Mediedækningen af kontroversielt lægemiddel kan skabe forvirring og utryghed

Bør folk i risikogruppen for hjertekarsygdomme tage kolesterolsænkende medicin forebyggende, eller er bivirkningerne så alvorlige, at det bedre kan betale sig at motionere, for at undgå fremtidige hjerteproblemer?

Det spørgsmål er ikke kun meget omdiskuteret blandt læger og medicinforskere – danske online-aviser og blade har også taget emnet op.

Indenfor de seneste 15 år er antallet af artikler om det kolesterolsænkende lægemiddel statin tidoblet. De mange artikler lader dog ikke til at være ensbetydende med, at folk er blevet klogere på, hvad der er op og ned i debatten. Det viser en ny ph.d.-afhandling.

»Diskussionen om statiner er en medicinsk kampplads, som bliver afspejlet i medierne. Den ene dag får vi at vide, at medicinen er livsnødvendig, og den næste, at bivirkningerne er livsfarlige,« siger medieforskeren bag den nye afhandling, Kasper Bering Liisberg fra Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Mediernes behandling af statiner er blot et symptom på et dybtstikkende problem med journalistikkens dækning af sundhedsområdet, mener en medieforsker fra Syddansk Universitet. Det vender vi tilbage til senere i artiklen.

At forebygge eller ikke at forebygge?

De fleste patienter bør sættes i livslang statinbehandling efter blodpropper i hjerne eller hjerte og efter en ballonudvidelse eller bypassoperation. Det er der almindelig enighed blandt læger og medicinere om.

Diskussionen mellem læger og medicinske forskere går på, om vi også skal tage statiner forebyggende mod hjertekarsygdomme.

Nogle medicinerne og læger siger 'tag medicinen'. Andre råder derimod til, at sund kost, rigelig motion og lignende livsstilsændringer er en bedre løsning på grund af medicinens bivirkninger, som kan inkludere muskelsmerter, udslæt, søvnløshed og hovedpine.

Diskussionen for- og imod statiner er afspejlet i danske aviser og blade, viser Kasper Bering Liisbergs ph.d.-afhandling.

»Nogle medier citerer forskere, der siger, at vi skal have statiner i drikkevandet, og andre citerer forskere, der siger 'undgå det for enhver pris'. Problemet er, at du som patient på grund af den forvirrende mediedækning selv må afgøre, om det er værd at have ondt i benene hele tiden for muligvis at undgå en blodprop,« siger medieforskeren, som er postdoc ved NoRS på Københavns Universitet.

Medierne vinkler på striden mellem medicinere

Man kan jo indvende, at den nye ph.d.-afhandling bare bekræfter, at danske medier gør deres arbejde godt ved at repræsentere alle synspunkter.

Den indvending er Kasper Bering Liisberg til en vis grad enig i. Nogle af medierne, som han har undersøgt i sin ph.d.-afhandling, reflekterer bare virkeligheden, mener han. Der er dog et ret stort 'men':

»Der er også tabloider såsom B.T., der stiller de to synspunkter, for- og imod statiner, op over for hinanden som en konflikt og vægter medicinske og ikke-medicinske argumenter ligeligt. Det bliver en slåskamp om medicinen,« siger han.

På det punkt efterspørger Kasper Bering Liisberg en mere nøgtern og mindre konfliktpræget mediedækning.

»Jeg oplever, at nyheder om sundhed generelt er blevet til underholdning, og jeg synes ikke, at mit eller andres helbred er ret underholdende,« bemærker han.

Det er også et problem, at medierne ikke har en rød tråd i deres redaktionelle linje på statin-området, mener medieforskeren. Den ene uge gennemgår en avis eller et blad alle fordelene ved statiner, og den næste uge kan man læse om alle bivirkningerne, og hvorfor det er farligt i det selvsamme medie, fortæller han.

Tre tendenser i statin-dækningen

Ph.d.-afhandlingen afdækker tre forskellige, og til en vis grad modstridende, slags historier, som medierne fortæller om statiner:

• Statiner er en medicinsk og forskningsmæssig kampplads – her vinkler medierne på konflikten for- og imod kolesterolsænkende medicin.
• Statiner er forebyggende og nødvendig livsforlængende medicin.
• Statiner fremkalder bivirkninger og er unødvendige at tage.

