Klimaforandringer tog livet af Maya-civilisationen
Relativt mild tørke kan have forårsaget Maya-civilisationens fald i Mellemamerika for cirka 1.000 år siden.

Mayafolket har formentlig været dybt afhængige af, om høsten slog fejl flere år i træk - og det mener forskerne nu at have bevist, at den gjorde. (Foto: Colourbox)

Mayafolket har formentlig været dybt afhængige af, om høsten slog fejl flere år i træk - og det mener forskerne nu at have bevist, at den gjorde. (Foto: Colourbox)

Århundreder før de første europæiske opdagelsesrejsende nåede Mellemamerika forsvandt en af historiens mest spektakulære civilisationer: Mayaerne.

Kulturen eksisterede frem til cirka år 1.000 e.v.t. (efter vor tidsregning), hvor byer med op mod 100.000 indbyggere blev forladt og opslugt af junglen.

Lige siden man fandt mayaernes storslåede bygningsværker, har det været en gåde, hvad der forårsagede mayaernes undergang - var det katastrofal tørke, borgerkrig eller sygdom?

Kan for første gang sætte tal på

De seneste år har forskerne i stigende grad lagt skylden på en række perioder med tørke, men for første gang kan to forskere nu sætte tal på nedbørsmængden og vise, at tørke formentlig var den udslagsgivende faktor.

»Vores resultater viser, at der var et moderat fald i nedbør i perioden fra den klassiske Maya civilisation blomstrede og frem til dens fald mellem år 800 og 950 e.v.t.,« siger professor Eelco Rohling fra Southampton University i England.

Sammen med professor Martín Medina-Elizalde fra Yucatan Center for Scientific Research i Mexico har han stået for forskningen.

»Det er blot et fald på 25-40 procent i årlig nedbør. Men det var stort nok til, at fordampning overgik nedbøren, og det tilgængelige åbne vand hurtigt blev reduceret. Tallene peger på, at hovedårsagen var et fald i sommersæsonens orkanaktivitet,« siger Rohling.

Nedbør afgørende for overlevelse

Mayaerne levede på Yucatán halvøen i det sydlige Mexico og Guatemala. Specielt i lavlandet, hvor der ikke løber floder, har nedbør fra regn været helt afgørende for deres overlevelse.

Mayafolket var dygtige ingeniører og matematikere, der bl.a. var i stand til at beregne himmellegemernes positioner flere hundrede år frem i tiden og udviklede et intensivt landbrug med vandreservoirer og kunstvanding.

De dyrkede især majs og ernærede sidst i perioden millioner af mayaer med meget store byer på 100.000 indbyggere.

Fejlagtig høst var kritisk

Mayaerne har formentlig udnyttet jorden til bristepunktet og været helt afhængige af, at høsten kom i hus, så hvis den slog fejl flere år, eller endda årtier, i træk har det været kritisk.

»Sommeren var den vigtigste tid for dyrkning og opfyldning af mayaernes vandreservoirer,« siger Eelco Rohling.

»Det er sandsynligt, at der er opstået uroligheder, og at byerne er blevet forladt, fordi der var mange flerårige perioder med tørke hurtigt efter hinanden.«

Regnvand indeholder historisk arkiv

Mayafolket var dygtige ingeniører og matematikere, der bl.a. var i stand til at beregne himmellegemernes positioner flere hundrede år frem i tiden og udviklede et intensivt landbrug med vandreservoirer og kunstvanding. (Foto: Colourbox)

For at få indblik i klimaet og nedbøren har de to forskere benyttet helt nye data indsamlet fra sedimenter på bunden af to søer og en drypstenshule.

Indlejret i drypsten, snegle og små krebsdyr måler forskerne forholdet mellem en tung og en let iltisotop, som er egenskaber ved vandet (O-18 og O-16).

Det afslører, hvor meget regn, der er faldet, fordi regnvand er fattigt på O-18, da denne isotop simpelthen er lidt trægere til at fordampe fra overfladen end den lettere O-16 isotop.

Alt regnvand stammer fra fordampet vand og både drypsten og dyrenes hårde dele indeholder et historisk arkiv over det tilgængelige vand, da de levede.

Reservoirs er blevet drænet

Det enestående ved dataene er, at de er meget præcist dateret, så forskerne kan få et detaljeret indblik i nedbørsmængden.

De kan derfor tegne et billede af et klima, som forværredes og kulminerede i 830-928 e.v.t. og i de værste perioder faldt vandstanden f.eks. i Chichancanab søen med 30 procent, og den årlige nedbør på Yucatán halvøen var 40 procent mindre.

Ifølge forskerne har det været nok til at dræne ferskvandsreservoirerne og underminere grundlaget for agerbruget.

Sandsynligvis flere årsager

Lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet Jesper Nielsen ’tager hatten af for, at man kan sige noget så præcist om nedbøren i den periode’.

Men selv om tørken har spillet en rolle, føler han sig ikke overbevist om, at det er den eneste årsag til Mayafolkets udryddelse.

»Jeg tror, at alle i dag er enige om, at der ikke var tale om en monokausal ting,« siger Jesper Nielsen. 

»Hvis et samfund og en kultur er virkelig hårdt spændt for, og der så kommer tre års markant tørke, så er det selvfølgelig med til at øge krisen.«

Kan alligevel have været udslagsgivende

Rohling og Medina-Elizalde medgiver, at andre faktorer som sygdom, overbefolkning og sociale og politiske uroligheder formentlig førte til det faktiske kollaps.

De peger dog på, at sygdom og opstand kan have været udløst af presset fra mangel på vand og mad over 150-200 års klimaforandringer til det værre. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.