Befinder poden sig til stadighed foran skærmen med falkeblik, krampe i skydefingeren og tankerne langt inde i en eller anden voldelig action-verden?
Træk vejret.
Formodentlig er der kun en lille fare for, at spillene kan have nogen nævneværdig negativ effekt på aggressionsniveau eller præstationerne i skolen.
Hvis barnet har en bestemt kombination af personlighedstræk, er der til gengæld grund til at passe på, ifølge Patrick Markey fra Villanova University og hans kollegaer.
De har gennemgået forskning, som er lavet om sammenhængen mellem voldsspil og aggression. De mener, personligheden kan være selve nøglen til at forstå, hvem som kan få problemer på grund af spillene.
Ingen tvivl om effekten
»Når du ser på forskningen, er der ingen tvivl. Voldelige spil fører til aggression. Det er helt klart. Men, og det er et stort men, effekten er meget, meget lille,« siger Markey til Bloomberg Businessweek.
»Tidligere forskning har vist, at personlighedstræk som psykoticisme (kulde, fjendtlighed og mangel på medfølelse med andre) og aggressivitet øger de negative effekter af voldelige computerspil, og vi ønskede at finde ud af hvorfor,« udtaler han i en pressemeddelelse.
Nu konkluderer forskerne, at vore personlighedstræk har utrolig meget at sige for, hvordan vi reagerer i mødet med virtuel vold.
Speciel kombination
\ Fakta
Det er ikke sådan, at ét enkelt personlighedstræk giver udslag, skriver Markey og kollegaerne i en rapport, som for nylig blev publiceret i tidsskriftet Review of General Psychology.
Men en speciel sammensætning af træk så ud til at være klart knyttet til en negativ effekt af voldelige spil.
Dette var en kombination af en høje score for neuroticisme (personen bliver let oprørt, vred, deprimeret og følelsesmæssig), lave værdier for varme (begrænset omsorg for andre, ligegyldighed over for andres følelser, kold) og lille grad af samvittighedsfuldhed (bryder regler, bryder løfter, handler uden at tænke sig om).
Harmløst for det store flertal
»Det ser ud til, at det store flertal af individer, som bliver eksponeret for voldelige computerspil, ikke bliver voldelige i det virkelige liv,« skriver forskerne.
Tidligere forskning har antydet, at voldsspil er knyttet til fjendtlighed, aggression og negative adfærdsmønstre. Det har ført til en antagelse om, at alle – eller hovedparten – af spillerne før eller senere bliver aggressive.
Denne antagelse kan være uberettiget, mener Markey og kollegaerne. Måske burde vi være overrasket over, at der ikke udspringer flere voldshandlinger fra det at spille?
Tager man i betragtning, at tæt på 46 millioner amerikanske hjem har mindst en spillekonsol, og at mere end halvdelen af spillene på markedet indeholder en eller anden form for vold, burde vi forvente langt flere voldsepisoder, skriver de.
»Det ser ud til, at voldelige computerspil kun har en uheldig effekt på nogle individer, og at dem som påvirkes har forudgående anlæg, som gør dem modtagelige for sådanne voldelige medier.«
Skolemassakrer
Markey er specielt bekymret for, at et ensidigt fokus på negative effekter af computerspil kan skygge for én af de vigtigste årsager til, at nogle unge tyr til vold: deres personlighed.
I forbindelse med skolemassakren ved Columbine High School i 1999 nåede bekymringen for computerspillenes påvirkningskraft nye højder i USA. Og efter denne hændelse har medierne i større eller mindre grad knyttet alle skyderier på skoler til voldsspil.
Men fremstillingen tager ofte ikke hensyn til det faktum, at gerningsmændene som udgangspunkt ofte havde helt specielle personlighedstræk, skriver forskerne i rapporten.
»Den skolevold, som tilskrives spil i medierne, har involveret skytter, som blev beskrevet af sig selv og andre som ekstremt vrede, ondskabsfulde, deprimerede, psykotiske, uregerlige, angste, aggressive og hadefulde, før skudepisoderne indtraf.«
Mindre voldelige
Ved at tillægge computerspillene for stor betydning kan faktorer, som måske er vigtigere træde i baggrunden, mener forskerne. De får støtte fra Christopher J. Ferguson fra Texas A&M International University.
»Meget af opmærksomheden på computerspilforskning har været negativ med fokus på mulige skadevirkninger i forbindelse med afhængighed, aggression og dårligere præstationer i skolen,« kommenterer han i en pressemeddelelse.
»Ny forskning har vist at, mens computerspil er blevet mere populære, har børn i USA og Europa fået færre adfærdsproblemer, de er mindre voldelige og får bedre resultater i standardiserede prøver.«
»Voldelige computerspil har ikke skabt den generation af problematiske unge, som man ofte har frygtet,« mener han.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