For at finde dette resultat analyserede Kasper Bering Liisberg 632 artikler om sund livsstil og statiner fra B.T., Politiken, Femina og Ude og Hjemme.

Der er en udpræget tendens til, at indholdet er inkonsistent og selvmodsigende på statinfeltet, men også på sundhedsområdet generelt, lyder konklusionen.

Mediedækningen skaber forvirring og utryghed

En ting er, at udmeldingerne om statiner er usammenhængende i nogle online-aviser og blade, men hvordan påvirker det overhovedet læserne?

Det undersøgte Kasper Bering Liisberg også i sin ph.d.-afhandling.

»Mit studie afslører, at vi bliver forvirrede over meldingerne, vi får i medierne. Udover at vi bliver forvirrede, viser det sig, at flere ligefrem føler sig utrygge over mediernes dækning af statiner,« fortæller han.

Medieforskeren nåede frem til dette resultat ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.050 danskere, hvoraf 730 var statinbrugere.

Undersøgelsen viser, at mellem 20 og 25 procent af den generelle befolkning bliver forvirrede over mediernes dækning af statiner. 12 procent af den generelle befolkning og 18 procent af statinbrugerne føler sig decideret utrygge. De føler sig utrygge, fordi de ikke ved, om de kan stole på det, medierne fortæller om medicinen, viste en række fokusgruppeinterviews med nogle af svarpersonerne.

De reelle tal kan dog være større, end hans spørgeskema indikerer, vurderer Kasper Bering Liisberg:

»Jeg mener, at der ligger et mørketal, for det kræver selverkendelse at sige, at man bliver utryg,« siger han.

Mediernes dækning påvirker vores adfærd

Udover at mediernes dækning af statiner skaber forvirring og en vis grad af utryghed blandt folk, er der også en anden årsag til, at mediedækningen kan være et problem.

»Når medierne beskriver statiner negativt, falder folks køb af medicinen i cirka et halvt år frem – vi ved ikke, om der er en årsagssammenhæng mellem de to ting, men indtil flere studier fra udlandet viser den samme foruroligende tendens,« siger Kasper Bering Liisberg.

Spørgeskemaundersøgelsen i medieforskerens ph.d.-afhandling viser, at op mod 75 procent af svarpersonerne følger mediernes råd. Han har også været med til at lave et studie om sammenhængen mellem statinbrug og mediedækning fra 2017. Det viste også, at medierne påvirker vores adfærd:

»Studiet viste et markant fald i antal indløste recepter og køb af statiner, efter at B.T. havde skrevet, at statinbrug kan føre til impotens,« fortæller han.

Studiet fra 2017 konkluderede, at der var stor sandsynlighed for, at det reducerede køb af statiner var forårsaget af, at folk havde læst B.T.’s nyhed og var blevet opskræmte.

Et problem, der stikker dybere

Mediernes dækning af statinområdet er et symptom på et helt grundlæggende problem med, at kompleksiteten forsvinder, når medierne skal formidle forskning, mener Charlotte Wien, som er sektionsleder ved Syddansk Universitetsbibliotek.

Det er ikke så underligt, at tabloidmedierne vinkler på konflikten. Konflikthistorier sælger, og journalisterne har kun et begrænset antal nyhedskriterier i deres værktøjskasse, fortæller SDU-professoren, til Videnskab.dk.

»Som journalist lærer man ikke mange andre modeller, som man kan lave en god historie over, så der er ikke noget som helst underligt i, at medierne vinkler på konflikten,« siger Charlotte Wien.

»Alternativet er at tage det komplekse med i artiklerne, men den vare kan kun sælges i begrænset omfang. I det daglige er der ikke plads til nuancer – at journalister tager forskning og videnskab og putter det ind i deres egen journalistiske ramme, så nuancerne forsvinder, er et problem, der stikker dybt,« fortsætter hun.

