Arkæologer i Sibirien har fundet et 3.000 år gammelt, men velbevaret skelet af en mand, og ved hans mave var en stor krog.
Det er det første bevis på, at man har brugt hestevogne i Sibiriens bronzealder.
Det skriver mediet Live Science.
Skelettet lå begrebet med en bronzekrog, som på den tid blev brugt af kuske til at fastspænde tøjlerne til deres mavebælte, så de havde hænderne fri. Krogen lå netop placeret ved kuskens mave, og det gør fundet ekstraordinært.
Den slags fortøjninger har man fundet før i naboregioner i Kina og Mongoliet, men indtil nu har man aldrig fundet bevis på, at hestevogne blev brugt i Sibiriens bronzealder.

Gravstedet ligger i Askizskyregionen i den sydøstlige del af Sibirien, der nærmer sig Mongoliet. Her har russiske arkæologer brugt flere år på at udgrave et område i forbindelse med udvidelsen af en jernbanelinje.
Kuskens grav lå placeret på et fælles gravsted. Hans grav havde en forhøjning, en firkantet gravsten, en bronzekniv, bronzesmykker og den omtalte bæltedel.
Arkæologerne mener, kuskens gravhøj er 3.000 år gammel og stammer fra Lugavkulturen - en samfundsgruppe under bronzealderen kendt for at hyrde kvæg.
Det ekstraordinære fund er endnu ikke publiceret i et studie, men man kan læse mere om det i denne pressemeddelelse fra Ruslands Videnskabsakademi.
les

































