Hvor sandsynligt er det, at en atomkrig bryder ud?

Atomkrig i Europa er et scenarie, der kan få koldsveden til at bryde frem hos de fleste.

Derfor har du måske spidset ekstra meget ører de seneste uger, når Putin – ikke ordret, men dog så tydeligt, som det overhovedet kan insinueres – har truet med at bruge atomvåben, hvis Vesten kommer Ukraine til undsætning.

Og måske har du spurgt dig selv, hvor bekymret du bør være for, at der udbryder atomkrig i Danmarks baghave.

I videoen øverst kaster vi lys over, om det virkelig kan passe, at verden aldrig har været tættere på atomkrig, og hvorfor NATO ikke griber aktivt ind i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Videoen kan du også se på Tjek, der er Videnskab.dk’s YouTube-kanal, der laver videoer om videnskaben i din verden.

Dommedagsuret tikker

Krigen i Ukraine har øget risikoen for atomkrig – altså en krig, hvor verdens atommagter bomber hinanden med atombomber.

Den højspændte situation i Ukraine og det faktum, at det generelt går den forkerte vej med nedrustningen af atomvåben – kombineret med andre kriser i verden, som COVID-19 og klimakrisen – gør, at ‘Dommedagsurets’ visere viser 100 sekunder i midnat.

Dommedagsuret er et verdenskendt symbol, der blev designet af NGO’en Bulletin of the Atomic Scientists for at vise offentligheden, hvor tæt menneskeheden er på at udrydde sig selv.

Helt konkret rammer viseren midnat, når der udløses en en global menneskeskabt katastrofe, som eksempelvis atomkrig.

Siden 1947, hvor uret blev opfundet, er viserne blevet rykket frem og tilbage flere gange. Men nu sender uret altså et signal til os alle om, at verdenssituationen er alvorlig.

Atomvåben skal afskrække

Atomvåben rimer ikke kun på masseødelæggelse, men også på fred. Et af de helt grundlæggende principper, der gør sig gældende ved atomvåben, er nemlig princippet om gensidig afskrækkelse.

Det betyder, at en nation ikke som udgangspunkt anskaffer sig atomvåben for at bruge dem. Atomvåben skal i højere grad bruges til at afskrække atommagtens fjender fra at gå i krig mod atommagten.

Det ville med al sandsynlighed være det rene selvmord for en atommagt som Rusland at affyre atomvåben, fordi landet dermed kan forvente selv at blive bombet med atombomber af konfliktens anden atommagt, USA.

Det er grunden til, at ingen atommagter nogensinde været i krig mod hinanden, og det er også derfor, USA og NATO for enhver pris vil undgå at indlede en direkte krig mod Rusland.

Når det er sagt, er Rusland og NATO gået lige til grænsen, i forhold til hvad de kan tillade sig at gøre uden at provokere hinanden til at starte en atomkrig.

NATO har nemlig både hjulpet Ukraine med våben, penge og ved at indføre historisk hårde sanktioner imod Rusland, alt imens Rusland ikke tager NATO’s formaning om at indstille voldsom krigsførelse mod et demokratisk land i NATO’s baghave til sig.

Med en uforudsigelig aktør som Putin, der kan gøre noget desperat, hvis han bliver trængt op i en krog, kan vi ikke vide os sikre på, hvordan konflikten mellem to grænsesøgende parter vil ende.

Viden fra forskere

Hvis du vil høre mere om, hvad der taler for og imod, at der opstår atomkrig i den nærmeste fremtid, kan du klikke ind på Videnskab.dk’s nye video øverst i artiklen eller finde den på vores YouTube-kanal, Tjek.

Du kan også tjekke denne video ud, hvor vi forklarer, hvorfor et atomudslip lokalt i Ukraine ikke vil få sundhedsmæssige konsekvenser i Danmark.

De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere:

• Rens van Munster, seniorforsker, Fred og Vold, DIIS
• Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker, udenrigspolitik og diplomati, DIIS