Macho-dørmænd bliver udfordret af 'pæne drenge'
Dørmænd ser ned på pæne, slappe middelklassedrenge i nattelivet og forbinder dem med homoseksualitet. De er modsætningen til dørmændenes solidariske macho-fællesskab.

Ejerne af diskoteker og barer beder deres hyrede dørmænd om at være service-mindede over for kunderne. Det vil sige, at de skal fralægge sig deres arbejdermacho-identitet og i stedet påtage sig kundernes 'bløde' middelklasse-kommunikation. (Foto: Shutterstock)

Ejerne af diskoteker og barer beder deres hyrede dørmænd om at være service-mindede over for kunderne. Det vil sige, at de skal fralægge sig deres arbejdermacho-identitet og i stedet påtage sig kundernes 'bløde' middelklasse-kommunikation. (Foto: Shutterstock)

Dørmænd i det danske natteliv er nogle seje, hærdebrede mænd med stærke machoidealer. Men i disse år bliver de tvunget til at fralægge sig den macho-attitude, der ellers giver dem autoritet i diskotekdøren.

Natklub-ejerne er nemlig bange for, at dørmændenes arbejder-maskulinitet skal skræmme de ’bløde’ unge middelklassemænd væk.

Internt ser dørmændene ofte ned på de købestærke bløde fyre, som de kalder ’skoledrengene’. Men kravet til, at dørmændene skal være servicemindede betyder, at de bliver tvunget til at påtage sig den middelklasse-maskulinitet, de ser hos ’skoledrengene’.

»Jeg synes at kunne se, dørmændene har et meget ambivalent forhold til Skoledrengen. De passer på ham, men taler også meget nedsættende om ham. Han tør ikke stå op for sig selv. Han skal beskyttes af andre og han bliver meget let bange.«

»Og så bliver han ofte forbundet med homoseksualitet – der er et af de ypperligste billeder, som i nogle miljøer bruges på en forfejlet feminiseret mand,« siger ph.d. Thomas Friis Søgaard fra Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet på baggrund af etnografiske studier blandt Aarhus’ dørmænd.

LÆS OGSÅ: Dørmænd allierer sig med bande-medlemmer

Dørmænd minder om havnearbejdere

Det er ikke så sært, at dørmændene skal bruge mange kræfter på at være bløde og servicemindende. Det er nemlig ikke idealer, de selv hylder. Dørmandsbranchen er et af de sidste steder, hvor arbejderklassens klassiske mande-idealer om fysisk styrke og sammenhold stadig lever. Simpelthen fordi det er nødvendigt for, at dørmændene kan klare det krævende job.

Når natten falder på og byens lys bliver tændt, går vi på diskoteker og barer og støder ind i folk, vi tit ikke har ret meget at gøre med til hverdag. Sammen med alkohol kan dét hurtigt føre til slagsmål og utryghed.

Derfor sætter både barejere og gæster pris på, at nogle mænd med styrke og mod sørger for, at alt forløber så udramatisk som muligt. Dørmændene udsætter sig selv for fare, men finder deres tryghed i, at kollegaerne er solidariske, hvis der skulle opstå problemer.

»Vi taler om en type maskulinitet, der er bygget på en værdsættelse af styrke, mod og mandefællesskaber. Det ligner den klassiske arbejderkultur på Aarhus Havn.«

Fakta

Langt de fleste dørmænd i Thomas Friis Søgaards undersøgelse har en uddannelse ud over dørmandsuddannelsen. Typisk er de:

Faglærte håndværkere, der tjener ekstra ved at arbejde som dørmænd.

Pædagoger, der arbejder med socialt udsatte børn og unge.

Studerende, som supplerer SU’en ved at arbejde som dørmænd

Solidaritet er et meget stærkt ideal blandt dørmændene. Men det kan være svært at opretholde solidariteten, fordi mange netop kun har jobbet som sidegeschæft, og fordi der er stor udskiftning blandt kollegaerne.

Det betyder, at dørmænd på den ene side har et ønske om solidaritet, men at der på den anden side også er en frygt for, at man ikke kan stole på kollegaerne.

»Havnearbejderne sled side om side og tålte de samme fysiske omstændigheder. På den måde udviklede der sig en idé om, at de alle var lige og derfor måtte stå solidarisk sammen,« siger Thomas Friis Søgaard.

Styrke og solidaritet bliver ikke tillagt værdi på kontoret

Der er sjældent ret meget solidaritet at spore på skoledrengenes kontorarbejdspladser eller læsesale. Der sidder man ved hver sin skærm eller bog og tænker mest på, om ens egen stol giver rygproblemer.

»Dørmændene har derimod den slags solidaritet, der kendetegner industriarbejdspladser.«

»I det nuværende arbejdsmarked er der ikke så mange, der arbejder under ekstreme vilkår, og kravene til styrke er ikke så fremherskende i kontorarbejde, så folk i den slags job tænker mere individualistisk.«

»Men kigger man på dørmandsarbejdet, så er det kendetegnet ved et stærkt mandeunivers. Der er en stærk værdsættelse af solidaritet, styrke, mod og egalitet – vi er lige og passer på hinanden,« siger Thomas Friis Søgaard.

