Når man tænker på Jernalderen, er det nærliggende at forestille sig små isolerede landsbyer, der i høj grad var plaget af indavl. Men den forestilling er helt forkert, viser ny dansk forskning.
Igennem de sidste tre år har ph.d.-studerende Linea Melchior fra Forskningslaboratoriet på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet studeret 18 individer fra jernaldergravene Bøgebjerggård og Skovgaarde. Ved at udforske individernes såkaldte mitokondrielt DNA, har hun fundet, at der var lige så store genetiske forskelle dengang som i moderne tider. Samtidig har hun vist, at der kom tilrejsende fra fjerne egne, for helt specifikt har hun fundet arvemateriale fra en mand, som stammer fra Arabien.
Resultaterne af Linea Melchiors arbejde offentliggøres i dag i det videnskabelige online magasin ‘PLoS One’.
Ingen isoleret type i Skandinavien
Arkæologer og antropologer ved i dag, at forestillingen om én skandinavisk genetisk type – om et folkefærd, der vandrede til Danmark, slog sig ned der, og så ellers levede i isolation fra omverdenen – er forkert.
»Ser vi på Danmarks geografiske placering, er det oplagt, at vi har haft kontakt med andre folkefærd,« siger Linea Melchior og fortsætter: »Vi ved fra arkæologiske fund, at der har været en stor udveksling og handel med andre områder i Skandinavien og Europa.«
Kontakten må endda have strakt sig endnu længere sydpå, for i en af de danske jernaldergrave lå resterne af en mand, som genetisk set stammer fra Arabien.
Lejesoldat eller slave
I begyndelsen af den danske Jernalder lå romerske legioner så langt nordpå som ved Elben, og det kan tænkes at den arabiske mand fra gravstedet på Sydsjælland, var slave eller lejesoldat i den romerske hær. Han besad formentlig talenter, som folkene i Bøgebjerggård eller Skovgaarde kunne bruge – eller også var han efterkommer af en kvindelig arabisk slave, der af ukendte årsager drog over Elben og sluttede sig til landsbybeboerne på Sjælland.
»Det er ikke første gang, at vi ser en arabisk mand begravet i indviet jord – det var nøjagtigt det samme med et andet arabisk individ, som min forgænger Lars fandt et andet på Kongemarken,« fortæller Linea Melchior.
De to arabere var begravet på præcis den samme måde, som de andre individer. Fundet vidner om, at folk fra fjerne egne kunne og blev optaget i de danske landsbysamfund.
»Alle vores forfædre, ligegyldigt hvornår de er kommet hertil, har bidraget til vores fortid og vores livsstil. Dansk er vel mere en definition af, hvor man fysisk er placeret, end hvor man har været før i tiden – for vi er jo alle sammen oprindeligt afrikanere. Vi er endt her ved et tilfælde og det er jo i sig selv fantastisk,« siger Linea Melchior.
Et andet interessant aspekt ved de ca. 50 grave er, at forskerne ikke har fundet nogen, der er familiært beslægtet. Der er kort sagt ingen storfamilier, som er begravet samme sted. Det tyder på, at man i jernalderen ikke blev født, gift og begravet i samme landsby. Man havde nok større udveksling med omkringliggende landsbyer, end forskerne hidtil har troet.
Med sikkerhed ikke forurenet
Umiddelbart lyder det mærkeligt, at der var arabere blandt danskerne i jernalderen, og nogle ville måske komme på den tanke, at de indsamlede prøver er blevet forurenet på en eller anden måde. Men det afviser Linea Melchior. Prøverne har været opbevaret sikkert på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, og har på ingen måde været i kontakt med andet DNA udefra. De kan altså ikke være blevet forurenet med forskernes eget DNA.
»Det arabiske arvemateriale kan ikke er blevet introduceret af uforsigtige arkæologer eller folk fra Forskningslaboratoriet/Antropologisk Laboratorium. Vi har overholdt de regler, der er for arbejde med arkæologisk DNA, samt taget DNA-prøver fra alle, der var i kontakt med prøverne fra Bøgebjerggård og Skovgaarde, så vi kunne teste, at vores prøver ikke var forurenede. Derudover blev hvert enkelt individ fra de to jernaldergravsteder typebestemt ud fra tre tænder undersøgt af tre forskellige forskere,« forklarer hun.
Derfor er det sikkert og vist: det danske jernalderfolk havde arabere og andet godtfolk blandt sig, som blev behandlet på lige fod med alle andre.
Bragt i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
\ Flere typer DNA
Kerne-DNA er et miks af begge ens forældres DNA, og det man normalt kender som hvert enkelt menneskes helt unikke genetiske fingeraftryk.
Mitokondrielt DNA går derimod udelukkende i arv fra moderen, og er derfor en slags komprimeret geografisk slægtshistorie, hvor man kan spore ens mødrene ophav gennem tiden. Baseret på blodprøver fra den nulevende befolkning har man kunne identificere nogle kontinent-specifikke typer, så forskerne kan afgøre, fra hvilket område på Jorden, en given persons slægt stammer fra.