Enlig mor og politibetjent, der koldblodigt jagter forbrydere, men også tager sønnen med på arbejde, hvis han er syg.
Komplicerede kærlighedsaffærer og detaljerede personportrætter.
Nutidens krimi er ikke som dengang, Sherlock Holmes herskede. Et mord og en opklaring rækker ikke. »Den moderne krimi er stadig stærk i plot og opbygning af spænding, men det nye er, at den inddrager elementer fra klassiske soaps og miljøbeskrivelser,« siger Karen Klitgaard Povlsen, lektor ved Institut for Informations-og Medievidenskab, Aarhus Universitet.
Hun har sammen med en assistent interviewet 72 danskere i alderen 20-83 år om deres forbrug af krimi.
Spejler sig i krimiheltinder
De kvindelige læsere ser tv-krimi og læser krimiromaner som frikvarter fra hverdagen, og de elsker at blive opslugt.
Spændingen og oplevelsen af at gætte med i opklaringen er vigtig. Men de forventer mere af en god krimi.
»De yngre kvinder går efter genkendelse. De taler med begejstring om, hvis den bærende karakter eksempelvis er enlig mor. Selvom kvinderne ikke selv er enlige mødre, er situationen, hvor man er alene med børnene, mens partneren er optaget af andre ting, genkendelig. De ældre kvinder udtrykker mere interesse for igennem fortællingen at opleve nye miljøer, de ikke selv kender eller har adgang til,« siger Karen Klitgaard Povlsen.
Skandinavisk krimi i front
Op igennem 90'erne var den nordiske krimi ifølge forskeren hurtig til at læse skriften på væggen og inddrage andre universer i krimien.
Der findes mange kvindelige hovedroller i nordisk krimi. Samtidig optræder der også i højere grad end tidligere mere komplekse karakterer, forklarer Karen Klitgaard Povlsen.
Et eksempel er Lisbeth Salander kendt fra Stieg Larssons krimiserie.
»Lisbeth Salander er næsten som at læse en sygejournal, som en af interviewpersonerne beskriver det,« siger hun.
Blandt forløberne for den nye krimi, der handler om mere end mord og opklaring, er Sjöwall og Wahlöös krimiserie om politimanden Martin Beck fra 60'erne og 70'erne.
»Den serie er altid blevet taget til indtægt for det socialrealistiske, som vi ikke rigtig finder i den nye krimi, men når jeg har genlæst serien, synes jeg faktisk også Sjöwall og Wahlöö spiller meget på følelser, kærlighedshistorier og hverdag. Ligesom den moderne krimi,« siger hun.
Romanerne man ikke kan komme udenom
Krimiromanerne har blandt andet fået større udbredelse, fordi de i dag sælges i supermarkederne, forklarer forskeren.
Krimien har i nogen grad erobret den plads som Danielle Steel og andre forfattere til kærlighedsromaner tidligere har haft.
Tv-serier som Anna Pihl, Forbrydelsen og filmatiseringen af Stieg Larssons 'Mænd der hader kvinder' var udgangspunkt for publikumsanalysen.
Men interviewpersonerne talte alligevel om de romaner, de læser inden for krimigenren. Romanerne blev således en del af forskningen, selvom det ikke var planen.
Det var heller ikke Povlsens hensigt at beskrive kvinder specifikt i undersøgelsen.
»Jeg har interviewet næsten lige mange mænd og kvinder, men kvindernes interesse for krimi viste sig at være klart størst. Mændene beskrev eksempelvis, at de så krimi sammen med deres kærester,« siger hun.
