Latterforskning: lyden afslører, om I er venner

Vi mennesker griner oftere i selskab med andre, end når vi er alene.

Men der er ikke meget forskning, der har undersøgt, hvad et godt grin mellem to mennesker efterlader af indtryk hos omgivelserne.

Det laver et nyt internationalt studie om på. I studiet, der netop er udkommet i det anerkendte amerikanske tidsskrift PNAS – Proceedings of the National Academy of Science –, har en stor gruppe forskere undersøgt, hvorvidt tilhørere fordelt over 24 lande kan vurdere graden af tilhørsforhold imellem folk, der griner sammen i par.

»Mennesker er meget sociale væsener, og evnen til at navigere i et socialt miljø er meget vigtig. Latter er en almindelig adfærd mellem venner, så ved at fokusere på latteren som signal kan mennesker bedre genkende sociale relationer,« forklarer førsteforfatter på forskningsartiklen, associeret professor og ph.d Greg Bryant fra Institut for Kommunikative Studier ved UCLA – University of California, Los Angeles.

LÆS OGSÅ: Hvorfor griner vi?

Han peger endvidere på, at latter og vurderingen heraf har en lang evolutionshistorie, da latter formentlig er et kommunikationsredskab, som mennesker altid har benyttet, og at studiet er et bidrag til at forstå denne historie.

Latter er et genkendeligt signal på tværs af kulturer

Studiet har særligt fokus på at undersøge, hvorvidt evnen til at genkende venskaber og fremmede alene på folks fælles grin, er kulturelt betinget eller ej.

Derfor er deltagere i 24 lande blevet bedt om at lytte til optagelser af engelsktalende personer, der griner sammen i par.

Nogle af parrene kendte hinanden godt på forhånd, mens andre aldrig havde mødt hinanden før, og deltagerne i studiet blev nu bedt om at vurdere, hvorvidt personerne i optagelser var venner eller ej, og om de vurderede, at personerne kunne lide hinanden.

Resultaterne er som følger:

• Venskaber mellem kvinder blev genkendt i 83 procent af tilfældene
• Ubekendte på tværs af køn blev genkendt i 62 procent af tilfældene
• Venskaber mellem mænd blev genkendt i 62 procent af tilfældene
• Venskaber på tværs af køn blev genkendt i 59 procent af tilfældene
• Mænd, der ikke kendte hinanden, blev genkendt i 57 procent af tilfældene
• Kvinder, der ikke kendte hinanden, blev genkendt i 44 procent af tilfældene

På baggrund af disse resultater konkluderer forskerne, at latter i fællesskab er et universelt forståeligt kommunikationsmiddel.

»Vi finder, at folk på tværs af kulturer og sprog generelt er i stand til at vurdere, hvem der er venner, og hvem der er fremmede. Med andre ord; som art er vi særligt tilpasset til de sociale oplysninger, som ligger selv i minimale signaler. Nogle af disse fælles grin varer således kortere end et sekund. Denne evne kan gøre samarbejdet lettere og mere effektivt,« forklarer assisterende professor ved Interacting Minds Centre ved Institut for Kultur og Samfund på Århus Universitet Riccardo Fusaroli.

LÆS OGSÅ: Alle kulturer forstår din latter og gråd

»Dermed kan vi argumentere for, at vi som art har udviklet evnen til at vurdere sociale alliancer, og det er netop en af de mekanismer, der gør mennesker så effektive til at samarbejde,« siger Riccardo Fusaroli.

Mennesker er afhængige af evnen til at samarbejde

Ifølge Riccardo Fusaroli er menneskers utrolige succes som art netop afhængig af evnen til at samarbejde med andre.

»Men samarbejdet involverer en del risici, da andre mennesker måske kan finde på at udnytte din indsats og ikke give noget tilbage. Tænk bare på Panama-skandalen og de mange fremtrædende personer, der har haft held til at unddrage deres skattepligt,« anfører Riccardo Fusaroli og fortsætter:

»Det betyder, at mennesker har brug for at kunne vurdere og signalere venskaber og viljen til at samarbejde for at kunne drage fordel af samarbejdet.«

Latterens lyd har betydning

Ifølge Riccardo Fusaroli er studiets store styrke, at det er et studie på tværs af fagdiscipliner, nemlig humaniora og samfundsfag.

