Julenissens bedsteforældre hjalp til på bondegården

Moderne julenisser er glade og venlige, og i dag er der sikkert ikke mange, der forbinder nisser med noget hverken farligt eller skræmmende.

Men julenisser har ikke altid været så hyggelige og rare. Faktisk er der meget langt fra de moderne julenisser som Pyrus, Puk fra Nissebanden eller Fimpe fra Jul på Slottet til de oprindelige gårdnisser, man kender fra folketroen. Det fortæller en vaskeægte nisseforsker, kulturhistoriker Charlotte S.H. Jensen, cand.mag.art. og folklorist fra Rigsarkivet.

Gårdnissen hjalp bonden

Nisser er ifølge Charlotte S.H. Jensen et gammelt fænomen, og forestillingen om nisselignende væsener har eksisteret meget længe – måske endda siden vikingetiden.

Dengang mente man, at nisserne var væsener der hørte til gårdene og var til hjælp for bonden. Ikke i køkkenet og inde i huset, men i forhold til gårdens drift. Den oprindelige nisse var derfor altid en lille mand, som altid havde været der.

»Af sagnene fremgår det, at nissen var på størrelse med en dreng på 8-10 år, men trods sin størrelse var han vanvittigt stærk og kunne for eksempel bære et stort læs hø på ryggen. Og så havde nisserne ry for at stjæle fra andre for at forøge rigdommen på den gård, hvor de hørte til,« forklarer Charlotte S.H. Jensen efter et dyk ned i arkiverne.

Den sidste heks i Danmark havde nissehjælp

Troen på nissehjælp blev formentlig brugt til at forklare, hvorfor nogle gårde havde mere held og blev mere velstående end andre.

Faktisk forklarede den sidste danske kvinde, der blev henrettet som heks i 1693, Anne Palles, at hun havde nissehjælp. Efter sigende gik ’Niels Goddreng’ i hendes gård i forskellige skikkelser og hjalp med hestene.

Det var nu ikke tilståelsen om nissehjælp, der fik hende dømt, oplyser Charlotte S.H. Jensen. Men historien bidrager til at forstå, at det ikke ubetinget var forbundet med noget rart at have en nisse boende.

»Ud fra et materielt synspunkt var det jo rart at have nissehjælp, fordi nissen kunne sørge for, at det gik godt på gården. Men nissen var ikke et 100 procent behageligt væsen, og hvis man ikke behandlede ham respektfuldt, var der mange historier om, at det kunne gå grueligt galt,« siger Charlotte S.J. Hansen.

Præsten måtte mane særligt ondsindede nisser ned

En af historierne gik på, at hvis en nisse følte sig drillet, kunne han finde på at genere folkene i huset ved at klemme dem eller kaste dem frem og tilbage over tagryggen hele natten. Hvis det blev for meget af det gode, måtte man have præsten til at komme og mane nissen væk.

»Det så man meget alvorligt på. I det hele taget var man bange for den magt, man mente, overnaturlige væsener kunne have,« siger Charlotte S.H. Jensen.

Nedmaning var også den metode, man brugte, når ubehagelige spøgelser skulle drives ud, hvilket understreger, at folketroens gårdnisse bestemt ikke ligner de rare julenisser, vi ser i dag.

Ældste nisse lignede en djævel

Det allerældste billede, man har af et nisselignende væsen, har heller ikke meget til fælles med de moderne julenisser. (Se billedet til højre).

Billedet finder man på det såkaldte ’Charta Marina’ - et kort over Norden lavet af den svenske præst og forfatter Olaus Magnus i 1539.

Billedet er siden gengivet i Olaus’ Magnus store værk om det nordiske folks levevilkår, sæder og skikke, 'De nordiske folks historie' fra 1555.

»Billedet viser en lille fyr, som går rundt ude i en stald og fejer. Han er en lille ’vætte’, som folk tror på. Men han ligner nærmest en lille djævel, der går og fejer. Han ligner slet Ikke en julenisse, som vi kender den,« fortæller hun.

Senere er nissen blevet mere menneskelignende og begynder mere at ligne de julenisser, vi kender i dag.

»Ifølge sagnene går han klædt i træsko, grå bukser, grå trøje og rød hue med en kvast. Det er også bondens tøj. Nissen ligner altså en lille bonde,« forklarer Charlotte S.H. Jensen.

Det borgerlige selskab opfinder julenissen

Det første eksempel, hvor nisser optræder i hyggelige sammenhænge, er ifølge Charlotte S.H. Jensen fra en julefest i Rom i 1836, hvor den danske maler, Constantin Hansen, afholdt selskab.

Blandt gæsterne var kunstnerne Vilhelm Marstrand og Bertel Thorvaldsen, og Constantin Hansen havde pyntet op med papirklip af nisser i forskellige situationer - dansende om julegrøden eller i slagsmål med katten.

»Papirklippene kunne man næsten kalde forløberen til vore dages kravlenisser. Og det var også ved denne lejlighed, at man første gang lod nissen være den, der kom med gaver,« forklarer Charlotte S.H. Jensen.

Begrebet ’julenisse’ blev altså opfundet i midten af 1800 tallet som en del af hele den borgerlige juletræsjul, hvor borgerskabet, som på daværende tidspunkt sværmede meget for folkekulturen, begyndte at indsamle folkeminder og i det hele taget var meget optaget af, hvad folk ude på landet troede på.

Udviklingen skal også ses i lyset af, at hele samfundet i løbet af 1800-årene var under forandring, og folk i høj grad begyndte at flytte landet ind til byerne.

»Her lader det til, at man mentalt lader nissen flytte med, eller i hvert fald at han stadig eksisterer i tankerne som en del af nye byboeres bevidsthed om omverdenen, selv om han oprindeligt var en gårdnisse,« siger Charlotte S.H. Jensen.

Den moderne nisse skal have en kone

Efterhånden begynder de nye juletraditioner fra det borgerlige selskab også at følge efter på landet, og udviklingen betyder, at nissen, som tidligere har været ungkarl, efter tidens mode pludselig får selskab af en nissekone.

En af de første gengivelser af en kvindelig nisse er fra et børnespil omkring midten af 1800-tallet. Det er fra et lille vers, der lyder noget i retning af: ’Nissen er fulgt med tiden og den gode tone, og derfor har nu fået sig en lille…’ – og her skulle børnene så gætte, hvilket ord, der skulle stå i slutningen.

»Verset viser, at konceptet om en nissekone er så nyt, at der er brug for at forklare, at nissen er fulgt med tiden,« fortæller Charlotte S.H. Jensen.

I slutningen af 1800-tallet begynder nissebørn også at dukke op, og nogenlunde samtidigt begynder julemanden også at komme ind i billedet.

Nisser i fremtiden

Juletræsjulen og julenisserne er altså en relativ ny opfindelse, og nisserne er i det hele taget fortsat med at følge med tiden – noget de formentlig vil blive ved med. For eksempel er der sket meget med nissernes påklædning, siden borgerskabet i sin tid indførte julenisserne.

»I dag kan man i stormagasiner se nisser i alle mulige former for tøj - tilmed lilla og pink tøj. De er blevet nogle modedyr,« griner Charlotte S.H.Jensen.

Men hvad mener nisseforskeren om nissernes fremtid i en mere og mere moderniseret verden?

»Det er som bekendt svært at spå. Traditioner ændrer sig og er dynamiske og levende. Men mit gæt er, at nissen er et sejlivet element i vores traditioner, som giver mulighed for, at man kan få det drilske element ind i julen,« slutter Charlotte S.H. Jensen.