Midtjyder kopierede romernes tekstiler
Ved Herning begyndte jernalder-danskerne pludselig at gå med tekstiler, der lignede romernes i det første århundrede e.kr. Det tyder på, at jernalder-danskerne havde kontakt med romerne, forklarer en forsker.

Fortidens danskere blev inspireret af det antikke Rom. I Herning begyndte man således i det første århundrede e.kr. at gå i tekstiler, der lignede romernes tekstiler. (Illustration: Immanuel Giel)

I Midtjylland skete der for 2000 år siden noget helt specielt. I området omkring Herning begyndte man at dekorere sit tøj med striber, der lignede romernes klædedragter.

Det ved vi i dag, fordi der er gjort tre arkæologiske tekstilfund i dette område, som vidner om, at ’herningensere’ lod sig inspirere af romerne i det første århundrede e. kr.

»Det er nogle interessante ting, der sker lige præcist i Herning på det her tidspunkt, og det holder op ret pludseligt,« siger Ulla Mannering, der er seniorforsker ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning på Nationalmuseet.

Arkæologiske fund tyder altså på, at romerne har besøgt Herning-egnen – eller mere sandsynligt: At en eller flere af datidens midtjyder har været en tur omkring rom og har fået inspiration til at skabe ny lokal mode.

Tekstiler og romersk villa i Herning

Selvom romerne aldrig indtog det territorium, som vi nu kalder Danmark, så prægede deres kultur skandinaverne i den såkaldte romerske jernalder (1.  e. kr. – 400 e. kr.). Der er for eksempel fundet sølvbægre, fibler (sikkerhedsnåle som smykker) og drikkehorn med romersk inspirerede beslag i Danmark.

Tre romersk-inspirerede tekstilfund, rige gravfund med romerske importvarer og fundet af et stort gårdkompleks opført med en romersk villa som forbillede, vidner om, at fortidens midtjyder har ladet sig inspirere af stormagten mod syd.

Teknikken var lokal, men udseendet var romersk

Den romerske villa er fundet ved Baunekirken i Tjørring. I de første 500 år har den lignet en helt almindelig jernalderboplads, men omkring det første århundrede e. kr. skifter gårdens udseende karakter. Gården blev godt nok ombygget på de lokales måde, men så nu ud som en romersk villa.

Fakta

Vævet klæde består af tråde i to retninger, trenden i stoffets længste led og islættet på den korte led. Det vævede klædes bredde afhænger af vævens bredde, idet der normalt kun væves i ét lag.
Kilde: Wikipedia

Det samme har gjort sig gældende ved de tre tekstilfund ved Herning, som umiskendeligt vidner om romersk inspiration. Der er tale om tekstilfund fra Hammerum, Tornebuskehøj og Tjørring.

Tekstilfundene har til fælles, at striberne er konstrueret som tætvævede bånd. Det er usædvanligt, fordi man i Danmark dengang typisk indvævede farvede striber uden at ændre teksturene eller tætheden i vævningen.

Teknikken ligner således romernes klæder, men håndværket sladrer om, at der ikke er tale om en importvare.

»Når romerne vævede striber, så gjorde de det ved at stoppe grundvævningen, som ofte var en lærredsvævning, omrokere trenden og banke islætten tæt ind, så der opstod en ensartet stribe. De stoppede altså kraftigt op og gjorde noget helt andet. Ellers ville striben blive meleret,« forklarer Ulla Mannering.

I Herning ønskede man heller ikke, at striberne skulle få et meleret udtryk. Men man brugte sin egen  gammelkendte teknik til at løse problemet.

»Fordi man på Herningegnen var vant til at væve tekstiler i kipervævninger var det ikke nødvendigt at  omrokere trenden, som man ser i de romerske vævninger. De har fundet det meget nemmere at udnytte kipervævningens naturlige skel. Det færdige produkt har givet samme effekt, men det er en betydelige nemmere proces,« siger tekstil-arkæologen.

Rejsende hentede inspiration men ikke teknologi med hjem

Ulla Mannering har tidligere været i Egypten og har studeret tekstilfund fra et romersk stenbrud i Mons Claudianus. Der har man fundet tonsvis af romerske tekstiler i affaldsdynger. Sammenligner man den måde disse klæder er vævet på, og den måde jernaldertekstiler i Danmark er vævet på, så er det vidt forskellige teknikker.

Fakta

Hammerumkvinden blev fundet i 1993. Først 16 år efter fik arkæologer bevillinger til at udgrave fundet helt og lave grundige analyser af kvindens beklædning. Kilde: Wikipedia

»Det er to forskellige måder at sætte væven op på – to forskellige grundteknikker,« siger Ulla Mannering.

Hun fortæller, at den person eller de personer, som har bragt den romerske inspiration med hjem til Herning måske, nok har set en romersk væv. Men de vævere, som har skullet lave klædet, har sat den op på traditionel vis.
I dag fortæller tekstilfundene ved Herning os, hvordan informationer fra fremmede egne bevæget sig ind i jernaldersamfundet.

»De, der har været af sted, kan have været nogle enkeltindivider, der har været vidt omkring og har set en masse ting, de har kunnet fortælle om derhjemme. Men de har ikke været specialister i tekstilhåndværket. De tog ikke teknologien med hjem men kun inspiration til udseendet,« siger Ulla Mannering.

Recession stopper inspiration fra Romerriget

Den romerske inspiration varede dog ikke ved.

»Ganske kort efter romersk jernalder, så er der ikke længere noget wow på Herning-egnen, for så kommer vi ind i periode, hvor tekstilproduktionen endnu en gang ændrer sig kraftigt, og helt andre detaljer ved dragten bliver vigtige,« siger seniorforsker på Center for Tekstilforskning Ulla Mannering.

Tiden er karakteriseret ved, at arkæologerne har fundet færre importvarer fra Romerriget.

Derudover viser våbennedlægninger, at der i denne periode bliver udkæmpet flere konflikter i Danmark, og at det i det tredje århundrede for første gang i oldtiden udvikler sig til krigsførelse i større omfang. Overskuddet til at foretage store udlandsrejser og hente inspiration med hjem var altså ikke længere så stort, som da Romerriget var på mode ved Herning.

Center for Tekstilforskning er et Center of Excellence under Danmarks Grundforskningsfond, og det er placeret på henholdsvis Nationalmuseet og SAXO Instituttet ved Københavns Universitet.

Arkæolog og museumsinspektør Martin Olesen beskrev i 2011 fundet af den romerske villa på denne måde i Weekendavisen:

»Vi løber ind i et anlæg, som bryder med enhver normal opførsel i det første århundrede e. Kr. Et indhegnet areal på 5.000 kvadratmeter. I starten tænkte vi, at det måtte være noget fra Vikingetiden, for det var det eneste tidspunkt, hvor man indhegnede så store arealer. Men i midten stod et stort og fint hus fra ældre romersk jernalder uden mange dikkedarer, der rækker ud over den periode.«

Hovedbygningen ligner en romersk villa men er ikke bygget på romersk vis. Håndværkerne har brugte nemlig den lokale teknik.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.