Kattes adfærd kan føre til nabostrid
Det er et problem, at folk lader deres katte løbe frit rundt, mener næsten en tredjedel af de adspurgte i en ny videnskabelig undersøgelse. De fritgående dyr kan føre til nabostrid, for mange bryder sig ikke om kattes adfærd.

Katte ser nuttede ud. Men mange bryder sig ikke om deres adfærd, viser en ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock

Katte ser nuttede ud. Men mange bryder sig ikke om deres adfærd, viser en ny undersøgelse. (Foto: Shutterstock

 

Katten er sin egen herre. Den gider ikke gå i snor, og den kommer sjældent, når man kalder.

Måske er det derfor, at mange danskere lader deres misser løbe frit rundt i området omkring deres boliger.

Hele 71 procent af de katteejere, der har deltaget i en ny undersøgelse lavet af forskere fra Københavns Universitet, svarer således, at de lader deres katte gå frit uden for.

»Kattene har stor frihed. De kommer ud og bestemmer i vid udstrækning selv, hvad de vil fordrive tiden med,« siger professor Peter Sandøe, der forsker i dyreetik på København Universitets Sektion for Dyrevelfærd.

»Det er på mange måder fint for kattene, og det gør formodentligt også livet nemmere for ejerne, for katte er besværlige at holde indendørs. Men de fritgående dyr giver også mulighed for konflikter med naboerne,« fortsætter han.

Katte giver anledning til nabostrid

I undersøgelsen, som Peter Sandøe har været med til at lave, har 2.003 tilfældige danskere med og uden kat svaret på spørgsmål om deres forhold til de egenrådige dyr. Undersøgelsens resultater er netop publiceret i tidsskriftet Dansk Veterinærtidsskrift.

En tredjedel af de adspurgte bryder sig ikke om katte - de fleste af dem, fordi de ikke kan lide kattens adfærd.

Fakta

Selv om katte gerne vil jage og udforske, er det dog ikke det, de foretrækker at bruge det meste af deres tid på. Kattenes favorit-aktivitet er langt mindre udfordrende. »Katte vil gerne sove meget. Faktisk 18-20 timer i døgnet,« siger Mikkel Stelvig.

Næsten lige så mange synes, det er et problem, at folk lader deres katte løbe rundt uden for. Blandt dem er der:

  • 28 procent, som mener, at fritgående katte giver anledning til nabostrid
     
  • 63 procent, som er generet af, at kattene skider i deres haver
     
  • 57 procent, som mener, at folk bør holde deres katte indendøre

Katte er svære at tæmme 

415 af undersøgelsens deltagere har selv kat, og langt de fleste af dem lukker den som sagt jævnligt ud, eller de lader dyret frit løbe ud og ind af en kattelem.

»Der ligger helt klart et konfliktpotentiale i, at katten skider i naboens sandkasse, eller at den hopper op og jager fuglene på foderbrættet,« siger Peter Sandøe.

Konflikterne kan være svære at løse, for hvis man ikke vil holde sin kat inde, kræver det et meget højt hegn at forhindre den i at løbe ind til naboen.

»Katten er sværere at holde inde i en have end en hund eksempelvis, og den er et mindre domesticeret dyr. Mens hunden underkaster sig og ser på sin ejer som den eneste ene, så er en kat et mere vildt dyr og sværere at tæmme. ,« siger Peter Sandøe.

Det er hårdt at være udekat

Kattenes egenrådige adfærd får formentlig nogle til at tænke, at det strider imod dyrenes natur at blive holdt inde. Så de lader kattene løbe ud, selvom de risikerer at komme i karambolage med naboerne.

Men udendørslivet kan faktisk være hård kost for en huskat. For katten risikerer ligesom dig selv at komme i konflikt med naboerne, når den bevæger sig rundt i området, siger Mikkel Stelvig, der forsker i dyreadfærd for Københavns Zoologiske Have.

Fakta

Godt en femtedel af danskerne har kat. Cirka en tredjedel har kat i øjeblikket eller har tidligere har haft en. To tredjedele har aldrig haft kat.

»I et villakvarter kan det være ekstremt hårdt at være udekat, for der er ofte en fuldstændig unaturlig tæt population af katte, som skal dele området mellem sig,« siger Mikkel Stelvig.