Medicinforskere og journalister kan føre læserne bag lyset

Kasper Bering Liisberg ser også mediernes dækning af statinfeltet som et symptom på et større problem med dækningen af sundhedsstof.

Men han fortæller, at det ikke kun er journalister, der kan have interesse i at fordreje et sundhedsbudskab.

»Inden for sundhedsstoffet bliver mange læsere ført bag lyset af medier, men også af medicinere. Mange forskere har deres egen agenda og vil ofte forsøge at skabe positiv opmærksom omkring et specifikt lægemiddel,« svarer Kasper Bering Liisberg og giver et tænkt eksempel:

Medicinerne kan for eksempel sige til journalisten, at der er 50 procent mindre risiko for at få et hjerteanfald, når man tager en bestemt slags piller. Men de absolutte tal er 0.0001, hvis man ikke tager pillen, og 0.00015 hvis man tager pillen, så forskellen kan reelt være forsvindende lille.

»Det fornemmer jeg ikke altid, at journalisterne fanger. Eller også bliver det brugt aktivt for nemmere at formidle og frame en pointe omkring virkningen af bestemte stoffer,« siger medieforskeren.

En etisk glidebane at fordreje sin forskning

Spørger man Kasper Bering Liisbergs forskerkollega, mener hun ikke, at medicinerne generelt drejer deres resultater for at få deres forskningsresultater ud i medierne.

»Jeg oplever ikke, at det er en generel tendens. Det er en etisk glidebane at tilrettelægge sin forskning til medierne, og hvis nogen gør det, er det et mindretal,« siger Charlotte Wien.

Hun oplever derimod, at mange forskere viger tilbage for mediekontakt, fordi de er bange for at få deres resultater fordrejet eller gengivet ude af proportion med de faktiske resultater.

»Jeg er enig i pointen om, at det ikke er en generel tendens, at forskere framer deres resultater, men det er ikke ensbetydende med, at det slet ikke forekommer,« siger Kasper Bering Liisberg.

Universiteter overdriver resultater

Flere videnskabelige artikler peger på, at både pressemeddelelser om ny forskning og selve de videnskabelige artikler puster resultater op eller indeholder 'spin'. Det vil sige, at forskere og kommunikationsafdelinger på universiteter fremhæver de resultater, som vil få særlig opmærksomhed i pressen.

Et hollandsk studie fra 2017 finder, at to ud af ti pressemeddelelser om folks sundhed er overdrevne. I England er tallet i et tilsvarende studie oppe på fire ud af ti.

Et studie fra 2012 konkluderer, at spin i pressemeddelelser og nyheder om kontrollerede forsøg på mennesker ofte kan spores tilbage til forskernes 'abstract'. Et abstract er et kort referat af studiet i begyndelsen af en videnskabelig artikel, som journalister og andre forskere ofte læser for at skaffe sig overblik over studiet.

I Danmark havde vi en sag, hvor professor Arne Astrup fra Københavns Universitet udråbte et studie til at være et gennembrud, der snart ville hjælpe danske overvægtige. Pressemeddelelsen glemte dog at nævne, at studiet havde stor usikkerheder og at Astrup havde økonomisk interesse i at promovere forskningen.

Videnskab.dk dækkede Astrup-sagen i en række artikler (1, 2, 3) , og flere af forskerne, vi talte med, fortalte, at overdrivelser af pressemeddelelser er et stigende problem også her hjemme. Der er dog ingen forskning i det i Danmark.

Læs mere i artiklen 'Retningslinjer for pressemeddelelser kan være på vej'.

Kan journalistik og videnskab forenes?

Et spørgsmål, der står tilbage, er, om videnskab og journalistik helt grundlæggende er for forskellige, til at medierne kan bringe nuancerede sundhedsnyheder, som samtidig kan give dem smør på brødet og klik på deres hjemmesider?

Charlotte Wien er forsigtigt optimistisk:

»Nogle medier gør det jo allerede, så man skal aldrig sige aldrig. Men i den daglige nyhedsstrøm, hvor musikken spiller, og journalisterne danser hurtigt, så knækker filmen.«