Matematik kan tilpasse playlisten til dit humør

Pharrel Williams' 'Happy' lever op til navnet og gør dig glad i låget, mens Adele bare er det helt rigtige, når du skal græde ud efter et break up. Musik udtrykker et hav af følelser, som ikke altid er helt til at gennemskue.

De følelser arbejder den danske forsker Jens Madsen på at putte ind i en matematisk formel, som kan hjælpe Spotify og andre musiktjenester med at finde lige det musik, du har brug for at høre – frem for blot at lytte til den samme kunstner, du altid lytter til.

»Folk ønsker at regulere deres følelser med musik. Måske bruger man musik til at blive glad igen, når man er trist. Eller når man er i festligt humør, kan man holde stemningen oppe med musik. Det er udgangspunktet for mit arbejde,« siger Jens Madsen, der er postdoc ved DTU Compute.

Man hører musik for at styre sine følelser

Da Jens Madsen begyndte projektet, skyldtes det, at han ikke var helt tilfreds med musikstreaming-tjenesterne, fortæller han:

»De store musiktjenester som Spotify og Apple Music har adgang til 30-40 millioner numre, som du kun kan finde ved at søge på titler eller kunstnere eller måske ved at trykke 'lignende kunstnere'. Men hvis målet med at sætte musik på er at gøre dig glad, kan musiktjenesten ikke finde musikken,« siger Jens Madsen.

Jens Madsen havde brug for at vide, hvad der får folk til at lytte til musik. Derfor tog han udgangspunkt i psykologisk litteratur og fandt ud af, at den vigtigste grund, til at mennesker har lyst til at høre noget særlig musik, er følelser.

Det er Niels Christian Hansen, som selv forsker i musik og hjernen, enig i.

»Jeg synes, det lyder som en fremragende idé, og det vil være noget, der er stor interesse for i fremtiden. Der er mange måder at bruge musik på, og en af dem er, at musikken kan regulere humøret, som vi for eksempel kender det fra opvarmningen til en bytur,« siger Niels Christian Hansen, som er ph.d.-studerende ved Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium.

Han er ikke en del af Jens Madsens forskning.

Følelser ved musik er individuelle

Algoritmen, som Jens Madsen arbejder på, er en matematisk model, der bliver fodret med input. Den ene type input beskriver musikken.

Modellen kan for eksempel indeholde værdier for, hvilken rækkefølge tonerne kommer i, hvordan rytmen for musikken er, om en sang spilles i dur eller mol og så videre. Altsammen noget, der har betydning for, hvordan et musikstykke lyder i vores ører.

Den anden type input til modellen handler om de følelser, musikken udtrykker. Og her bliver det avanceret.

»Vi ved faktisk ikke meget om, hvilke underliggende mekanismer der ligger bag, at musik ændrer vores følelser. Det har dels noget at gøre med, hvordan musikken lyder. Men nogle følelser skyldes også vores personlige minder omkring et musikstykke,« siger Niels Christian Hansen.

Jeg tror, at uanset hvor meget man sætter musik på formel, vil der altid være noget ekstra, man ikke kan sætte på formel. Der vil altid være en stump af magi.

Niels Christian Hansen, Aarhus Universitet

Netop fordi det er svært at lure folk følelser og minder, fokuserer Jens Madsen i første omgang på, hvilke følelser lyttere mener, at musikken udtrykker, fremfor hvilke følelser den vækker i os.

Selvom han på sigt gerne vil indrette musiktjenesterne med en 'stress af'-knap eller en 'gør mig glad'-knap, skal der endnu en del arbejde til for at nå det mål.

Brugerne kan grupperes efter musikoplevelse

En hel del af Jens Madsens ph.d.-forsvar handler om, hvordan man får den mest pålidelige og systematiske information ud af musikelskeren.

Algoritmen skal nemlig kunne finde det rigtige musik til hver eneste bruger. Det kræver meget data.

»Vi vil gerne finde ud af, hvor meget information vi skal have om dig, for at vi ved, hvilken type du er, og hvad du synes noget bestemt musik udtrykker. Det er formentlig ikke nok blot at spørge om køn og alder. Vi kan se nu, at folks opfattelse af musik deler sig i nogle grupperinger, men vi ved ikke, hvorfor der er de grupperinger. Vi vil jo helst ikke have, at musiktjenesterne skal have folk til at udfylde lange spørgeskemaer, for at modellen virker,« forklarer Jens Madsen.

Modellen kan både bruges af Spotify og sundhedsvæsenet

Jens Madsens forsøgspersoner har sammenlignet musikstykker to og to og vurderet, hvilket stykke der er mest positivt, trist eller lignende. Og netop denne metode til at skabe et datasæt, mener Jens Madsen, får ham til at skille sig ud fra forskere i andre lande, der arbejder med lignende projekter:

»Det er en fundamental anden måde, som der ikke rigtig er andre, der bruger. Jeg arbejder med en anden måde at spørge brugerne og en anden måde at repræsentere lyden på,« siger Jens Madsen.

Indtil videre har han lavet en matematisk model, men den indeholder slet ikke al den type musik og alle de brugerdata, som er nødvendig for, at han kan opnå sin vision:

»Målet er at bruge algoritmen i musiktjenester, men også generelt der, hvor man kunne forestille sig, at musik kunne være et middel til at regulere følelser. Så en ting er musiktjenester, men man kunne også forestille sig, at man kunne bruge musik til andre ting som for eksempel medicin. Musik kan bruges i sundhedssektoren, og måske kan den algoritme, vi har brugt, også bruges i de felter,« siger Jens Madsen.

I sit arbejde støder Jens Madsen af og til på folk, særligt musikere, som er skeptiske over for at sætte værdier på musik og putte den på formel. Det gælder dog ikke ph.d.-studerende Niels Christian Hansen fra Center for Music in the Brain:

»Nu er vi jo i en teknisk tidsalder, hvor vi prøver at bruge matematikken til at forstå alting. Og det gælder også musik. Jeg laver selv forsøg, hvor jeg prøver at forstå, hvordan folk forstår musik, og der er vi helt afhængige af matematik. Men musik er selvfølgelig meget individuelt, og derfor vil han kunne lave et program, der kan give nogle generelle billeder af sindsstemningen, men den vil nok ikke virke på alle på alle tider,« forklarer Niels Christian Hansen og tilføjer:

»Jeg tror, at uanset hvor meget man sætter musik på formel, vil der altid være noget ekstra, man ikke kan sætte på formel. Der vil altid være en stump af magi,« siger Niels Christian Hansen.