De danske minkfarme scorede højt i dyrevelfærd sammenlignet med andre europæiske lande, viser et studie offentliggjort i marts 2022 fra Aarhus Universitet.
I studiet blev knap 40 procent af de danske minkfarme placeret i den bedst vurderede kategori, hvilket var den højeste andel blandt de medvirkende lande.
Det konkluderer studiet, der baserer sig på tal fra den europæiske pelsindustris dyrevelfærdskontrol WelFur, som har undersøgt dyrevelfærden på samtlige fungerende minkfarme i Europa over en treårig periode mellem 2017 og 2019.
I alt medvirkede 2.104 minkfarme i 23 europæiske lande, heraf 1.073 danske minkfarme.
Danmark er bedst i Europa
I studiet blev farmene tildelt en pointværdi ud fra 12 kriterier, som tog udgangspunkt i 4 principper: god indhusning, god sundhed, god fodring og hensigtsmæssig adfærd.
Her scorede de danske farme over det europæiske gennemsnit i 7 ud af de 12 kriterier, viser en rapport fra studiet, der blev udgivet april 2021.
Det var blandt andet minkenes adgang til halm og rent vand, rør til at lege i, pladsen i burene og beskyttelse mod vind og direkte sol, der trak bedømmelsen af de danske minks velfærd op.
Pointene blev derefter regnet sammen til en samlet score, der inddelte de undersøgte minkfarme i en ud fire kategorier:
- Uacceptabel: Ingen hverken i Danmark eller i resten af Europa blev placeret i denne kategori (læs hvorfor i boksen i bunden af artiklen).
- Acceptabel: 0,5 procent af de danske farme og 0,8 procent af alle europæiske farme fik dette mærkat.
- God: 60,5 procent af de danske minkfarme fik bedømmelsen ‘god’, mens det gjaldt 71,1 procent af alle farmene i Europa.
- Bedst: Her var Danmark topscorer. 39,1 procent af farme i Danmark kom i ‘bedst’-kategorien, og på tværs af Europa gjaldt det 27,5 procent af farmene.
Danske minkfarme faldt bagud på to områder
På to områder faldt de danske minkfarme dog bagud i forhold til de europæiske:
Rapporten fra 2021 noterede, at de danske mink var for tynde i vinterperioden og i hvalpetiden, hvilket resulterede i, at de danske farme klarede sig »væsentligt dårligere« på dette område relativt til de europæiske farme.
Dertil scorede de danske farme lidt lavere i en test, hvor studiets auditører stak en tungespatel ind i buret og noterede dyrenes reaktion, fortæller Steen Møller, der er seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab og en af forskerne bag studiet, til Videnskab.dk:
»Vi iagttog, om minken reagerede med frygt, nysgerrighed, aggression, eller om de var ligeglade. Det lyder simpelt, men det er en veldokumenteret og god indikator for deres temperament,« siger Steen Møller.
Særligt i 2019 reagerede flere af de danske mink med frygt og færre med nysgerrighed sammenlignet med det europæiske gennemsnit.
Kan ikke sige, om dyrevelfærden var god
Kriterierne og pointsystemet, som studiet er baseret på, har taget udgangspunkt i et andet pointsystem udviklet af projektet Welfare Quality, der var et samarbejde mellem en række universiteter og foreninger, der beskæftiger sig med dyrevelfærd.
Björn Forkman, professor i dyrevelfærd på København Universitets Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, har været med til at udvikle pointsystemet for Welfare Quality.
Han fortæller, at det ud fra karaktererne er svært at vurdere det samlede niveau af dyrevelfærd:
»At de danske minkfarme scorer højt sammenlignet med andre lande betyder ikke nødvendigvis, at dyrevelfærden var god,« siger Björn Forkman til Videnskab.dk.
\ Læs mere
Studiet kan dog fremhæve de områder, hvor dyrevelfærden har haltet, og hvor de enkelte minkfarme har været gode sammenlignet med de øvrige danske eller europæiske minkfarme.
»Ud fra studiet kan vi se, hvor produktionen er den bedste og ud fra det, kan man lave nogle forudsætninger for, hvordan minkproduktion skal foregå, hvis den skal genoptages i Danmark.«
Steen Møller mener dog, at den relativt høje bedømmelse til de danske minkfarme kunne pege på, at minkene trivedes:
»Ud fra den forskning, man har lavet om dyrevelfærd, så vil jeg sige, at de danske mink havde det godt,« fortæller han til Videnskab.dk.
»Men om det er godt nok er en anden diskussion, der både involverer etiske og politiske holdninger og vurderinger,« siger han.
Danner grundlag for mink-diskussion
Studiet er det første af sin slags i den skala, fortæller Steen Møller:
»Man har forsket i velfærd hos mink i 40 år, men indtil nu har forskningen primært taget udgangspunkt i enkelte private farme eller på forsøgsfarme,« siger han til Videnskab.dk.
»Det her er det første studie, der bredt har undersøgt alle fungerende minkfarme i hele Europa. Det giver os et helhedsbillede af, hvordan branchen ser ud, hvor stor variationen er, og hvor de enkelte lande og minkfarmere kan være bedre,« fortæller Steen Møller.
Studiet kan bidrage med vigtig viden til diskussionen om dyrevelfærd, når der inden slutningen af i år skal besluttes, om det fortsat skal være ulovligt at have mink i Danmark, fortæller Steen Møller.
»Udover at være et vigtigt studie forskningsmæssigt, er det også vigtigt politisk. Det kan give noget fast grund under fødderne og konkret viden til diskussionen om, hvorvidt det igen skal være lovligt at have mink,« siger han.
Studiet er igangsat og økonomisk støttet af Fur Europe, den europæiske paraplyorganisation for pelsindustrien, og det kan i princippet godt være problematisk, medgiver Steen Møller.
Han understreger dog, at selvstændighed og fuld faglig frihed har været en betingelse for, at de skulle lave studiet:
»Jeg kan fuldt ud stå inde for den faglige del af studiet,« fortæller han til Videnskab.dk.
Udover forskerne har omkring 70 auditører fra certificeringsfirmaet Baltic Control deltaget i udførelsen af studiet.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Applied Animal Behaviour Science.
\ Kilder
\ Ingen af minkfarmene blev bedømt som ‘uacceptabel’. Hvordan kan det være?
Årsagen til, at velfærden ikke blev bedømt som ‘uacceptabel’ på nogen farme, er, at tre besøg har været nødvendigt, før at en minkfarm har kunnet indgå i studiet, fortæller Steen Møller.
For det første fik det mange farme til at stramme op, da verdens tre pelsauktioner meldte, at de fra 2020 kun ville sælge pelse fra Europa, der havde fået bedømmelsen ‘acceptabel’ eller bedre.
Det fik ydermere de farme, hvor det blev vurderet, at de ikke kunne nå en ‘acceptabel’ bedømmelse, til at lukke inden det tredje besøg kunne finde sted.
For det tredje har priserne været lave i en årrække. Og fordi dårlig velfærd hænger sammen med dårlig produktion, så har de værste minkfarme været dem, der har lukket først, fortæller Steen Møller.
Steen Møller skriver i en mail til Videnskab.dk, at det ikke har været muligt at sige, hvor mange minkfarme, der ikke er opgjort, der er lukket som konsekvens af studiet.
Læs også: Overblik: Få de videnskabelige fakta om den omstridte mink-mutation cluster 5
