At blive fortalt, at du ikke bør være fordomsfuld, kan gøre dig mere snæversynet.
Det viser en ny undersøgelse fra University of Toronto Scarborough.
I eksperimenter, hvor deltagerne blev fortalt, at de burde være mindre fordomsfulde mod minoritetsgrupper, blev resultatet tværtimod, at deltagerne blev mere fordomsfulde mod grupperne bagefter.
Fik deltagerne derimod friere valg, hvor de i stedet blev fortalt om, hvorfor det er godt at være tolerant, viste de også større accept af dem, der er anderledes.
»Mennesker har brug for at føle, at de selv vælger at være fordomsfrie, frem for at de bliver tvunget til at være tolerante,« mener Lisa Legault, postdoc ved universitetet og hovedforfatter bag undersøgelsen, som publiceres i tidsskriftet Psychological Science.
Forklare eller kommandere
Legault og kollegerne gennemførte to eksperimenter med lidt over 100 ikke-hvide studenter ved University of Toronto.
I det første eksperiment blev deltagerne bedt om at læse én af to forskellige brochurer, som de blev fortalt, var en del af universitetets nye initiativ for at mindske fordomme.
Den første brochure indeholdt det, forskerne kalder ”kontrollerende” information om fordomme og forskelsbehandling.
Det vil sige, at brochuren fortalte deltagerne, hvad de skulle gøre, for at være mindre fordomsfulde.
Forskerne skriver, at brochuren minder meget om de udbredte antiracismekampagner, der ofte bruger sloganer som for eksempel ”Sig nej til racisme!”.
Den anden brochure var mere personlig i formen. Den forklarede, hvorfor det at være fordomsfri er tilfredsstillende og værdifuldt for deltageren som person. En sidste gruppe deltagere læste ikke nogen brochure overhovedet.
”Du må ikke være racist”
Resultatet overraskede Legault og kollegaerne: deltagerne, der læste den kontrollerende brochure, gav senere stærkere udtryk for fordomme mod sorte, end de, der ikke var blevet opfordret til at være åbne og tolerante.
Gruppen, som læste den personlige brochure, var mindre fordomsfulde end både dem, som fik kontrollerende beskeder, og dem, som ikke fik nogen beskeder overhoved.
I det andet eksperiment svarede deltagerne på et spørgeskema, som også fandtes i to forskellige udgaver.
Det ene spørgeskema havde mere kontrollerende budskaber om fordomme, mens den anden igen forsøgte at understrege, hvorfor fordomsfrihed er værdifuldt i sig selv.
Og også her resulterede de kontrollerende beskeder i stærkere fordomme, end det mere motiverende budskab.
Den frie vilje
»At forsøge at forhindre forskelsbehandling ved at kontrollere, er fristende, fordi det er en hurtigt og enkelt at gennemføre. Man har lyst til fortælle folk, hvordan de skal tænke og opføre sig, og understrege de negative konsekvenser, der vil være, hvis de ikke følger normen,« forklarer Legault.
Men det at reducere personers mulighed for at træffe de rette valg selv, har altså den helt modsatte effekt.
Legault mener derfor, det er vigtig, at antiracismegrupper og andre organisationer, der arbejder mod fordomme, lægger større vægt på, hvorfor mangfoldighed og lighed er værdifuldt og vigtig – både for majoritetsgruppen og minoritetsgruppen.
Fra forskning.no. Oversat af: Mette Damsgaard