»Latter og sociale interaktioner er traditionelt blevet behandlet af kvalitative undersøgelser i humaniora, og kulturel variation er oftest undersøgt i etnografiske rapporter,« siger Riccardo Fusaroli.

»Men her tager vi et dybt humanistisk spørgsmål – nemlig meningen med latter i fællesskab – og kombinerer kognitiv videnskab og antropologi til at udtænke en pålidelig metode, der kan anvendes på tværs af mange forskellige kulturer. Til sidst låner vi metoder fra ingeniørvidenskab og datalogi til bedre at vurdere de sandsynlige mekanismer bag vores deltageres adfærd,« forklarer hand entusiastisk.

Latter mellem venner har generelle lydmæssige egenskaber

Riccardo Fusaroli har netop stået for at undersøge, hvad der får folk til at kunne genkende venskaber på latteren. Det er sket ved at undersøge, hvilke lydmæssige funktioner i latteren, der influerer på, hvorvidt folk vurderes at være venner eller ej.

Forskerne peger på, at latter, der bliver vurderet som værende mellem venner, har nogle generelle lydmæssige egenskaber.

Den del af latteren, der udtrykkes med lyd, er ganske kort, og der er ikke store udfald i lyden – det vil sige, at lyden var rimelig ensartet.

»Disse funktioner vil sandsynligvis være automatiske funktioner i latter, hvilket betyder, at de ikke er lette at styre frivilligt i modsætning til, hvor høje eller skingre grin er. Med andre ord synes deltagerne at stole på tegn, som er svære at fake. Skåret ind til benet kan denne ensartethed i de lydmæssige tegn forklare, hvorfor mennesker på tværs af kulturer og sprog kan vurdere sociale relationer,« forklarer Riccardo Fusaroli.

Hvornår griner vi sammen?

Forhenværende professor i neurobiologi og farmakologi og institutleder ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Albert Gjedde har ikke selv deltaget i studiet. Han hæfter sig ved, at studiet som noget nyt fokuserer på latter som et gruppesignal.

»I studiet fokuserer de på, om latter kan fungere som et tegn på, om man er medlem af gruppen eller ej. Jeg har tidligere fremlagt den tese, at latter opstår i mødet med noget uventet. Latter er således en kommunikation til andre i gruppen om, at man står overfor noget uforudsigeligt, og det er en oplysning om, at der er noget, vi i fællesskab kan tage højde for,« siger Albert Gjedde og fortsætter:

»Siden tidernes morgen har vores overlevelse og velfærd netop været afhængig af, at vi er gode til at tage højde for, når noget afviger fra det ventede. Jeg mener således, at latteren først opstår, når man er en del af gruppen,« siger Albert Gjedde, som dog i samme åndedrag peger på, at det måske er en mindre forskel.

Ifølge Albert Gjedde er vi mennesker særligt indrettet til at reagere på, når noget afviger fra det, vi havde ventet.

Han peger på, at eksempelvis standup komikeres pointer netop ofte kommer som overraskelser, der overrumpler folk og får dem til at grine.

Latter kan binde fjender sammen

Albert Gjedde peger dog også på, at det er meget forskellige ting, der får folk fra forskellige kulturer til at grine.

I studiet er der ikke fokus på, hvad der kan få folk på tværs af kulturer til at grine sammen.

Alligevel mener Albert Gjedde, at en væsentlig læring, vi kan drage af studiet, er, at vi kan tænke over, hvordan latter kan blive et bindemiddel på tværs af kulturer.

»Det, vi kan bruge studiet til, er at tænke over, hvordan vi kan få en gruppe af venner og fjender til at grine sammen. Hvad skal der for eksempel til for, at en sal af israelere og palæstinensere får et fælles grin?« spørger Albert Gjedde – men desværre uden at have et endeligt svar.