Katte afmærker deres territorier med dufte. I naturen kan kattedyr have store arealer helt for sig selv, men forholdene i vores villakvarterer og byer er langt fra naturlige, fordi så mange katte skal deles om relativt lidt plads.

Din kat skal altså kæmpe for at få lov til at være der.

»Den risikerer konstant at komme op at slås med kvarterets øvrige katte om territorierne,« siger Mikkel Stelvig, som ikke har været involveret i den nye undersøgelse.

Indekatte skal udfordres

Hvis du vil undgå, at du selv og din kat kommer op at toppes med naboerne, skulle du måske overveje at holde din kat indendøre. Der er ikke nødvendigvis noget galt i, at katten ikke kommer ud, siger Mikkel Stelvig.

Tvært imod:

»Det kan sikkert være mere afstressede for katten at have sit eget sted indenfor, hvor den ikke helt tiden skal forsvare sit territorium« siger han.

Katte hænger ud sammen med deres ejere, men det er en distanceret relation. De underkaster sig ikke.

Peter Sandøe

Hvis man vil holde indekat, skal man bare sørge for, at

  • katten får stimuleret sit jagtinstinkt og sin nysgerrighed
     
  • at den ikke kommer til at kede sig indendøre
     
  • og at den får lov til at sove

»Katte kan godt lide at udforske omgivelserne, så man skal sørge for at den bliver udfordret, selvom den er indendørs. Det er for eksempel en god idé at gemme kattens mad et nyt sted hver dag, så den skal bruge tid på at finde det,« siger Mikkel Stelvig.

»Det kræver noget af ejeren at opfylde en indekats behov, men det bør man under alle omstændigheder indstille sig på, når man anskaffer et kæledyr,« fortsætter han.

Katte er andenrangsdyr

Den nye undersøgelse om danskernes forhold til katte tyder dog på, at langt fra alle katteejere er indstillede på at bruge krudt og penge på dyrenes velbefindende.

De fleste af de adspurgte svarer, at de kun kører til dyrlægen med deres kat, hvis den er ekstremt syg, og hele 7% siger, at de slet ikke tager katten til dyrlæge. Mange af de adspurgte har fået deres kat kastreret eller steriliseret, men derudover får dyret i høj grad lov at passe sig selv.

Kun omkring halvdelen af de adspurgte katteejere vaccinerer deres katte regelmæssigt, og en fjerdedel af kattene er ikke mærket.

Ifølge Peter Sandøe bekræfter undersøgelsen tidligere forskning og hans egen formodning om, at katte bliver opfattet som et andenrangsdyr i forhold til hunde.

Da han gennemgik statistikker fra en amerikansk dyrlægeforening, mens han arbejdede på en bog om dyreetik, fandt han, at der i perioden, siden den økonomiske krise satte ind 2008, skete et stort fald i, hvor mange penge amerikanerne brugte på dyrlæge til deres katte.

»Til gengæld var folk relativt upåvirkede, når det kom til hunde. De brugte nogenlunde lige så mange penge på dyrlæge til deres hunde som før krisen,« siger Peter Sandøe.

Kattedyrene i Zoo får hele tiden nye omgivelser

I Zoologisk Have ændrer zoologerne jævnligt omgivelserne i kattedyrenes indhegninger, så dyrene føler, at de kommer forskellige steder hen og ikke kommer til at kede sig.

»Det er lidt ligesom et teater - vi ændrer hele tiden scenen. Og så beriger vi kattedyrenes miljø med forskellige slags dufte fra andre katte, fra byttedyr og kunstige kilder,« siger Mikkel Stelvig.

Zoologerne bruger et trick med at gemme kattenes mad rundt omkring i indhegningen. Hvis man på samme måde vil stimulere sin kats jagtinstinkter hjemme i stuen, er der en vigtig detalje, man skal være opmærksom på, siger Mikkel Stelvig: 

»Katte er nysgerrige og vil gerne finde nye ting. Det ligger i katte, at de skal ud og jage og udforske. Men kattene har også behov for at få afsluttet deres udforskning. Derfor skal man altid sørge for, at der er et bytte at finde.«

»Ellers får kattene en stressadfærd, hvor de bare går hvileløst frem og tilbage,« siger Mikkel Stelvig.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk