fra University of Washington og University of California, USA, har gennemgået 153 studier fra de sidste 30 års forskning på området. På den baggrund kan de opstille en række kendetegn, for eksempel at både mobbere og ofre mangler redskaber til at løse problemer med andre mennesker.

»Et typisk offer er ofte aggressiv, mangler sociale færdigheder, tænker negative tanker, oplever problemer med at løse sociale situationer, kommer fra negative familie og skole miljøforhold og bliver tydeligt afvist og isoleret af kammerater « siger Cook.

Også de såkaldte ‘mobfre’ mangler sociale færdigheder, og ligesom hos mobberne har de svært ved at følge med i skolen. Fagligheden er blandt andet målt på karakterer og niveau i test.

Ny dansk forskning på vej

Mange kampagner går ud på at flytte mobberen fra miljøet, mener forskerne bag undersøgelsen. Det kan være i kraft af, at der sker en udpegning ved hjælp af antimobbe-regler eller kammerat-rapportering af mobbehændelser. Forskerne bag undersøgelsen anbefaler i stedet at fokusere på den adfærd og det miljø, der avler problemerne, og foreslår, at der arbejdes på flere fronter samtidig.

»Undervisning i forældre-adfærd kunne bruges i hjemmene, mens opbygning af gode kammeratrelationer og evner til at løse problemer kunne tilbydes i skolerne, samtidig med faglig hjælp for dem, der har problemer på det område,« siger Cook.

Det danske forskningsprojekt eXbus arbejder på at få mere at vide om sammenhængen mellem faglige problemer og mobning,« siger Jette Kofoed, lektor og ph.d. ved DPU, Århus Universitet.

En typisk mobber har svært ved at løse problemer med andre mennesker og har faglige problemer.

Dr. Clayton R. Cook

Et nyopslået ph.d-stipendium hos mobbeforskningsprojektet eXbus skal se på sammenhængen mellem mobning og læring.

»Det ser ud som om, der er en sammenhæng, men vi ved endnu ikke hvilken. Der er hverdagsteser, for eksempel om at det må gå ud over det faglige niveau, hvis der er mobning. Men vi ved endnu ikke, hvem det går ud over, eller hvordan,« forklarer Jette Kofoed. EXbus vil gerne vide, hvad man kan gøre ved mobning samtidig med, at man løfter fagligheden.

»Det kan vi sige mere om, når vi får dansk forskning om sammenhængen mellem mobning og faglighed,« siger Jette Kofoed.