Nye dørmænd skal ses an

Dørmændenes fællesskab er stærkt, men det er ikke for alle. Hvis en ny mand forsøger at komme ind i fællesskabet, bliver han set alvorligt an. Og hvis de gamle dørmænd ikke stoler på ham, sørger de for, at han bliver fyret.

»Deres egen personlige sikkerhed er afhængig af, at de kan regne med deres kollegaer. Det er ikke bare en flok tossede mænd, der dyrker deres eget maskuline trip.«

»Det handler om, at dørmandsarbejde er et farligt arbejde,« fortæller Thomas Friis Søgaard.

Han oplevede selv udelukkelsen, da han i forbindelse med sit studie fulgte omkring 50 århusianske dørmænd. Han tog selv en dørmandsuddannelse, men dørmændene stolede ikke nok på ham til, at han kunne blive en del af et hold.

Kampsport er vejen ind til dørmandsverdenen

Som dørmand skal man helst have mange års erfaring fra kampsport for at blive accepteret.

Fakta

Dørmændene i Aarhus skelner overordnet mellem fire typer gæster:

Brian’en: Han har typisk en strop-T-shirt eller andet hiphop-tøj på. Han har synlige muskler og det mange dørmænd karakteriserer som ’en dominerede fremtoning’. Han er næsten altid etnisk dansker og ’ligner en ballademager’.

Gangstar’en: Han har typisk hiphop tøj og måske guldkæder på – og så bærer han sin krop på en særlig måde: Han går vraltede – armene er lidt ud til siden og han svajer, så det giver indtryk af, at han er en massiv krop af muskler. Han er tit af anden etnisk herkomst.

Skoledrengen: Han bliver forstået som en, der ikke er Brian eller Gangstar. Dørmændene ser ham som en ’pæn dreng’ med middelklasseværdier. En fyr, som ofte er studerende, ikke tyr til vold og hverken er specielt muskuløs eller stor.

Kvinderne: Dem behøver man som dørmand ikke være så bange for laver ballade.

Dørmændene holder især øje med Brianen og Gangstaren, fordi de kan skræmme skoledrengen og kvinderne væk.

»Mange voksede op i ’hårde’ områder, hvor de fandt et fællesskab i kampsortsverdenen – MMA-, judo- eller bokse-klubber. Nogle kommer fra middelklassefamilier, men er så blevet socialiseret ind i den særlige maskulinitetsform i kampsportsklubberne,« siger Thomas Friis Søgaard.

Idealet blandt dørmændene, som Thomas Friis Søgaard har fulgt, er ’Den Gode Kriger’.

»Det er en figur, de bruger til at tænke med. Han er karakteriseret ved mod og ved ikke at være bange for at sætte sit eget fysiske ve og vel på spil for at beskytte sine kollegaer. Altså den diametrale modsætning til dørmændenes opfattelse af skoledrengene.«

»Ikke at alle dørmænd lever op til ’Den Gode Kriger’. Men det er en idealfigur, man minder sig selv og hinanden om,« fortæller Thomas Friis Søgaard.

Bliver påduttet middelklasse-normer

Dørmændene bliver splittet mellem to identiteter, når restauratørerne – der hyrer dem – er bange for, at for meget arbejder-testosteron kan skræmme middelklassens købestærke børn væk.

»Så dørmanden bliver mødt med forskelligartede krav. Han bliver på den ene side hyret for at skabe orden, så restauratøren kan have en profitabel forretning. Men samtidig er restauratørerne blevet mere og mere opmærksomme på, at deres ansatte skal være servicemindede.«

»Dørmændene forsøger at balancere mellem de modsatrettede krav og der opstår problemer, hvis de ikke formår at finde den rette balance.«

»Hvis man går for meget op i service, og udelukkende kan det, får man problemer med at holde orden på stedet, og kollegaerne bliver betænkelige ved, om man er til at stole på i kritiske situationer.«

»På den anden side kan dørmanden ikke bare være en ’hård krop’, fordi det truer kunderne væk og skader omsætningen,« siger Thomas Friis Søgaard.

Sådan gjorde forskeren:

Den nye undersøgelse bygger på et års etnografisk feltarbejde blandt aarhusianske dørmænd.

Igennem et år har Thomas Friis Søgaard interviewet omkring 50 dørmænd, hvoraf han fulgte de 35 tæt – både på arbejde og i fritiden.

Han gik på café med dem, trænede, boksede og dyrkede Mixed Martial Arts (MMA) med dem og fulgte deres retssager, hvis de blev sigtet for vold eller selv havde været udsat for det. Desuden deltog han i koordinationsmøder mellem barejere, politiet og dørmænd.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk